Pårørende guide til depression

En af mine nærmeste har en depression – hvordan kan jeg hjælpe?

06. dec 2022
Fie Ebbesen

Written by:

Fie Ubbesen

Cand. Psych. stud. ved Aarhus Universitet

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.

 

 

Hvad er depression helt præcist?

Depression er en psykisk sygdom, der som oftest viser sig gennem:
1) En konstant mental tilstand af nedtrykthed og håbløshed
2) Manglende interesse i og lyst til ting, man plejer at gå op i
3) Øget træthed
Derudover følger tit negative forandringer i spise- og søvnvaner såvel som selvbilledet, der ofte er præget af skam, skyld og værdiløshed. Det er heller ikke udsædvanligt, at din nærmeste oplever mindre livsglæde og måske tænker mere på døden.
Jo sværere ramt din nærmeste er, jo mere udtalte er symptomerne nævnt ovenfor som oftest.
Læs mere hos Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression

 

Bliv klogere – for din egen og din vens skyld

En af de vigtigste ting, man som pårørende kan gøre, er at blive klogere på depression som psykisk sygdom. Det gør det nemmere for dig som pårørende at relatere til de følelser, din ven oplever, samtidig med at give dig en realistisk forståelse af sygdommen og dens forløb. På den måde bliver du i stand til at forstå, hvorfor din ven eksempelvist er langt mere tilbagetrukken end de plejer eller har svært ved normale hverdagsopgaver som tandbørstning og tøjvask.
Den nemmeste måde er faktisk helt konkret at google ”depression” eller orientere sig i podcasts og TED-talks. Vi anbefaler flg. TED-talk, der på 4 minutter gør dig klogere på klinisk depression og symptomerne derpå: https://www.ted.com/talks/helen_m_farrell_what_is_depression.

 

Praktisk og emotionel support
Man behøver ikke være psykolog for at kunne hjælpe en ven med depression. Faktisk er det nok bare at være til stede og lytte i det omfang, som den deprimerende har overskud til og lade dem vide, at du er tilgængelig for dem, vil hjælpe dem og ikke dømmer dem. Det kan helt konkret være i form af en kærlig SMS, hjælp med madindkøb eller følge dem til lægen – og altid med en indstilling om ikke at modtage noget til gengæld, fordi personer med depression ofte kan føle sig følelsesforladte og i energiunderskud. Hvis du er i tvivl om, hvordan du konkret kan hjælpe, så spørg dem ved at sige ”hvordan hjælper jeg dig bedst, når du har det svært?”. En anden god ide er også at undgå sætninger som ”det skal nok gå” og ”op på hesten igen”. Din ven gør det så godt, de overhovedet kan, og velmenende råd som ovenstående kan ofte gøre mere skade end gavn.

 

Snak om døden
Det er helt normalt for personer med depression at have større fokus på døden og opleve selvmordstanker. Derfor bør man som pårørende ikke være berøringsangst og undgå emnet, men derimod forsøge at indgå i snakken og give udtryk for sin medfølelse og bekymring. Det kan man helt konkret gøre ved at anerkende tankerne og sige ”Jeg gør mit bedste for at forstå at alting føles så svært og håbløst, at du måske ikke har lyst til at være her mere, men jeg vil gerne hjælpe dig med at finde alternativer, der også gør, at du får det bedre”. Her er det også en god ide at foreslå professionelt hjælp og hjælpe dem med processen, fx ved at finde forslag til psykologer i deres nærområde. Hvis du er alvorligt bekymret for, at din ven overvejer at gøre alvor af selvmordstankerne, bør du italesætte det og hjælpe dem med at få den rigtige hjælp hos deres læge eller gennem livslinjen (https://www.livslinien.dk)  tlf. 70 201 201.

 

Tag vare om dig selv også

Tungsindighed, afmagt og frustration er nogle hovedtemaer, man som pårørende unægteligt kommer til at opleve, når man ønsker at hjælpe en nær med depression, og det kan være svært ikke at lade sig rive med og selv blive følelsesmæssigt berørt. Derfor er det vigtigt at søge støtte i sit eget netværk, så det ikke hober sig op. Det betyder helt konkret, at du fortæller, hvordan samtaler med den deprimerede påvirker dig, hvordan du selv har det, og at du/i laver aktiviteter, der fylder dig med glæde og energi. At snakke med andre om den deprimerede er et udtryk for at du også husker at passe på dig selv. Det kan man godt gøre på en respektfuld måde, der ikke føles som bagtale eller udlevering af den deprimerede. Derfor er det også værd at overveje om samtalegrupper for pårørende kunne være en ide. Her er der linket en oversigt over lokalafdelinger i Danmark med pårørendegrupper: https://bedrepsykiatri.dk/lokalafdelinger/

 

Derfor kort opsummeret, når man er pårørende til en person, der har en depression: 

Ja, gør dette:

  1. Vær åbensindet og lyttende og forstå, at personen ikke selv har valgt at have det, som de har.
  2. Skaf dig viden om depression, så du bedre kan forstå, hvordan personen har det.
  3. Hjælp med praktiske opgaver såsom at tage skraldet ud, følge dem til psykolog og minde dem om aftaler eller ting, de skal huske.
  4. Vær tålmodig. Depression går ikke væk natten over, og selvom din ven måske ikke udtrykker det, så kan din støtte og hjælp være altafgørende for dem.

 

Nej, gør ikke dette:

  1. Undgå sætninger som ”bare vær glad” eller ”tænk på noget andet” – selvom de er velmenende.
  2. Forsøg ikke at undgå samtaler om det, der gør ondt. Det hjælper mere at snakke om det end at lade vær.
  3. Slå ikke dig selv oven i hovedet, hvis du føler, at de ting du gør for at hjælpe, ikke virker. Det er nemt at bebrejde sig selv og blive frustreret, men forsøg at finde ro med at du gør dit bedste, og at ingen forventer mere end det.

 

Nyttige links:

 

TED-talks:

 

Want to know more?

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.