Viser person med angst

Har jeg angst? Test dig selv her

juni 15, 2021
Author Isabel Anna De Castro

Written by:

Isabel Anna De Castro

BSc (Honours) Psychology, King’s College London

Angst er kroppens og hjernens normale reaktion på trusler i dit miljø. Det er dog vigtigt at være i stand til at se forskellen mellem sunde niveauer af angst og symptomerne på en angstlidelse.

Har jeg angst?

Når vi reagerer på en stressende situation, aktiverer vores krop den “sympatiske” gren af ​​vores autonome nervesystem, hvilket resulterer i fysiske reaktioner såsom øget puls, mundtørhed og produktion af adrenalin. Kroppens svar på situationen er nyttig, fordi det kan give os mulighed for at undslippe farlige situationer og reagere hurtigt.

Når vi oplever angst ofte, kan systemet dog aktiveres for meget og forårsage både fysiske og psykologiske symptomer, der kan påvirke vores dagligdag. Angst anses kort sagt for at være uden for det normale interval, hvis man oplever det for ofte og måske endda ved fravær af en stressor eller direkte trussel. Følelsen af angst er også en udfordring, hvis reaktionen på en stressende begivenhed er uforholdsmæssig stor i forhold til den trussel, den udgør.

For eksempel er det helt normalt at føle sig lidt nervøs og opleve en vis angst, når man nærmer sig en eksamen eller et jobsamtale. Men det er måske ikke så normalt at opleve blackouts og panikanfald under eller førende til disse vigtige begivenheder.

Hvis du tror, ​​du har angst, er det vigtigt, at du ved, at du ikke er alene. ‘Dansk Psykolog Forening’ betragter angstlidelser som den hyppigste mentale lidelse, hvor op til 400.000 danskere oplever symptomer på angst. Den gode nyhed er, at der er mange effektive muligheder for behandling af angstlidelser. Disse inkluderer forskellige lægemidler, psykoterapier og afslapningsøvelser.

Du kan forstå dit angstniveau bedre ved at gennemføre denne korte test. Hvis du mener, at din angst er et problem, eller hvis testresultaterne indikerer, at du måske oplever for meget angst, skal du kontakte din praktiserende læge eller finde den rigtige psykolog til dig på healper.dk.

For mere information om angsttilstande se Patienthåndbogen.

 

Om angsttesten

Denne test er en af ​​de meste anvendte angst screeningstester inden for psykologisk forskning og praksis. Det er kendt som Zungs selv-vurderende angstskala (1971) og er et valideret spørgeskema, der kan estimere en persons angst fra meget mild til meget alvorlig baseret på deres egen selvvurdering af symptomer, der har vist sig at forudsige tilstedeværelsen af ​​en angstlidelse. Vi beregner din score som et procentindeks, og vi giver dig et resultat af estimeret sværhedsgrad baseret på forskning fra Debra A. Dunstan et al. (2017, 2018, 2020).

Klider

  1. Dansk Psykolog Forening. (2015). Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger. Sundheds- og Ældreudvalget. https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/bilag/703/1663090.pdf
  2. Bandelow, B., Reitt, M., Röver, C., Michaelis, S., Görlich, Y., & Wedekind, D. (2015). Efficacy of treatments for anxiety disorders: a meta-analysis. International Clinical Psychopharmacology, 30(4), 183-192. https://doi.org/10.1097/yic.0000000000000078
  3. Sundhed.dk. Angsttilstande. Hentet Juni 2021 fra Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/
  4. Zung, W. W. (1971). A rating instrument for anxiety disorders. Psychosomatics: Journal of Consultation and Liaison Psychiatry, 12(6), 371-379. https://doi.org/10.1016/s0033-3182(71)71479-0
  5. Dunstan, D. A., Scott, N., & Todd, A. K. (2017). Screening for anxiety and depression: reassessing the utility of the Zung scales. BMC psychiatry, 17(1), 1-8. https://doi.org/10.1186/s12888-017-1489-6
  6. Dunstan, D. A., & Scott, N. (2018). Assigning Clinical Significance and Symptom Severity Using the Zung Scales: Levels of Misclassification Arising from Confusion between Index and Raw Scores. Depression research and treatment, 2018, Article 9250972. https://doi.org/10.1155/2018/9250972
  7. Dunstan, D. A., & Scott, N. (2020). Norms for Zung’s self-rating anxiety scale. BMC psychiatry, 20(1), 1-8. https://doi.org/10.1186/s12888-019-2427-6
Want to know more?

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.

Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.

Depression er en psykisk sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig.