Shows Anxiety

Hvordan genkender og behandler jeg angst?

22. jun 2021
Author Hanna Solman

Written by:

Hanna Solman

Psychology, Clinical Psychology & Mental Health BSc (Hons) Royal Holloway University, College of London.

Hvad er angst? Angst er en normal følelse, der er forårsaget af din hjernes naturlige reaktion på fare. De fleste mennesker oplever angst og følelsen kan udløses, når vi er under pres. For eksempel føler mange mennesker angst før et vigtigt interview, første date eller en tale foran et publikum.

På mange måder er angst en nyttig følelse, der hjælper os med at præstere. Men hvis du føler dig ængstelig hele tiden, kan det være meget overvældende, og det kan begynde at påvirke dine relationer og din dagligdag. Det er netop her, at følelsen af angst holder op med at være nyttig og begynder at være en forstyrrelse.

Hvordan føles angst?

Fordi angst er forårsaget af din hjernes ‘fight-or-flight’-reaktion, kan det give fysiske såvel som psykiske symptomer.


De psykiske symptomer inkluderer:

  • At føle sig meget bekymret og anspændt
  • At forvente det værste vil ske
  • At have svært ved at koncentrere sig
  • At føle sig meget irritabel
  • At føle ens hjerne er totalt blank

 

De fysiske symptomer kan være:

  • At have svært ved at trække vejret
  • At svede
  • Søvnløshed eller rastløshed
  • At dit hjerte banker meget hurtigt
  • Smerter i brystet
  • Muskelspændinger eller rystelser
  • Hovedpine eller mavekvalme
  • Tør mund

 

Angst er et normalt og vigtigt psykologisk fænomen, men hvis du føler dig tynget af disse symptomer for ofte, kan du lide af unormale niveauer af angst.

 

Har jeg en angstlidelse?

Nedenfor er der syv spørgsmål, som kan hjælpe dig med at finde ud af om du kunne have en angstlidelse. Alternativt kan du også tage vores uddybende angst test her, for at finde ud af om du føler høje niveauer af angst i din hverdag.

  1. Føler du hele tiden, at noget dårligt er ved at ske?
  2. Prøver du at undgå steder og aktiviteter fordi de gør dig nervøs?
  3. Står følelsen af angst i vejen for din uddannelse, dit arbejde eller dit forhold?
  4. Går du pludselig i panik, eller føler du, at dit hjerte dunker?
  5. Oplever du følelser af frygt, du ikke kan komme dig over, selvom du ved, at de er irrationnelle?
  6. Tror du, at der vil ske noget dårligt, hvis noget ikke bliver gjort på en specifik måde?
  7. Føler du nogensinde at du genoplever en tidligere oplevelse, der gør dig meget ængstelig?

 

Hvis du svarede ja på et eller flere af disse spørgsmål, kan du muligvis have en angstlidelse, men det er vigtigt at sige, at du ikke er alene. Forskning tyder på, at op til 29,8% af mennesker globalt vil have en angstlidelse på et tidspunkt i deres liv. Ydermere viser nye undersøgelser af den psykologiske virkning af Covid-19 pandemien, at dette tal nu er blevet endnu højere.

Hvis du vil vide mere om symptomerne på angst, eller du har mistanke om, at du måske har angst, kan du læse mere og teste dig selv her.

 

Hvad er angstanfald?

Angst / panikanfald kan ske, når vi er overvældede af vores angst, og er ofte et typisk symptom på visse angstlidelser. Anfaldene er kendetegnet ved en intens følelse af panik eller frygt, der gennemsnitligt varer ca. 10 minutter. Nogle gange forekommer de på grund af en klar årsag eller ‘trigger’, såsom at blive mindet om en traumatisk begivenhed. Andre gange synes de at forekomme tilfældigt. Nogle mennesker beskriver deres anfald som relativt milde, mens andre har forveksler dem med at have et hjerteanfald, fordi de var så bange for at dø. Fordi folk oplever angstanfald så forskelligt, kan det være svært at genkende dem, men her er nogle af de mest almindelige symptomer:

  • En intens følelse af panik eller rædsel
  • En følelse af at du mister kontrollen
  • Hjertebanken eller brystsmerter
  • Svimmelhed eller en følelse af at du besvimer
  • Hyperventilering eller en følelse af mangel på luft
  • Kulde eller varmebølger
  • En følelse af at du skal til at kaste op
  • Du ryster eller sveder meget
  • Føler at du er løsrevet fra virkeligheden

 

Hvis du har oplevet et anfald, og du bevidst prøver at undgå situationer, der kan udløse et andet, er det vigtigt, at du rækker ud efter hjælp. Panikanfald kan behandles! Mange føler faktisk, at de er helt fri for angstanfald efter kun fem til otte terapisessioner.

 

Hvad kan jeg selv gøre for at mindske følelsen af angst?

Angst er noget, som mange mennesker kæmper med, uanset om de har en lidelse eller ej. Vi føler os ofte nervøse og stressede, hvis vi arbejder under et presset job eller har en ubalanceret livsstil. Det kan være svært at genvinde kontrollen. Her er nogle ting, du kan gøre for at reducere din angst eller håndtere symptomerne på en angstlidelse:

  • Ræk ud til andre. At tale højt om dine bekymringer til andre kan ofte få dem til at virke mere håndterbare, mens isolation kan gøre dem værre. Så prøv at mødes med venner og familie regelmæssigt eller tilmeld dig en lokal selvhjælps- eller supportgruppe. Hvis ingen af ​​disse er tilgængelige for dig, kan du drage fordel af at ringe til en af selvhjælpslinjerne placeret nederst i artiklen.
  • Træn regelmæssigt. Træning er en effektiv angstbehandling, der lindrer eventuelle spændinger og øger din energi. Det anbefales, at folk udøver 30 minutters aerob træning om dagen, hvis de kan. Aktiviteter, der er rytmiske, såsom løb eller svømning, har vist sig at være mest effektive, men det kan også hjælpe at gå en lang tur.
  • Reducer dit indtag af koffein, alkohol og nikotin. Koffein og alkohol øger begge virkningerne af angst. Selvom rygning måske føles afslappende, er nikotin et stimulerende middel og øger også symptomer på angst.
  • Få mere søvn. Hvis du ikke sover nok, øges virkningen af​​angst, så prøv at opbygge et regelmæssigt søvnmønster og rutine.
  • Mindfulness-meditation. Mindfulness-meditation er en afslapningsteknik, der har vist sig at reducere angst markant. Ved at udøve disse meditationer tvinger du dig selv til at tage en pause og sidde stille, men måske endnu vigtigere, lærer selve praksissen dig at observere egne tanker uden fordomme. Meditation kan hjælpe dig med at identificere eventuelle negative tankemønstre, der kan bidrage til din angst.
  • Adresser dine bekymringer. Det kan være nyttigt at adressere dine bekymringer direkte, så du ikke føler behov for at tænke på dem hele tiden. Nogle gange hjælper det at vælge et bestemt tidspunkt til aktivt at tænke over dine bekymringer, så du ved, at du har overvejet dem. Andre mennesker føler også at det er nyttigt at skrive deres bekymringer ned og opbevare dem i en notesbog eller kasse.

 

Har jeg brug for professionel hjælp?

Selvhjælpsstrategier kan være meget nyttige, men hvis du finder ud af, at din angst forstyrrer dit personlige eller professionelle liv, kan du drage fordel af professionel hjælp.

Hvis du oplever mange af de ovennævnte fysiske symptomer, bør du først tale med din praktiserende læge. De kan nemlig udelukke eventuelle underliggende årsager såsom astma. De kan også informere dig, hvis medicin eller naturlægemidler er grunden til din forhøjede mængde af angst.

Det næste trin, er at finde en terapeut eller psykolog, som passer til dig. De mest anvendte terapier til angstlidelser er CBT (kognitiv adfærdsterapi), eksponeringsterapi og applied relaxation (AR) therapy, men der er også en lang række andre, der kunne passe bedre til dig og din psykiske sundhed.

Kognitiv adfærdsterapi hjælper dig med at identificere og ændre de irrationelle overbevisninger og negative tankemønstre, der forårsager din angst.

Eksponeringsterapi hjælper dig med gradvist at imødegå enhver fobi eller frygt, du har i et sikkert og kontrolleret miljø, så din angst reduceres over tid.

Applied Relaxation Therapy kan lærer dig, at du er nødt til at slappe af dine muskler i situationer, der normalt forårsager angst.

Medicin kan ordineres for at hjælpe med at håndtere angst. Dog er angstdæmpende medicin vanedannende og kan have bivirkninger, der er uønskede. Selvhjælp og terapi er ofte lige så effektiv, hvis ikke mere, end medicin. Derfor skal du altid tale med en læge og overveje fordele og risici ved at tage medicin nøje. Selv hvis du og din læge mener at angstdæmpende medicin er rigtigt for dig, bør du stadigvæk overveje at se en terapeut parallelt, da de kombineret kan skabe endnu bedre behandling

Det er blevet bevist at angst terapi kan være en effektiv behandling form, men det kan være tidskrævende og svært at finde den rigtige professionelle hjælp, især hvis du føler angst ved at spørge. Det er derfor, Healper har gjort det muligt at matche dig med en psykolog, som passer til dig og din mentale udfordring. Udfyld et fem minutters spørgeskema, og lad os hjælpe dig med at finde en god psykolog, helt gratis og anonymt.

 

Rådgivning og hjælp

Der er flere måder at få hjælp på, uanset hvor du er.

For det første kan du gå ind på din kommunes hjemmeside for at se hvilke konkrete tilbud de har for angstlidelser. 

Hvis du leder efter en psykolog bør du gå ind på healper.dk, tage deres spørgeskema, og finde en psykolog der passer til dig. Det tager fem minutter, det er gratis og det er fuldstændigt anonymt.

Angstlidelser kan få individer til at være selvmordstruede. Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kunne finde på at begå selvmord, skal du ringe til Livslinien70 201 201 alle dage på året fra kl. 11-05.

Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

Kilder

  1. Alcohol, nicotine, caffeine, and mental disorders. (2003). Psychiatric Disorders in Somatic Medicine, 5(2), 175–185. https://doi.org/10.31887/dcns.2003.5.2/macrocq
  2. Aylett, E., Small, N., & Bower, P. (2018). Exercise in the treatment of clinical anxiety in general practice – a systematic review and meta-analysis. BMC Health Services Research, 18(1). https://doi.org/10.1186/s12913-018-3313-5
  3. Bandelow, B., Michaelis, S., & Wedekind, D. (2017). Treatment of anxiety disorders. Dialogues in Clinical Neuroscience , 19(2), 93–107. https://doi.org/10.31887/dcns.2017.19.2/bbandelow
  4. Baxter, A. J., Scott, K. M., Vos, T., & Whiteford, H. A. (2012). Global prevalence of anxiety disorders: a systematic review and meta-regression. Psychological Medicine, 43(5), 897–910. https://doi.org/10.1017/s003329171200147x
  5. Carmody, J., & Baer, R. A. (2007). Relationships between mindfulness practice and levels of mindfulness, medical and psychological symptoms and well-being in a mindfulness-based stress reduction program. Journal of Behavioral Medicine, 31(1), 23–33. https://doi.org/10.1007/s10865-007-9130-7
  6. Cuijpers, P., & Schuurmans, J. (2007). Self-help interventions for anxiety disorders: An overview. Current Psychiatry Reports, 9(4), 284–290. https://doi.org/10.1007/s11920-007-0034-6
  7. Krystal, J. H., Woods, S. W., Hill, C. L., & Charney, D. S. (1991). Characteristics of panic attack subtypes: Assessment of spontaneous panic, situational panic, sleep panic, and limited symptom attacks. Comprehensive Psychiatry, 32(6), 474–480. https://doi.org/10.1016/0010-440x(91)90026-9
  8. Loades, M. E., Chatburn, E., Higson-Sweeney, N., Reynolds, S., Shafran, R., Brigden, A., Linney, C., McManus, M. N., Borwick, C., & Crawley, E. (2020). Rapid Systematic Review: The Impact of Social Isolation and Loneliness on the Mental Health of Children and Adolescents in the Context of COVID-19. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 59(11). https://doi.org/10.1016/j.jaac.2020.05.009
  9. Santabarbara, J., Lasheras, I., Lipnicki, D., Bueno-Notivol, J., Perez-Moreno, M., Lopez-Anton, R., De la Camara, C., Lobo, A., & Gracia-Garcia, P. (2021). Prevalence of anxiety in the COVID-19 pandemic: An updated meta-analysis of community-based studies. Progress in Neuro-Psychopharmacology and Biological Psychiatry, 109, 110207. https://doi.org/10.1016/j.pnpbp.2020.110207
  10. World Health Organization. (2009). The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders: clinical descriptions and diagnostic guidelines. https://www.who.int/classifications/icd/en/bluebook.pdf
Want to know more?

Ensomhed er noget, som mange mennesker vil opleve på et tidspunkt i deres liv. I denne forstand er det en meget normal menneskelig oplevelse. Ifølge nylig forskning bliver den imidlertid mere og mere udbredt blandt unge. En undersøgelse i 2019 med voksne mellem 18 og 27 år viste, at 25% af deltagerne rapporterede at have ingen nære venner, mens 22% af dem rapporterede at have slet ingen venner. Ensomhed er en kendt risikofaktor for mange psykiske og fysiske helbredsproblemer. Det er derfor vigtigt, at lære, hvad ensomhed er, og hvordan man håndterer det.

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.

Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.

Depression er en psykisk sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig.