ADHD
Få indsigt i ADHD, hvordan diagnosen bliver stillet, symptomer og tegn på ADHD hos henholdsvis voksne og børn, forskelle i ADHD mellem mænd og kvinder samt behandlingsmuligheder. Samtidig kan du læse om de tre typer af ADHD, herunder ADD.ADD test
Her på siden kan du teste dine symptomer for ADD ved at tage en gratis ADD-test.
ADD kan have en stor påvirkning på ens dagligdag. Uanset om man er barn eller voksen kan symptomerne skabe udfordringer, der gør det vanskeligt at fungere optimalt i hverdagen. Mange kvinder bliver i dag diagnosticeret med ADD, da deres symptomer oftest er indre uro såsom tankemylder og ikke udformer sig som hyperaktivitet, der er kendt ved ADHD.
Det er vigtigt at du svare på spørgsmålene ud fra, hvordan du har haft det de sidste 6 måneder. Hvis du svarer 'ret ofte' eller ’meget ofte’ på flere af disse spørgsmål, bør du kontakte en autoriseret psykolog eller psykiater hos os. En diagnose kan kun stilles gennem en klinisk vurdering. Spørgeskemaet er baseret på Adult Self Report Scale (ASRS) og dine svar er fortrolige.
Det er vigtigt at understrege, at man godt kan have ADD selvom denne test ikke indikererer det, og at man modsat ikke nødvendigvis har ADD selvom du har flere af symptomerne. Det kræver altid en klinisk vurdering før man kan få en diagnose. Hvis du leder efter terapi står vores psykologer altid klar til at hjælpe dig. Du kan blive matchet med den rette terapeut for dig ved, ved at trykke her.
ADD-testning hos kvinder
Flere studier viser, at antallet af mænd og kvinder med ADD er næsten identisk. Dog oplever kvinder langt oftere, at de bliver misdiagnosticerede, fordi ADD-symptomerne kan vise sig forskelligt mellem piger og drenge. Drenge får oftest diagnosen i en forholdsvist tidlig alder, i gennemsnit når de er 7 – 8 år, mens kvinder typisk skal helt op i voksenalderen før de diagnosticeres.
Denne forskel i hvornår kvinder og mænd bliver diagnosticeret har flere forskellige forklaringer. Læger diagnosticerer ofte depressionen, der følger med ADD, men overser den underliggende udfordring. Kvinder har oftere end mænd også komorbiditet med angst eller depression, der også kræver behandling. Derudover bliver kvinder, der er mere hyperaktive, snakkesalige og impulsive, nogle gange fejldiagnosticeret med bipolar lidelse. Forskellen kan også forklares ved forskningen bag udviklingsforstyrrelsen, da denne hovedsageligt er baseret på drenges adfærd. Man kan som kvinde derfor opleve, at nogle af spørgsmålene i spørgeskemaet ikke repræsentere sine symptomer, og det er derfor vigtigt at man efter at tage en ADD test som kvinde, opsøger en læge eller psykolog der kan give en klinisk evaluering, for at finde ud af om dine symptomer skyldes ADD eller en anden psykisk udfordring.
Mange læger ser stadig efter symptomer på ADD, der er mere typiske for drenge. Nogle læger ved ikke, at symptomer på ADD hos kvinder ofte ikke viser sig før puberteten eller senere på grund af hormonelle udsving. Derudover har piger en tendens til at anstrenge sig mere i skolen, så tegnene på ADD bliver ofte skjult eller overset af lærerne. Dette ses også i kulturelle normer, hvor kvinder og især piger føler et stort ansvar for at sidde og være stille samt at opføre sig ordentligt. Drenge har en tendens til at få mere frie tøjler til at give udtryk for hyperaktiv adfærd, hvilket gør at læger lettere kan genkende symptomerne på ADHD og ADD.
ADD test for voksne
Engang mente man ADD var noget man kunne vokse fra, og at diagnosen kun var noget man kunne give til børn. Derfor oplever mange voksne mennesker symptomerne samtidigt med at de ikke er diagnosticerede. De ved ikke at de har en udviklingsforstyrrelse, de ved bare at flere af hverdagens opgaver kan blive en stor udfordring for dem. Det kunne f.eks. være at fokusere og prioritere over længere perioder eller at glemme vigtige aftaler. Dette kan påvirke ens relationer til andre mennesker uden at man ønsker det og kan i sidste ende øge ens risiko for at udvikle andre psykiske udfordringer såsom stress eller social angst.
Nogle studier indikerer at omkring 5% af befolkningen har en form for ADHD, men at langt de fleste ikke er blevet diagnosticerede som barn. Derfor har vi stillet testen ovenfor til rådighed for dig, der tror at du er en af de voksne mennesker der aldrig er blevet diagnosticeret med ADD.
Hvem kan udrede og behandle ADD?
Læger, psykiatere og psykologer kan stille en diagnose for ADD. Det er dog vigtigt, at de er specialiserede indenfor emnet for at lave en fyldestgørende udredning. Det er kun læger og psykiater, der kan udskrive recepter på medicin. Hos Healper kan vi hjælpe dig med at behandle symptomerne for ADD gennem psykoterapi, så du kan opnå en bedre livskvalitet i hverdagen. Hvis du gerne vil i behandling for ADD er det derfor vigtigt at tænke over, hvad du gerne vil opnå med det. Er det f.eks. vigtigt for dig at få stillet en klinisk diagnose og at få udskrevet medicin eller er det mere vigtigt at ændre dine tanke og handlemønstre gennem at arbejde med dig selv i et terapeutisk rum? Dette er et valg, som det kun er dig selv, der kan træffe.
Hvis du vælger terapi står vores psykologer klar til at hjælpe dig. Flere af vores klinikker tilbyder både behandling og rådgivning for ADD, og vi kan hjælpe med de fleste psykiske udfordringer, da vi mener, at din psykolog skal være den bedste til at hjælpe dig og hvad du har af udfordringer. Vi kan skræddersy behandlingsforløb, så du sammen med os kan bestemme, hvad der passer til lige netop dig. Vi tilbyder terapi med kort ventetid så du kan få hjælp hurtigst muligt. Kontakt os nederst på siden for at høre mere.
Hvordan fungerer en test for ADD?
Healpers ADD test for voksne er udformet ud fra de relevante diagnosekriterier og er skabt for at hjælpe dig med at se om du viser symptomerne på ADD. I spørgeskemaet vil du blive præsenteret for spørgsmål, der spørger ind til om du oplever nogle af de almindelige tegn på udviklingsforstyrrelsen, og hvis du gør, beder vi dig om at angive i hvor høj grad på en skala fra aldrig til meget ofte. Spørgsmålene omhandler hovedsageligt hvor meget og hvor ofte du oplever impulsivitet og om du har svært ved at holde opmærksomheden. Efter du har besvaret spørgeskemaet får du automatisk et svar med det samme, der viser din score i testen og hvad den betyder. Hvis du viser flere af tegnene på ADD vil du blive fortalt, at testen indikerer at du bør opsøge udredning og behandling hos en specialiseret læge eller psykolog, for at fortsætte din undersøgelse af om du kunne have ADD. Vores ADD test skal derfor ses som et første skridt mod en længere rejse til at forbedre din livskvalitet i hverdagen og at forstå dig selv bedre.
Hvad skal jeg gøre efter jeg har taget testen?
Hvis dit resultat indikerer, at du ikke har ADD, behøver du ikke at gøre mere herfra, med mindre du føler at testen ikke viser det fulde billede eller hvis du føler at dine symptomer minder om dem ved ADD og at de påvirker dig betydeligt i din hverdag.
Hvis dit resultat indikerer, at du kunne have ADD, anbefaler vi dig på det kraftigste at søge yderligere hjælp hos en læge eller psykolog for at få stillet en egentlig diagnose og få behandlet dine symptomer enten ved hjælp af medicin eller psykoterapi.
Bør jeg blive udredt?
Du bør blive udbredt for ADD, hvis du oplever betydelige problemer i hverdagen på grund af dets symptomer. Det kan for eksempel være gavnligt at få stillet en diagnose for at forstå sig selv bedre, men også hjælpe din omverden med at forstå hvordan de bedst kan hjælpe dig. En udredningsrapport kan give dine lærere eller din arbejdsplads muligheden for at skabe de bedste rammer for dig. Her er det dog vigtigt at påpege at du ikke er en diagnose, du har bare en bestemt diagnose ADD som kan påvirke din hverdag mere eller mindre. Diagnosen kan desuden gøre det muligt for dig at få bedre behandling hos en psykolog, fordi der her skabes en bedre forståelse for hvordan ADD-symptomerne udfordrer dig specifikt.
Du kan kun være sikker på om du har ADD eller ej ved at blive behandlet hos en uddannet psykolog, psykiater eller læge, og det er derfor ikke muligt at diagnosticere sig selv med en udviklingsforstyrrelse.
Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kan overveje at begå selvmord, skal du ringe Livslinjen – 70 201 201 hver dag hele året fra kl. 11.00 til kl. 05.00. Hvis du er i akut selvmordsfare, skal du kontakte 112.
Healper benytter udelukkende kilder af høj kvalitet til at skrive artikler på siden, såsom forskningsartikler, velgørende organisationer indenfor sundhedsområdet eller offentlige instanser. Vi bestræber os altid på at formidle artikler og komplicerede emner på så korrekt en måde som muligt. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til, hvordan vi kan forbedre indholdet på siden, er du meget velkommen til at kontakte os.
Denne artikel blev udgivet i oktober 2024.
Kilder:
Du har også mulighed for at tage tests for andre psykiske udfordringer: