Alt om depression og behandling

10. sep 2021
Author Isabel Anna De Castro

Written by:

Isabel Anna De Castro

BSc (Honours) Psychology, King’s College London

Depression er en psykisk sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

Hvad er depression?

Depression er en affektiv lidelse, hvilket betyder, at det er en psykisk sygdom, der påvirker vores følelser og det følelsesmæssige filter, som vi oplever verden igennem. Depression kan manifestere sig som en enkelt depressiv episode eller flere tilbagevendende episoder. En depressiv enkeltepisode kan vare mellem et par uger og flere måneder. I tilfælde af tilbagevendende depressiv lidelse kan det vare i mange år, nogle gange i hele patientens levetid. I dette tilfælde opleves den første episode ofte tidligt i livet, for eksempel i ungdomsårene eller endda i barndommen, og vender derefter tilbage flere gange i løbet af voksenalderen og alderdommen.

 

Hvordan føles en depression?

Når nogen lider af en depressiv enkeltepisode, vil de højst sandsynligt opleve de fleste kernesymptomer på depression, herunder:

  • Nedtrykthed
  • Nedsat energi
  • Nedsat aktivitet på grund af udmattelse

 

Derudover genkendes det ofte ved reduceret livsnydelse og tab af interesse for aktiviteter, som man plejede at nyde.

Nogle somatiske, eller fysiske symptomer, der er almindelige i en depressiv episode, er:

  • Tab af behagelige følelser og libido
  • Søvnforstyrrelser, såsom at vågne flere timer tidligere end normalt, have problemer med at falde i søvn, og sove i løbet af dagen
  • Nedsat lyst til at bevæge sig
  • Nedsat koncentration og hukommelse
  • Ændringer i appetit, såsom tab af samme, ofte ledsaget af vægttab, og også øget appetit, også forbundet med vægtøgning

 

Det er også almindeligt at opleve tab af selvtillid, samt følelser af skyld og angst.

I tilfælde af alvorlig depression kan man føle, at livet ikke er værd at leve, eller have det forkerte indtryk af, at verden ville være et bedre sted uden dem. Dette er selvmordstanker, selv i tilfælde, hvor personen ikke planlægger eller tænker på at begå selvmord. Selvmordstanker og selvmords planlægning er meget alvorligt. Det er altid en god idé at tale om disse følelser med nogen, en ven eller et familiemedlem, eller, ideelt set, sundhedspersonale, hvis du har selvmordstanker.

 

Hvorfor får man depression?

Årsagerne til depression er komplekse, og det er ikke muligt at angive en bestemt grund til, at en person lider af depression. Der er imidlertid mange risikofaktorer, der interagerer og kan resultere i depression. Nogle af disse risikofaktorer er vi født med, og andre kan stamme fra vores miljø.

Nogle fysiske faktorer, såsom ændringer i metaboliske hormoner og visse lægemidler kan være årsag til symptomer på depression. Ofte, inden en diagnose stilles, vil en praktiserende læge teste dit blod og stille dig spørgsmål om dit helbred og vaner for at udelukke en medicinsk årsag til dine symptomer.

Genetik spiller en stor rolle i at forårsage depression, og arveligheden af ​​depression er blevet anslået til at forklare op til fyrre procent af variationen i, hvem der får, og hvem der ikke får depression. Dette tyder på, at der er nogle biologiske årsager til denne lidelse. Flere almindelige genvarianter er blevet korreleret til depression. Nogle af disse gener er ansvarlige for funktionen af ​​vores hjerne, specifikt er de involveret i funktionen af de kemikalier i hjernen, der spiller en vigtig rolle i bl.a. følelser og søvnregulering. Der er ikke et enkelt gen for depression, og derfor er det ikke enkelt at forudsige, at et bestemt individ vil få depression baseret på deres genetiske sammensætning alene.

Desuden interagerer genetik med andre faktorer ved udviklingen af ​​en psykisk lidelse såsom depression. Traumatiske eller stressende livshændelser hænger ofte sammen med ens genetiske disposition, hvilket i de fleste tilfælde udløser udviklingen af ​​depression. Det betyder, at selvom dit DNA omfatter alle varianter af de gener, der har været forbundet med depression, betyder det ikke, at du får depression. Det er faktisk usandsynligt, at du vil blive deprimeret, hvis der ikke er andre risikofaktorer eller udløsere. Det betyder kun, at du statistisk set er mere tilbøjelig til at udvikle depression sammenlignet med andre, der ikke har denne genetiske disposition, da alle andre risikofaktorer forbliver de samme. Det er vigtigt at vide på grund af den stigende popularitet af kommercielle DNA-test, de rkan give denne slags information til dig. Risikoen er dog, at sådanne resultater kan blive misfortolket, og derfor er det vigtigt at præcisere, hvad en genetisk disposition egentlig betyder.

Stressende hændelser, der kan være udløsere for depression, kan omfatte:

  • Dødsfald
  • Stress (læs mere her)
  • Store livsforandringer, såsom at flytte til et fremmed land eller starte på universitetet i en ny by
  • Fyringer
  • Familiekriser, såsom skilsmisse
  • Adskillelse fra en kæreste
  • Kronisk sygdom

 

Årsagerne til depression og andre psykologiske lidelser er komplicerede. Man skal huske, at når en lidelse er meget arvelig, er det nogle gange svært at skelne mellem, hvor meget der skyldes de gener, vi arver fra vores forældre, og det miljø, vi arver fra at blive opdraget af dem. Børn til deprimerede mødre kan for eksempel have større sandsynlighed for selv at opleve depression i løbet af deres liv, både på grund af en mulig genetisk disposition, men også fordi det at vokse op med en deprimeret forælder kan påvirke vores eget mentale helbred.

Andre risikofaktorer, der kan gøre en person mere sårbar over for depression, er:

  • Personlighedstyper, der gør man mere tilbøjelig til at bekymre sig, føle sig selvbevidst og have en tendens til at være mindre følelsesmæssigt stabil (m.a.o. neurotisk personligheder), kan gøre en person mere psykologisk sårbar over for depression og andre lidelser
  • Omsorgssvigt og traumer i barndommen
  • Tidligere depressive enkeltepisoder
  • Visse former for medicinsk behandling
  • Misbrug af stoffer og alkohol

 

Dette er ikke en udtømmende liste. Du kan læse mere om dette her.

 

Hvor længe varer depression?

Det er meget svært at anslå, hvor længe en depressiv episode vil vare. Selvfølgelig, hvis det ikke behandles, kan det vare op til 12 måneder eller længere. Den gode nyhed er, at psykologisk behandling af depression er meget effektivt, og den kan reducere chancerne for tilbagefald samt forhindre udvikling af tilbagevendende depressiv lidelse. Der er også mange muligheder mht. medicin for mere alvorlige tilfælde af depression, og derfor anses depression som stærkt helbredelig.

Den eneste undtagelse er i tilfælde af dystymi. Dystymi er en kronisk stemningsforstyrrelse, der deler mange symptomer med mild til moderat depression. Denne lidelse er kendetegnet ved milde symptomer på depression, der varer flere år. De samme behandlinger er tilgængelige for denne lidelse og kan hjælpe betydeligt med de depressive symptomer forårsaget af dystymi. Prognosen for dystymi kan dog være mindre optimistisk.

 

Hvad sker der i hjernen under en depression?

Mange mennesker er interesserede i at vide mere om, hvad der sker inde i hjernen ved en depression, eller hvad i hjernen der kan forårsage depression.

Desværre er dette spørgsmål ikke så let at besvare. En forklaring på hvad der forårsager depression, der ofte gives, er en mangel eller ubalance af serotonin i hjernen, der ofte kaldes lykke kemikaliet. Dette stammer fra det faktum, at medicin, der gør dette kemikalie mere tilgængeligt i hjernen, er yderst effektivt til behandling af depression.

Denne teori har dog en stor begrænsning, fordi dens logik ikke holder vand. Bare fordi medicinen virker på den måde, betyder det ikke nødvendigvis, at serotonin er årsag til depression, selvom det er et stof, der uden tvivl kan behandle det effektivt. Forholdet mellem depression og serotonin kan være mere som mellem en smertestillende tablet og hovedpine: Vi ved, at de er effektive til behandling af det, men vi konkluderer ikke ud fra det, at årsagen til hovedpinen er mangel på smertestillende midler i vores blod.

Det betyder ikke, at hjernens neurobiologi ikke har en rolle i depression, eller at hjernen ikke påvirkes. Billeder af den fungerende hjerne har igen og igen vist, at der er flere ændringer i hjernen under depression. Og jo længere og mere alvorlig depressionen er, desto større er disse ændringer. Disse omfatter reduceret aktivitet i visse områder, reduceret forbindelse mellem forskellige områder af hjernen og ændringer i tilgængeligheden af ​​flere neurotransmittere (ikke kun serotonin) i hjernen hos deprimerede deltagere af hjernescannings-forskning. Imidlertid er det klare forhold mellem hjernekemi og depression stadig ikke fastlagt og synes at være mere undvigende end tidligere antaget.

 

Hvordan kommer man ud af en depression?

Der er to hoved behandlinger for depression: psykologisk terapi og antidepressiv medicin. Det er meget vigtigt at vide, at begge behandlinger i de fleste tilfælde er meget effektive til behandling af depression. Dette er virkelig gode nyheder og en rigtig god grund til at søge hjælp fra din læge og psykolog, fordi de har værktøjerne til at hjælpe dig.

Forskning, der indsamlede data fra flere undersøgelser, har vist, at psykologisk terapi alene kan reducere symptomer på depression med omkring 50%. Antidepressiva alene kan også reducere symptomerne med 50%. Endelig skønnes en kombination af de to metoder at reducere symptomerne med omkring 60%. Dette stod  i modsætning til kontrol deltagerne, der ventede på at starte behandlingen, og hvis symptomer blev forbedret med omkring 12% over samme periode.

Den samme forskning fandt også, at kognitiv terapi var den meste effektive terapimetode for depression. Denne form for terapi fokuserer på at ændre negativ selvopfattelse, der igen fører til negativt humør og adfærd. Dette er baseret på ideen om, at tanker påvirker følelser og stemninger, og derfor kan sundere tanker forbedre humør, fremme sundere adfærd og forbedre fysisk og mental tilstand. Mange andre terapimetoder viste sig også at være betydeligt effektive til at reducere symptomer på depression.

 

Hvad kan du selv gøre ved depression?

Hvis du tror, at ​​du har en depression, er det meget vigtigt at fortælle det til din læge eller psykolog. Din læge vil også kunne henvise dig til en psykolog samt tale med dig om antidepressiva, hvis du er over 25 år (dette er på grund af, at risiciene ved at tage antidepressiva kan opveje fordelene i tilfælde af mild til moderat depression ved unge). Behandlingen er kompliceret, og derfor er det vigtigt at kontakte relevant sundhedspersonale.

Der er nogle ting, du selv kan gøre for at få det bedre og supplere psykologisk behandling. Psykiatrifonden har en liste over gode råd, som jeg vil opsummere herunder:

  1. Læs om depression. At læse denne artikel er en start. Hvis du vil lære mere, kan du finde alle referencer i bunden af ​​artiklen og læse mere via de links, der er inkluderet her. Det er vigtigt at lære så meget som muligt for at kunne håndtere din depression og tidligt genkende tegn på et tilbagefald.
  2. Kontakt din læge eller psykolog, og hold kontakten med dem under hele din behandling.
  3. Følg den behandling, der er ordineret til dig i henhold til dine behandleres indikationer, og tal med dem, før du foretager ændringer.
  4. Øv dig i at flytte dit fokus væk fra negative tanker , f.eks. ved at tur, læse en bog, mødes med en ven og så videre.
  5. Gør ting, der gør dig glad og giver dig energi.
  6. Find ud af, hvad der belaster dig psykisk, og prøv at undgå disse aktiviteter og situationer, hvis du kan.
  7. Pas godt på dig selv ved at have en sund livsstil og få rigeligt med søvn.

 

Hvordan hjælper man en med depression?

Det er svært at se på nogen, du holder af, gå igennem en depression. Det kan være frustrerende og smertefuldt. Du føler dig måske magtesløs og ved ikke, hvordan du kan hjælpe. Psykiatrifonden har også nogle gode råd til pårørende og venner til dem med depression. Du kan finde hele artiklen her.

  1. Hjælp med at få hjælp
  2. Uddan dig selv om depression. At læse denne artikel er en start. Hvis du vil lære mere, kan du finde alle referencer i bunden af ​​artiklen og læse mere via de links, der er inkluderet her. Det er vigtigt at lære så meget som muligt for tidligt at kunne genkende tegn på depression.
  3. Vær en god lytter.
  4. Prøv at undgå, at afvise deres følelser ved at fortælle dem, hvor mange gode ting de skal være glade for. Dine intentioner kan være gode, men det kan normalt virke som om du ikke helt forstår, hvad de går igennem.
  5. Undgå at lægge ekstra pres på dem ved ikke at stille krav eller have forventninger til deres rehabilitering.
  6. Tilbyd praktisk hjælp, fx ved kedelige opgaver, der kan være svære at finde overskud til, når de lider af depression, såsom indkøb, tøjvask og ærinder.
  7. Husk, at du måske ikke altid kan muntre dem op.
  8. Hjælp dem med at holde en sund livsstil.
  9. Pas på dig selv først. Når en elsket lider, vil vi også sandsynligvis mærke konsekvenserne. Sørg også for at passe på dit helbred.

 

Hvis du er i tvivl, om du lider af depression, kan du tage vores validerede test her. Hvis du har besluttet dig for at søge psykologhjælp, kan du finde den rigtige psykolog til dig på healper.dk.

Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kunne finde på at begå selvmord, skal du ringe til Livslinien 70 201 201 alle dage på året fra kl. 11-05. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

Kilder

  1. Cowen, P. J., & Browning, M. (2015). What has serotonin to do with depression?. World Psychiatry, 14(2), 158-160. https://doi.org/10.1002/wps.20229
  2. Smith, D. F., & Jakobsen, S. (2013). Molecular neurobiology of depression: PET findings on the elusive correlation with symptom severity. Frontiers in psychiatry, 4, 8. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2013.00008
  3. Khan, A., Faucett, J., Lichtenberg, P.,Kirsch, I., & Brown W. A. (2012). A systematic review of comparative efficacy of treatments and controls for depression. PloS one 7(7), e41778. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0041778
  4. Rupke, S. J., Blecke, D., & Renfrow, M. (2006). Cognitive therapy for depression. American family physician, 73(1), 83–86. https://www.aafp.org/afp/2006/0101/p83.html
  5. Depression. Psykiatrifonden. (n.d.). https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression
  6. Fører alle veje til en form For neuroticisme? Udforsk Sindet. (2018, June 11). Retrieved September 10, 2021, from https://udforsksindet.dk/alle-veje-til-neuroticisme/
  7. Kessing, L. V. (2021, March 10). Depression, en oversigt. Sundhed.dk. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/depression/depression-en-oversigt/
Want to know more?

Ensomhed er noget, som mange mennesker vil opleve på et tidspunkt i deres liv. I denne forstand er det en meget normal menneskelig oplevelse. Ifølge nylig forskning bliver den imidlertid mere og mere udbredt blandt unge. En undersøgelse i 2019 med voksne mellem 18 og 27 år viste, at 25% af deltagerne rapporterede at have ingen nære venner, mens 22% af dem rapporterede at have slet ingen venner. Ensomhed er en kendt risikofaktor for mange psykiske og fysiske helbredsproblemer. Det er derfor vigtigt, at lære, hvad ensomhed er, og hvordan man håndterer det.

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.

Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.

Depression er en psykisk sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig.