Menu
Psychology, Clinical Psychology & Mental Health BSc (Hons) Royal Holloway University, College of London.
Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.
Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.
Bipolar lidelse er kendetegnet ved forskellige humørtilstande. Disse omfatter:
Nogle personer med bipolar lidelse oplever også psykotiske symptomer.
Når man har en manisk episode er stemningslejet hævet. Det varer en uge eller mere, hvis den ikke behandles. Denne slags episoder kan voldsomt påvirke en persons evne til at fungere dagligt. Når de er meget alvorlige, kan de nogle gange kræve hospitalsbehandling. Typisk kan en manisk episode vare fra 2 uger til 5 måneder. Alle oplever mani forskelligt, men her er nogle ting, du måske oplever i en manisk episode:
Du kan opleve:
Du kan også opleve at:
Hypomani ligner mani, men er ofte mere overskueligt. Hypomaniske episoder er kortere, inkluderer ikke psykotiske symptomer og påvirker som regel ikke socialt samvær eller arbejde. Under en hypomanisk episode:
Kan du opleve:
Du kan også opleve at:
Mens varigheden af episoder varierer fra person til person, har depressive episoder en tendens til at vare længere end maniske og kan vare flere måneder ad gangen, hvilketkan gøre dem vanskelige at håndtere. Under en depressiv episode:
Kan du føle dig:
Du kan også føle at du:
Blandede episoder opstår, når du oplever både maniske og depressive symptomer på samme tid eller den ene hurtigt efter den anden. Disse episoder kan ofte være de sværeste at håndtere, fordi det er svært at forstå, hvad du føler, og hvordan du kan hjælpe dig selv. Det kan også være sværere for andre at forstå, hvordan de kan hjælpe dig. Når individer gennemgår maniske episoder, er de mere tilbøjelige til at handle på selvmordstanker, så hvis du oplever en af disse, er det vigtigt at række ud efter hjælp.
Dette afhænger af flere faktorer, såsom din nøjagtige diagnose, hvordan du håndterer dine symptomer, og om dine personlige oplevelser i tilværelsen kan udløse en episode. Det kan også hænde, at mængden af episoder kan ændre sig over tid.
Rapid cycling er et udtryk, der bruges til at beskrive, når nogen oplever fire eller flere episoder inden for et år. En person med behandlingsrefraktære tilstande, føler sig måske kun stabil i et par uger ad gangen, og kan føle sit humør hurtigt ændre sig i løbet af en dag eller endda en time. I øjeblikket er rapid cycling ikke identificeret som en særskilt type bipolar lidelse i enhver diagnosemanual, men dette kan ændre sig over tid, desto mere forskning der udføres på området.
Ja! Det er meget almindeligt, at mennesker med bipolar lidelse vil føle sig stabile og “normale” mellem episoderne. De vil stadig føle forskellige følelser, ligesom alle andre mennesker, men uden nogen mani, hypomani eller depression. Disse perioder kan forlænges ved at lære at håndtere symptomer effektivt. Mens nogle mennesker kun oplever meget korte neutrale perioder, kan nogle mennesker gå år imellem episoder.
Udtrykket ‘psykotisk’ bærer meget stigma. Men psykose er noget, som mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv. Psykotiske symptomer kan omfatte hallucinationer og vrangforestillinger. Hallucinationer opstår, når du kan se, høre, lugte, smage eller mærke noget, der ikke er der. Vrangforestilling er, når du tror på noget, der ikke er sandt. Vrangforestillinger kan manifestere sig i ekstrem paranoia eller grandiose overbevisninger.
Der er forskellige former for bipolar lidelse. Hvordan mennesker oplever deres humørtilstande og deres symptomer, bestemmer, hvordan deres lidelse er karakteriseret af en læge.
Det kan være svært at blive diagnosticeret med cyklotymi, da du kan føle, at det tyder på, at dine symptomer ikke er ‘alvorlige nok’. Det er ikke sandt. Cyklotymi, ligesom alle psykiske udfordringer, påvirker alle og forskellige dele af deres liv forskelligt.
Ligesom de fleste psykiske tilstande, er hvordan mennesker udvikler bipolar lidelse ikke fuldt ud forstået. Vores nuværende forståelse af, hvordan det sker, kan imidlertid opdeles i tre kategorier: genetiske, kemiske ubalancer og udløsere.
1. Genetik
Forskning har ikke identificeret et entydigt gen for bipolar lidelse, og det er usandsynligt, at det nogensinde vil ske. På trods af dette, har en person, der er i familie med én med bipolar lidelse, større sandsynlighed for at udvikle symptomer. Derfor forstås udviklingen af bipolar lidelse som et resultat af komplekse genetiske og miljømæssige faktorer.
2. Kemiske ubalancer
Det er almindeligt accepteret i forskningsverdenen, at bipolar lidelse opstår på grund af ubalancer i niveauerne af neurotransmittere. Neurotransmittere er kemikalier, der videregiver information på tværs af forskellige hjernebaner og derfor styrer mange af dets funktioner. Eksempler på disse er dopamin, serotonin og noradrenalin. Noradrenalin menes især at spille en rolle i udviklingen af bipolar lidelse. Forskning tyder på, at når niveauerne af noradrenalin er for høje, kan mani forekomme, og når de er for lave, kan depression forekomme.
3. Udløser
Der er mange undersøgelser, der tyder på, at bipolar kan skyldes stressende livshændelser såsom misbrug, omsorgssvigt, tab og sammenbrud i forhold. På samme måde kan bipolare episoder skyldes, at man føler sig overvældet af et problem eller udfordring, mangel på søvn og sygdom.
Hvis du har mistanke om, at du kunne have en bipolar lidelse, skal du kontakte din læge. De kan anbefale den bedste behandlingstype til dig, eller henvise dig til en anden professionel. Hvis du føler, at du har brug for akut støtte, kan det være værd at besøge en skadestue.
For at kunne diagnosticere dig korrekt vil din læge spørge om:
Nogle gange, for at sikre at diagnosen er rigtig, vil lægen først undersøge eventuelle fysiske helbredsårsager. For eksempel kan skjoldbruskkirtel problemer forårsage mani. Efter dette kan de bede dig om at føre en humørdagbog for bedre at vurdere eventuelle episoder, du kunne have.
Bipolar lidelse har overlappende symptomer med depression, borderline personlighedsforstyrrelse, skizoaffektiv lidelse og skizofreni. På grund af dette og arten af lidelsens humørsvingninger vil din læge måske observere dig over en længere periode. Dette er for, at de kan være mere sikre på, at de giver dig den korrekte diagnose.
Hvis du føler, at du får en diagnose, der ikke er korrekt, er det vigtigt, at du tager dette op med din læge.
Humørstabilisatorer tages ofte for at hjælpe med at håndtere de maniske, depressive og blandede tilstande ved lidelsen. Forskellige stemningsstabilisatorer fungerer forskelligt for at stabilisere forskellige neurotransmittere og hjernebaner. Derfor oplever nogle mennesker, at disse lægemidler virker bedst for dem til at forhindre og lindre deres mani eller depression. Der er tre hovedtyper af stemningsstabilisatorer: lithium, antiepileptika og antipsykotika.
Antidepressiva menes at forårsage mani og rapid cycling hos nogle mennesker med bipolar lidelse, og derfor bruges de ikke normalt i behandlingen af bipolar lidelse. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser imidlertid, at der i Danmark er flere mennesker, som tager antidepressiva for at hjælpe med at håndtere deres lidelse i kombination med andre lægemidler og terapier.
Psykologiske terapier (samtaleterapier) – er tilgængelige for at hjælpe individer med at arbejde hen imod et terapeutisk mål. Dette mål er ofte bedre håndtering af symptomer og at undgå tilbagefald. Samtaleterapier kan både foregå individuelt og i grupper, og de mest populære typer for bipolar lidelse er kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi og adfærdsmæssig parterapi. Forskellige mennesker foretrækker ofte forskellige former for taleterapier, der passer bedre til deres problemstillinger og livsstil. Hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige terapeut til dig, kan du prøve vores spørgeskema, der kan matche dig med fagfolk, som matcher dine behov her.
Psykoedukation – er baseret på at lære mere om lidelsen. At have en bedre forståelse af bipolar lidelse kan hjælpe individer med at forhindre tilbagefald og genkende signalerne for hvornår en ny episode kan opstå.
Elektrokonvulsiv terapi (ECT) – bruges kun i ekstreme tilfælde af bipolar lidelse, hvor det ikke bliver bedre med terapi og medicin. Behandlingen gives under bedøvelse og er derfor ikke smertefuld. Det kan forårsage kortsigtede bivirkninger såsom hukommelsestab og svimmelhed, men disse varer ikke længe.
Læs mere om bipolar lidelse her.
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.
Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.
Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.
