Menu
Psychology, Clinical Psychology & Mental Health BSc (Hons) Royal Holloway University, College of London.
At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.
I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig. Adfærden hos en person med en personlighedsforstyrrelse er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig, hvilket ofte går ud over dem selv og skaber vanskeligheder i forhold til deres omgivelser.
De forskellige personlighedsforstyrrelser rummer personlighedstræk, som alle mennesker kan have. Det er derfor meget naturligt, at man vil kunne genkende sider af sig selv i en beskrivelse af en personlighedsforstyrrelse. Der er først tale om en forstyrrelse, når personlighedstrækkene er så udtalte, at de går ud over personen selv og skaber vanskeligheder i omgivelserne.
Forskningsresultater omhandlende hvor mange mennesker, der har personlighedsforstyrrelser, varierer. En undersøgelse fra Cambridge fra 2017 viste, at der i vestlige lande var en gennemsnitlig prævalens på 12,16%. Hvorimod en nyere Cambridge undersøgelse fra 2020 fandt en global prævalens på 7,8%. Interessant nok fandt de også ud af, at forekomsten af personlighedsforstyrrelser er større i lande med høj indkomstlande (9,6%) end i lavindkomstlande (4,3%).
Videnskaben har endnu ikke fundet en specifik årsag til personlighedsforstyrrelser. Vi ved dog, at der er et stærkt arvelige (genetiske) grundlag for deres udvikling sammen med flere miljømæssige risikofaktorer. Der er mange forskellige former for personlighedsforstyrrelser, og hver af disse har også individuelle risikofaktorer. Det er også vigtigt at huske på, at personer stadig kan udvikle en lidelse uden en genetisk disposition eller udsættelse for risikofaktorer.
Miljø- og sociale faktorer:
Oplevelser i de første leveår:
Individuelle forskelle:
En personlighedsforstyrrelse diagnosticeres, når mønsteret for en persons adfærd, tanker og følelser adskiller sig væsentligt fra den kulturelle forventning. Mønsteret skal specifikt forårsage dig sorg eller forringet livskvalitet i to eller flere af følgende:
Personlighedsforstyrrelser vil kun blive diagnosticeret, hvis dette mønster beskadiger dit personlige, sociale eller professionelle liv. Det skal også forekomme i en længere periode og ikke være forårsaget af en anden psykisk lidelse, stoffer (dvs. stofmisbrug eller medicin) eller sygdom (fx et hovedtraume).
Der er 10 personlighedsforstyrrelser, som genkendes af den diagnostiske og statistiske manual for psykiske lidelser (DSM-5). De er grupperet i tre klynger: A, B og C. Mens hver lidelse har sit eget sæt af unikke kendetegn, har de, der er i den samme klynge, lignende træk.
Denne gruppe fremstår typisk som underlige eller excentriske og har en estimeret global prævalens på 3,8%.
Paranoid personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved at være meget mistroisk over for andre og deres motiver. Personer kan have svært ved at stole på andre, let føle sig afvist og bære meget nag.
Skizoid personlighedsforstyrrelse viser sig ofte ved en mangel på interesse for sociale relationer og meget forringet udtrykkelse af følelser. Nogen med denne lidelse foretrækker måske at være alene og oplever, at de ikke nyder de fleste, hvis nogen, aktiviteter.
Schizotypal personlighedsforstyrrelse kan genkendes ved mærkelig adfærd og tale, ekstrem social angst og underlige overbevisninger. Nogle gange kaldes den underlige tro for ‘magisk tankegang’, da det inkluderer tro på fantasier og ting som ‘telepati’ eller at være meget overtroisk.
Denne gruppe er karakteriseret som dramatisk, emotionel eller impulsiv og har en estimeret global prævalens på 2,8%.
Dyssocial (antisocial) personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved tilsidesættelse af sociale normer eller andre menneskers rettigheder. Nogen med denne lidelse begår ofte forbrydelser, kan let blive frustreret eller aggressiv og er ligeglad med andres følelser.
Borderline eller emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse kan genkendes ved impulsive handlinger samt ustabile relationer og selvbilleder. Mennesker med dette kan have svært ved at kontrollere deres følelser, kan opleve at begå selvskade og hurtigt danne og miste relationer.
Histrionisk (hysterisk) personlighedsforstyrrelse kan vise sig med ekstrem opmærksomhedssøgende adfærd og tilsyneladende teatralske og intense følelser, der ikke varer særligt længe. Man bekymrer sig måske meget om sit udseende, er seksuelt upassende eller forførende og er ofte let påvirket af andre.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved forhøjede følelser af sin egen betydning eller overlegenhed og mangel på bekymring for andre mennesker. Personer med denne lidelse kan kræve meget opmærksomhed, udnytte andre og overdrive deres egne præstationer.
Denne gruppe ser ofte ud til at være ængstelige og har en estimeret global prævalens på 5%.
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse kan genkendes af intens angst og frygt for at blive afvist. Mennesker med denne lidelse kan være overfølsomme over for kritik og føle sig utrygge i sociale situationer.
Dependent personlighedsforstyrrelse kan vise underdanig og klæbende adfærd, der skyldes et overdrevent behov for at blive taget hånd om. Nogen med dette kan føle, at de har brug for andre til at træffe beslutninger for dem og føle sig hjælpeløse eller bange, når de er alene eller skal passe på sig selv.
Tvangspræget personlighedsforstyrrelse er præget af en optagethed af perfektionisme, orden og rutine til et punkt, hvor det ikke længere er relevant. En person med dette kan have strenge rutiner og meget høje moralske standarder. De kan også have svært ved at smide ting væk eller bruge penge.
Nogle individer kan blive diagnosticeret med en uspecificeret personlighedsforstyrrelse, hvis de opfylder kriterierne for en generel personlighedsforstyrrelse, men ikke kriterierne for en specifik lidelse eller har træk af mere end én. Der er også nogle andre specifikke personlighedsforstyrrelser, der ikke er inkluderet i DSM-5, men inkluderes i ICD-10 diagnosesystemet (m.a.o. the Tenth revision of the International Classification of Disorders), som benyttes i det danske sundhedssystem. Disse omfatter: excentriske, haltlose, passiv-aggressiv, umoden og psykoneurotiske personlighedsstrukturer.
Det er langt fra alle med en personlighedsforstyrrelse, der finder hjælp, da flere ikke føler et ubehag eller oplever, at de har problemer. Personer med en evasiv personlighedsforstyrrelse og personer med en tvangspræget personlighedsforstyrrelse er ofte mest tilbøjelige til at søge hjælp.
Medicin som antidepressiva, antipsykotika og humør stabilisatorer bruges til behandling af personlighedsforstyrrelser. Denne beslutning om at bruge medicin træffes kun efter grundig overvejelse fra sag til sag. Der findes også evidensbaserede psykoterapier til behandling af personlighedsforstyrrelser. Disse omfatter, men er ikke begrænset til:
Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT) – Denne terapi har til formål at hjælpe enkeltpersoner med at genkende og ændre deres opfattelser og adfærd.
Dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) – Denne terapi er en form for CAT, der er tilpasset borderline personlighedsforstyrrelse. Den har til formål at hjælpe et individ med at ændre deres opfattelse og adfærd, samtidig med at accepterer ens nuværende selv og adfærdsmønstre.
Schema terapi – Her fokuseres der på at genkende og tilpasse usunde tankemønstre. Terapien er designet til personlighedsforstyrrelser og bygger på CAT, men også andre former for psykoterapi.
Nogle personer oplever også, at behandling på et hospital eller døgninstitution er nyttige i deres sygdomshåndtering og genopretning.
At passe på dit fysiske helbred kan påvirke dit følelsesmæssige velvære positivt. Flere har indikeret at få det bedre af at:
Pas på dit mentale helbred:
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.
Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.
Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.
