En af mine nærmeste har angst – hvordan kan jeg hjælpe?

Hvad er angst helt præcist?

Mange har prøvet at føle angst som almindelig følelse. Den kommer snigende i ukendte situationer eller når vi skal møde nye mennesker. For mennesker med angstlidelser bliver angstfølelsen hængende når den ukendte situation er passeret og kan i varierende grad hæmme evnen til at fungere i hverdagen.
Panikangst, generaliseret angst og fobier er alle forskellige typer af angst. Ved panikangst dukker angsten pludseligt op og giver meget voldsomme symptomer, der bedst kan sammenlignes med symptomerne på et hjertestop. Generaliseret angster mere generel og kan bedst beskrives som vedvarende og overdreven bekymring over ting som økonomi eller arbejde. Fobier betegner angst overfor bestemte situationer eller ting, som ikke regnes som farlige, fx sociale sammenhænge eller højder.

Symptomer på angst inkluderer både fysiske og psykiske symptomer, blandt andet:

• Vejrtrækningsbesvær og trykken for brystet
• Sortnen for øjnene
• Søvnbesvær eller rastløshed
• Undgåelsesadfærd, hvor man forsøger at undgå situationer, der kan give angst
• Sikkerhedsadfærd, hvor man forsøger at tilpasse sin hverdag efter sin angst
• Katastrofetanker og rumination
• Uro og overdreven bekymring
• Koncentrationsbesvær

Det er meget forskelligt fra person til person hvilke symptomer man oplever ligesom der også er forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om.
Læs mere hos psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst#toc-varianter

Lyt og forstå

Som pårørende kan det være svært at forstå hvordan almindelige hverdagsaktiviteter som at handle ind eller køre bil kan udløse angst. Derfor er det værdifuldt som pårørende at skabe et forstående og anerkendende rum, hvor den angstramte kan fortælle om deres erfaringer med angsten og hvad der udløser den. Det kan du helt konkret gøre ved at forholde dig nysgerrigt og sige ”Hvis du har lyst, vil jeg gerne høre om hvordan din angst påvirker dig og hvordan jeg støtter dig bedst, når du mærker angsten er på vej”. Den angstramte vil sjældent kunne indgå i sådan en samtale når de føler angst, så ved at spørge ind på et roligt tidspunkt bliver man som pårørende også bedre klædt på til at deeskalere angsten og yde støtte under den.

Bliv klogere – for din egen og din vens skyld  

Fordi der er stor forskel på, hvordan de forskellige typer af angst viser sig, kan det være meget værdifuldt for pårørende at blive klogere på den specifikke type af angst som din ven lider af. På den måde bliver du også bedre i stand til at genkende adfærd og situationer, der kan udløse angst og fange det i opløbet. Helt konkret kan du google ”angst” eller bruge nedenstående henvisninger i denne artikel.

Det er okay at fortryde

Personer med angst vil oftest forsøge at undgå de situationer eller ting, der kan udløse angsten. Det giver god mening, men det er ofte uhensigtsmæssigt fordi det vedligeholder angsten. Hvis din ven oplever mild eller moderat angst, kan du derfor støtte dem når de forsøger at udfordre deres angst ved at lade dem vide at du ikke bliver sur eller skuffet, hvis de eksempelvist skifter mening eller fortryder. På den måde bliver du et trygt og stabilt element, når angsten presser sig på og det kan berolige den angstramte. Det kan du helt konkret gøre ved at sige, ” jeg er her for dig og hvis det bliver for meget, så er det okay at skifte mening”. Hvis din ven er meget svært ramt af angst, bør du ikke forsøge at udfordre angsten, men i stedet italesætte din bekymring og råde dem til at opsøge hjælp hos deres egen læge eller hos en psykolog.

Timeout

Din ven kan som regel mærke når angsten er under opsejling. Derfor kan du helt konkret lade dem vide at du er til stede og hjælper dem ved at sige: ”jeg fornemmer, at du måske kæmper med din angst lige nu, men jeg er her for dig og hjælper dig”. Her kan du også hjælpe dem ved øjenkontakt, en forsigtig berøring eller holde dem i hånden. På den måde er du med til at berolige dem og deeskalere angsten. Hvis det ikke hjælper, så giv plads til at den angstramte kan tage en timeout fra den situation i befinder jer i, hvor de selv får styr på angsten.

Bevar roen

Hvis timeout ikke virker, bør du som pårørende altid bevare roen. Ligesom kaos smitter, så gør ro det også. Det betyder helt konkret at du bør forholde dig roligt i dit kropssprog og stemme, undgå at gå i panik og forstå at angsten sjældent varer mere end 20-30 minutter, fordi kroppen altid vil regulere og berolige sig selv. Berolig din ven og forsikr dem om, at det går over igen, selvom det føles voldsomt og intenst.

Flyt fokus og fokuser på vejrtrækningen

Som pårørende kan du hjælpe din ven gennem angsten ved at hjælpe dem med at flytte fokus og fokusere på rolig vejrtrækning. Det kan du helt konkret gøre ved at trække vejret roligt og tage dybe indåndinger sammen med den angstramte. Derudover kan du hjælpe din ven med at fokusere på jeres umiddelbare omgivelser, fordi det virker som en distraktion og fjerner momentum fra angsten. Det kan du helt konkret gøre ved eksempelvist at bede den angstramte nævne 3 ting de kan se, 3 ting de kan høre og 3 ting de kan føle i deres omgivelser. Hjernen og kroppen kan ikke fokusere på mere end én ting ad gangen, så derfor kan øvelsen hjælpe med at lindre angsten. På den måde snyder man hjernen og kroppens alarmberedskab.

Nyttige links:
– https://bedrepsykiatri.dk/raad/saadan-hjaelper-du-en-med-angst/

– https://bedrepsykiatri.dk/raad/viden-om-angst/

Podcast og lydfiler:
– Grib livet – Slip angsten af Pia Callesen (god til pårørende og til den angstramte selv).
https://cektos.dk/om-cektos/pia-callesen-bog/grib-livet-slip-angsten.aspx kan høres gratis her.

– https://soundcloud.com/user-663222179 – Gratis Soundcloud lydfiler med vejrtræknings- og mindfulness-øvelser, som kan anbefales til den angstramte eller som kan anvendes af pårørende for bedre at kunne støtte og hjælp under et angstanfald.