Viser person med angst

Har jeg angst? Test dig selv her

15. jun 2021
Author Isabel Anna De Castro

Written by:

Isabel Anna De Castro

BSc (Honours) Psychology, King’s College London

Angst er kroppens og hjernens normale reaktion på trusler i dit miljø. Det er dog vigtigt at være i stand til at se forskellen mellem sunde niveauer af angst og symptomerne på en angstlidelse.

Har jeg angst?

Når vi reagerer på en stressende situation, aktiverer vores krop den “sympatiske” gren af ​​vores autonome nervesystem, hvilket resulterer i fysiske reaktioner såsom øget puls, mundtørhed og produktion af adrenalin. Kroppens svar på situationen er nyttig, fordi det kan give os mulighed for at undslippe farlige situationer og reagere hurtigt.

Når vi oplever angst ofte, kan systemet dog aktiveres for meget og forårsage både fysiske og psykologiske symptomer, der kan påvirke vores dagligdag. Angst anses kort sagt for at være uden for det normale interval, hvis man oplever det for ofte og måske endda ved fravær af en stressor eller direkte trussel. Følelsen af angst er også en udfordring, hvis reaktionen på en stressende begivenhed er uforholdsmæssig stor i forhold til den trussel, den udgør.

For eksempel er det helt normalt at føle sig lidt nervøs og opleve en vis angst, når man nærmer sig en eksamen eller et jobsamtale. Men det er måske ikke så normalt at opleve blackouts og panikanfald under eller førende til disse vigtige begivenheder.

Hvis du tror, ​​du har angst, er det vigtigt, at du ved, at du ikke er alene. ‘Dansk Psykolog Forening’ betragter angstlidelser som den hyppigste mentale lidelse, hvor op til 400.000 danskere oplever symptomer på angst. Den gode nyhed er, at der er mange effektive muligheder for behandling af angstlidelser. Disse inkluderer forskellige lægemidler, psykoterapier og afslapningsøvelser.

Du kan forstå dit angstniveau bedre ved at gennemføre denne korte test. Hvis du mener, at din angst er et problem, eller hvis testresultaterne indikerer, at du måske oplever for meget angst, skal du kontakte din praktiserende læge eller finde den rigtige psykolog til dig på healper.

Om angsttesten

Denne test er en af ​​de meste anvendte angst screeningstester inden for psykologisk forskning og praksis. Det er kendt som Zungs selv-vurderende angstskala (1971) og er et valideret spørgeskema, der kan estimere en persons angst fra meget mild til meget alvorlig baseret på deres egen selvvurdering af symptomer, der har vist sig at forudsige tilstedeværelsen af ​​en angstlidelse. Vi beregner din score som et procentindeks, og vi giver dig et resultat af estimeret sværhedsgrad baseret på forskning fra Debra A. Dunstan et al. (2017, 2018, 2020).

 

Klider

  1. Dansk Psykolog Forening. (2015). Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger. Sundheds- og Ældreudvalget. https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/bilag/703/1663090.pdf
  2. Bandelow, B., Reitt, M., Röver, C., Michaelis, S., Görlich, Y., & Wedekind, D. (2015). Efficacy of treatments for anxiety disorders: a meta-analysis. International Clinical Psychopharmacology, 30(4), 183-192. https://doi.org/10.1097/yic.0000000000000078
  3. Sundhed.dk. Angsttilstande. Hentet Juni 2021 fra Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/
  4. Zung, W. W. (1971). A rating instrument for anxiety disorders. Psychosomatics: Journal of Consultation and Liaison Psychiatry, 12(6), 371-379. https://doi.org/10.1016/s0033-3182(71)71479-0
  5. Dunstan, D. A., Scott, N., & Todd, A. K. (2017). Screening for anxiety and depression: reassessing the utility of the Zung scales. BMC psychiatry, 17(1), 1-8. https://doi.org/10.1186/s12888-017-1489-6
  6. Dunstan, D. A., & Scott, N. (2018). Assigning Clinical Significance and Symptom Severity Using the Zung Scales: Levels of Misclassification Arising from Confusion between Index and Raw Scores. Depression research and treatment, 2018, Article 9250972. https://doi.org/10.1155/2018/9250972
  7. Dunstan, D. A., & Scott, N. (2020). Norms for Zung’s self-rating anxiety scale. BMC psychiatry, 20(1), 1-8. https://doi.org/10.1186/s12888-019-2427-6
Want to know more?

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.