A ball of depression

Tag en depression test og læs mere om symptomerne

10. aug 2021
Author Isabel Anna De Castro

Written by:

Isabel Anna De Castro

BSc (Honours) Psychology, King’s College London

Depression er en sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

 

Har jeg depression? Tag en depression test her

 

Hvad er depression?

Depression er en affektiv lidelse, hvilket betyder, at det er en psykisk sygdom, der påvirker vores følelser og det følelsesmæssige filter, som vi oplever verden igennem. Depression kan manifestere sig som en enkelt depressiv episode eller flere tilbagevendende episoder. En depressiv enkeltepisode kan vare mellem et par uger og flere måneder. I tilfælde af tilbagevendende depressiv lidelse kan det vare i mange år, nogle gange i hele patientens levetid. I dette tilfælde opleves den første episode ofte tidligt i livet, for eksempel i ungdomsårene eller endda i barndommen, og vender derefter tilbage flere gange i løbet af voksenalderen og alderdommen.

Man kan genkende depression, frem for at opleve normal sorg, hvis disse følelser er konstante og vedvarende. Negative begivenheder i vores liv, såsom tab af en elsket eller et alvorligt breakup, kan også resultere i en depression. Dette er ikke sandt for alle, men bare fordi vi har en reel grund til at være kede af det, betyder det ikke, at vi ikke oplever en depression.

Du bør være opmærksom på andre tegn på klinisk depression, der normalt ikke følger med midlertidig sorg eller tristhed. Disse er både tab af eller markant øget appetit, og tab af eller signifikant øgede mængder af søvn. Selvmordstanker er også et vigtigt tegn på depression og bør tages alvorligt og fortælles til en ven, slægtning eller en professionel, som kan skaffe hjælp.

Hvis nogen i din familie har haft depression, har du selv en større sandsynlighed for at opleve depression. Denne sårbarhed kan øges ved betydeligt stressende oplevelser. Hvis du føler, at du kan have symptomer på depression, og disse risikofaktorer gælder for dig, anbefaler vi, at du tager vores korte depressionstest og / eller søger råd fra din praktiserende læge. Hvis du har besluttet dig for at søge psykologhjælp, kan du finde den rigtige psykolog til dig hos healper.dk.

Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kunne finde på at begå selvmord, skal du ringe til Livslinien 70 201 201 alle dage på året fra kl. 11-05. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

 

Hvordan føles en depression?

Når nogen lider af en depressiv enkeltepisode, vil de højst sandsynligt opleve de fleste kernesymptomer på depression, herunder:

  • Nedtrykthed
  • Nedsat energi
  • Nedsat aktivitet på grund af udmattelse

 

Derudover genkendes det ofte ved reduceret livsnydelse og tab af interesse for aktiviteter, som man plejede at nyde.

Nogle somatiske, eller fysiske symptomer, der er almindelige i en depressiv episode, er:

  • Tab af behagelige følelser og libido
  • Søvnforstyrrelser, såsom at vågne flere timer tidligere end normalt, have problemer med at falde i søvn, og sove i løbet af dagen
  • Nedsat lyst til at bevæge sig
  • Nedsat koncentration og hukommelse
  • Ændringer i appetit, såsom tab af samme, ofte ledsaget af vægttab, og også øget appetit, også forbundet med vægtøgning

 

Det er også almindeligt at opleve tab af selvtillid, samt følelser af skyld og angst.

I tilfælde af alvorlig depression kan man føle, at livet ikke er værd at leve, eller have det forkerte indtryk af, at verden ville være et bedre sted uden dem. Dette er selvmordstanker, selv i tilfælde, hvor personen ikke planlægger eller tænker på at begå selvmord. Selvmordstanker og selvmords planlægning er meget alvorligt. Det er altid en god idé at tale om disse følelser med nogen, en ven eller et familiemedlem, eller, ideelt set, sundhedspersonale, hvis du har selvmordstanker.

 

Hvorfor får man depression?

Årsagerne til depression er komplekse, og det er ikke muligt at angive en bestemt grund til, at en person lider af depression. Der er imidlertid mange risikofaktorer, der interagerer og kan resultere i depression. Nogle af disse risikofaktorer er vi født med, og andre kan stamme fra vores miljø.

Nogle fysiske faktorer, såsom ændringer i metaboliske hormoner og visse lægemidler kan være årsag til symptomer på depression. Ofte, inden en diagnose stilles, vil en praktiserende læge teste dit blod og stille dig spørgsmål om dit helbred og vaner for at udelukke en medicinsk årsag til dine symptomer.

Genetik spiller en stor rolle i at forårsage depression, og arveligheden af ​​depression er blevet anslået til at forklare op til fyrre procent af variationen i, hvem der får, og hvem der ikke får depression. Dette tyder på, at der er nogle biologiske årsager til denne lidelse. Flere almindelige genvarianter er blevet korreleret til depression. Nogle af disse gener er ansvarlige for funktionen af ​​vores hjerne, specifikt er de involveret i funktionen af de kemikalier i hjernen, der spiller en vigtig rolle i bl.a. følelser og søvnregulering. Der er ikke et enkelt gen for depression, og derfor er det ikke enkelt at forudsige, at et bestemt individ vil få depression baseret på deres genetiske sammensætning alene.

Desuden interagerer genetik med andre faktorer ved udviklingen af ​​en psykisk lidelse såsom depression. Traumatiske eller stressende livshændelser hænger ofte sammen med ens genetiske disposition, hvilket i de fleste tilfælde udløser udviklingen af ​​depression. Det betyder, at selvom dit DNA omfatter alle varianter af de gener, der har været forbundet med depression, betyder det ikke, at du får depression. Det er faktisk usandsynligt, at du vil blive deprimeret, hvis der ikke er andre risikofaktorer eller udløsere. Det betyder kun, at du statistisk set er mere tilbøjelig til at udvikle depression sammenlignet med andre, der ikke har denne genetiske disposition, da alle andre risikofaktorer forbliver de samme. Det er vigtigt at vide på grund af den stigende popularitet af kommercielle DNA-test, de rkan give denne slags information til dig. Risikoen er dog, at sådanne resultater kan blive misfortolket, og derfor er det vigtigt at præcisere, hvad en genetisk disposition egentlig betyder.

Stressende hændelser, der kan være udløsere for depression, kan omfatte:

  • Dødsfald
  • Stress (læs mere her)
  • Store livsforandringer, såsom at flytte til et fremmed land eller starte på universitetet i en ny by
  • Fyringer
  • Familiekriser, såsom skilsmisse
  • Adskillelse fra en kæreste
  • Kronisk sygdom

 

Årsagerne til depression og andre psykologiske lidelser er komplicerede. Man skal huske, at når en lidelse er meget arvelig, er det nogle gange svært at skelne mellem, hvor meget der skyldes de gener, vi arver fra vores forældre, og det miljø, vi arver fra at blive opdraget af dem. Børn til deprimerede mødre kan for eksempel have større sandsynlighed for selv at opleve depression i løbet af deres liv, både på grund af en mulig genetisk disposition, men også fordi det at vokse op med en deprimeret forælder kan påvirke vores eget mentale helbred.

Andre risikofaktorer, der kan gøre en person mere sårbar over for depression, er:

  • Personlighedstyper, der gør man mere tilbøjelig til at bekymre sig, føle sig selvbevidst og have en tendens til at være mindre følelsesmæssigt stabil (m.a.o. neurotisk personligheder), kan gøre en person mere psykologisk sårbar over for depression og andre lidelser
  • Omsorgssvigt og traumer i barndommen
  • Tidligere depressive enkeltepisoder
  • Visse former for medicinsk behandling
  • Misbrug af stoffer og alkohol

 

Dette er ikke en udtømmende liste. Du kan læse mere om dette her.

 

Hvor længe varer depression?

Det er meget svært at anslå, hvor længe en depressiv episode vil vare. Selvfølgelig, hvis det ikke behandles, kan det vare op til 12 måneder eller længere. Den gode nyhed er, at psykologisk behandling af depression er meget effektivt, og den kan reducere chancerne for tilbagefald samt forhindre udvikling af tilbagevendende depressiv lidelse. Der er også mange muligheder mht. medicin for mere alvorlige tilfælde af depression, og derfor anses depression som stærkt helbredelig.

Den eneste undtagelse er i tilfælde af dystymi. Dystymi er en kronisk stemningsforstyrrelse, der deler mange symptomer med mild til moderat depression. Denne lidelse er kendetegnet ved milde symptomer på depression, der varer flere år. De samme behandlinger er tilgængelige for denne lidelse og kan hjælpe betydeligt med de depressive symptomer forårsaget af dystymi. Prognosen for dystymi kan dog være mindre optimistisk.

 

Hvad sker der i hjernen ved en depression

 

Hvad sker der i hjernen under en depression?

Mange mennesker er interesserede i at vide mere om, hvad der sker inde i hjernen ved en depression, eller hvad i hjernen der kan forårsage depression.

Desværre er dette spørgsmål ikke så let at besvare. En forklaring på hvad der forårsager depression, der ofte gives, er en mangel eller ubalance af serotonin i hjernen, der ofte kaldes lykke kemikaliet. Dette stammer fra det faktum, at medicin, der gør dette kemikalie mere tilgængeligt i hjernen, er yderst effektivt til behandling af depression.

Denne teori har dog en stor begrænsning, fordi dens logik ikke holder vand. Bare fordi medicinen virker på den måde, betyder det ikke nødvendigvis, at serotonin er årsag til depression, selvom det er et stof, der uden tvivl kan behandle det effektivt. Forholdet mellem depression og serotonin kan være mere som mellem en smertestillende tablet og hovedpine: Vi ved, at de er effektive til behandling af det, men vi konkluderer ikke ud fra det, at årsagen til hovedpinen er mangel på smertestillende midler i vores blod.

Det betyder ikke, at hjernens neurobiologi ikke har en rolle i depression, eller at hjernen ikke påvirkes. Billeder af den fungerende hjerne har igen og igen vist, at der er flere ændringer i hjernen under depression. Og jo længere og mere alvorlig depressionen er, desto større er disse ændringer. Disse omfatter reduceret aktivitet i visse områder, reduceret forbindelse mellem forskellige områder af hjernen og ændringer i tilgængeligheden af ​​flere neurotransmittere (ikke kun serotonin) i hjernen hos deprimerede deltagere af hjernescannings-forskning. Imidlertid er det klare forhold mellem hjernekemi og depression stadig ikke fastlagt og synes at være mere undvigende end tidligere antaget.

 

Hvordan kommer man ud af en depression?

Der er to hoved behandlinger for depression: psykologisk terapi og antidepressiv medicin. Det er meget vigtigt at vide, at begge behandlinger i de fleste tilfælde er meget effektive til behandling af depression. Dette er virkelig gode nyheder og en rigtig god grund til at søge hjælp fra din læge og psykolog, fordi de har værktøjerne til at hjælpe dig.

Forskning, der indsamlede data fra flere undersøgelser, har vist, at psykologisk terapi alene kan reducere symptomer på depression med omkring 50%. Antidepressiva alene kan også reducere symptomerne med 50%. Endelig skønnes en kombination af de to metoder at reducere symptomerne med omkring 60%. Dette stod  i modsætning til kontrol deltagerne, der ventede på at starte behandlingen, og hvis symptomer blev forbedret med omkring 12% over samme periode.

Den samme forskning fandt også, at kognitiv terapi var den meste effektive terapimetode for depression. Denne form for terapi fokuserer på at ændre negativ selvopfattelse, der igen fører til negativt humør og adfærd. Dette er baseret på ideen om, at tanker påvirker følelser og stemninger, og derfor kan sundere tanker forbedre humør, fremme sundere adfærd og forbedre fysisk og mental tilstand. Mange andre terapimetoder viste sig også at være betydeligt effektive til at reducere symptomer på depression.

 

Hvad kan du selv gøre ved depression?

Hvis du tror, at ​​du har en depression, er det meget vigtigt at fortælle det til din læge eller psykolog. Din læge vil også kunne henvise dig til en psykolog samt tale med dig om antidepressiva, hvis du er over 25 år (dette er på grund af, at risiciene ved at tage antidepressiva kan opveje fordelene i tilfælde af mild til moderat depression ved unge). Behandlingen er kompliceret, og derfor er det vigtigt at kontakte relevant sundhedspersonale.

Der er nogle ting, du selv kan gøre for at få det bedre og supplere psykologisk behandling. Psykiatrifonden har en liste over gode råd, som jeg vil opsummere herunder:

  1. Læs om depression. At læse denne artikel er en start. Hvis du vil lære mere, kan du finde alle referencer i bunden af ​​artiklen og læse mere via de links, der er inkluderet her. Det er vigtigt at lære så meget som muligt for at kunne håndtere din depression og tidligt genkende tegn på et tilbagefald.
  2. Kontakt din læge eller psykolog, og hold kontakten med dem under hele din behandling.
  3. Følg den behandling, der er ordineret til dig i henhold til dine behandleres indikationer, og tal med dem, før du foretager ændringer.
  4. Øv dig i at flytte dit fokus væk fra negative tanker , f.eks. ved at tur, læse en bog, mødes med en ven og så videre.
  5. Gør ting, der gør dig glad og giver dig energi.
  6. Find ud af, hvad der belaster dig psykisk, og prøv at undgå disse aktiviteter og situationer, hvis du kan.
  7. Pas godt på dig selv ved at have en sund livsstil og få rigeligt med søvn.

 

Hvordan hjælper man en med depression?

Det er svært at se på nogen, du holder af, gå igennem en depression. Det kan være frustrerende og smertefuldt. Du føler dig måske magtesløs og ved ikke, hvordan du kan hjælpe. Psykiatrifonden har også nogle gode råd til pårørende og venner til dem med depression. Du kan finde hele artiklen her.

  1. Hjælp med at få hjælp
  2. Uddan dig selv om depression. At læse denne artikel er en start. Hvis du vil lære mere, kan du finde alle referencer i bunden af ​​artiklen og læse mere via de links, der er inkluderet her. Det er vigtigt at lære så meget som muligt for tidligt at kunne genkende tegn på depression.
  3. Vær en god lytter.
  4. Prøv at undgå, at afvise deres følelser ved at fortælle dem, hvor mange gode ting de skal være glade for. Dine intentioner kan være gode, men det kan normalt virke som om du ikke helt forstår, hvad de går igennem.
  5. Undgå at lægge ekstra pres på dem ved ikke at stille krav eller have forventninger til deres rehabilitering.
  6. Tilbyd praktisk hjælp, fx ved kedelige opgaver, der kan være svære at finde overskud til, når de lider af depression, såsom indkøb, tøjvask og ærinder.
  7. Husk, at du måske ikke altid kan muntre dem op.
  8. Hjælp dem med at holde en sund livsstil.
  9. Pas på dig selv først. Når en elsket lider, vil vi også sandsynligvis mærke konsekvenserne. Sørg også for at passe på dit helbred.

 

 

Hvordan kan man forebygge en depression?

Det er vigtigt at nævne, at en depression ikke er noget, man bare kan undgå ved at dyrke motion og at spise bedre. Men der er flere ting, som man kan gøre for at hjælpe med at forebygge en depression. Herunder kan du læse mere om, hvad der måske kan hjælpe dig:

 

Prioriter at få en god nats søvn

Når du er deprimeret, sover du dårligere. Du kan også øge risikoen for depression, hvis du sover dårligt. Dårlig søvn er altså et tveægget sværd. Søvnhygiejne handler om rutiner, der sikrer en god søvn, og det kan være et godt sted at starte. Man kan for eksempel begynde at stå op og gå i seng på regelmæssige tider hver dag, undgå at drikke koffeinholdige drikke som te og kaffe eller alkohol lige før sengetid, og at lade være med at se på elektroniske skærme mindst en halv time før, at man lægger sig til at sove.

 

Prioriter at være fysisk aktivit

Fysisk aktivitet giver overskud, bedre humør, bedre søvn, og mindsker stress. Det er en god måde at forebygge depression på, og det kan også være en effektiv måde at behandle mild til moderat depression på. Nogle undersøgelser viser, at fysisk aktivitet kan reducere depressive symptomer samt medicinbehandling med antidepressiva.

 

Prioriter en god og varieret kost

Ens kost kan også have en stor betydning for helbredet. Især under en svær depression kan det være svært at finde overskuddet til at lave mad eller bare at spise i det hele taget. Det kan derfor være en god ide, at sørge for at sætte ens måltider ind i en aktivitetsplan, selvom man måske ikke føler sult eller behov for mad i momentet. Husk også at drikke vand, så du ikke bliver dehydreret.

Hvis det er muligt og man har overskud til det, kan det også være godt at spise sammen med andre, og at prøve at skabe et socialt samvær omkring måltiderne.

 

Prioriter tid ude i naturen

At opholde sig udendørs har en beskyttende effekt for flere menneskers mentale sundhed. Naturoplevelser kan have en målbar positiv effekt på evt. negative tanker. Kontakt med naturen er forbundet med en stigning i tilfredshed, subjektivt velbefindende, positive sociale interaktioner og kan give en følelse af mening med tilværelsen.

 

Tid med andre mennesker

En af symptomerne på depression er udmattelse, og det er derfor almindeligt at undgå sociale situationer. Men at undgå deltagelse i sociale aktiviteter resulterer ofte i yderligere energimangel og depression, hvilket kan fører til et reduceret socialt netværk samt ensomhed. Isolering gør dig mere deprimeret, mens social interaktion kan have en positiv effekt på depressive symptomer og give dig det boost, som du har brug for. Det viser sig, at handlinger som at skabe en ny social forbindelse, at tale med en fremmed i et tog eller endda på en kaffebar kan øge dit humør markant.

 

Om depressionstesten

Denne test er en af ​​de mest anvendte depression spørgeskemaer inden for psykologisk forskning og praksis. Det er den danske konsensusversion af Major Depression Inventory (MDI; Bech et al., 2001) og er et valideret spørgeskema, der kan estimere en persons niveau af depression fra meget mild til meget alvorlig baseret på deres egen selvvurdering af symptomer, der har vist sig at forudsige tilstedeværelsen af depression. 

 

Klider

  1. Videbech, P., Kjølbye, M., Sørensen, T., & Vestergaard, P. (2018). Affektive sindlidelser. I (red.), Psykiatri: En lærebog om voksnes psykiske sygdomme (s. 110-129). FADL’s Forlag.
  2. ​​Kessing, L. V. (12. marts 2021). Depression, symptomer. Hentet 2021 august fra Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/depression/depression-symptomer-og-tegn
  3. Bech, P., Rasmussen, N. A., Olsen, L. R., Noerholm, V., & Abildgaard, W. (2001). The sensitivity and specificity of the Major Depression Inventory, using the Present State Examination as the index of diagnostic validity. Journal of affective disorders, 66(2-3), 159-164. https://doi.org/10.1016/s0165-0327(00)00309-8
  4. Cowen, P. J., & Browning, M. (2015). What has serotonin to do with depression?. World Psychiatry, 14(2), 158-160. https://doi.org/10.1002/wps.20229
  5. Smith, D. F., & Jakobsen, S. (2013). Molecular neurobiology of depression: PET findings on the elusive correlation with symptom severity. Frontiers in psychiatry, 4, 8. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2013.00008
  6. Khan, A., Faucett, J., Lichtenberg, P.,Kirsch, I., & Brown W. A. (2012). A systematic review of comparative efficacy of treatments and controls for depression. PloS one 7(7), e41778. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0041778
  7. Rupke, S. J., Blecke, D., & Renfrow, M. (2006). Cognitive therapy for depression. American family physician, 73(1), 83–86. https://www.aafp.org/afp/2006/0101/p83.html
  8. Depression. Psykiatrifonden. (n.d.). https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression
  9. Fører alle veje til en form For neuroticisme? Udforsk Sindet. (2018, June 11). Retrieved September 10, 2021, from https://udforsksindet.dk/alle-veje-til-neuroticisme/
  10. Kessing, L. V. (2021, March 10). Depression, en oversigt. Sundhed.dk. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/depression/depression-en-oversigt/

 

Want to know more?

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.