ADHD

Hvad er ADHD?

​
ADHD, også kaldet for hyperkinetiske forstyrrelser, er en udviklingsforstyrrelse og en af de mest almindelige forstyrrelser, der påvirker børn. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre og kan påvirke folks adfærd. Symptomer på ADHD inkluderer koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Individer med ADHD kan derfor virke rastløse, have svært ved at koncentrere sig og handle impulsivt.

Forkortelsen ADHD stammer fra det engelske udtryk Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Denne betegnelse omfatter en række forskellige vanskeligheder, der typisk opstår i barndommen og skaber problemer i hjemmet, skolen, andre institutioner samt sociale sammenhænge. Vanskelighederne er så omfattende, at de udgør en betydelig belastning for trivslen og for evnen til at fungere i forskellige situationer. Nogle mennesker får dog først diagnosticeret ADHD som voksne, fordi symptomerne ikke blev opdaget, da de var børn.
Vi kan på den måde dele ADHD op i to dele:

​

1. "Attention-deficit" betyder koncentrationsbesvær og indebærer vanskeligheder med at holde fokus.
2. "Hyperactivity disorder” betyder hyperaktivitet, hvilket kan medføre overdreven bevægelse, der ikke passer til situationen og vanskeligheder ved at holde sig i ro samt kontrollere sin impulsivitet.
   

​

ADHD betragtes som en kronisk og invaliderende forstyrrelse og er kendt for at påvirke individet på mange områder af deres liv, herunder akademiske og professionelle præstationer, interpersonelle relationer og daglig funktion. Symptomerne på ADHD kan blive bedre med alderen, men mange voksne, der fik diagnosen som børn, har stadig problemer. Individer med ADHD kan opleve lavt selvværd, følsomhed over for kritik og øget selvkritik, hvilket muligvis stammer fra højere niveauer af kritik gennem livet. Mennesker med ADHD kan også have andre problemer, som for eksempel søvnproblemer og angst.

ADHD-præsentation og vurdering er forskellig mellem børn og voksne.

​
Symptomer på ADHD

Symptomerne på ADHD kan opdeles i tre kategorier:

• Uopmærksomhed
  
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

Mange mennesker med ADHD oplever udfordringer, der falder ind under alle tre kategorier, men det er ikke altid tilfældet. For eksempel oplever omkring 2-3 ud af 10 individer med ADHD vanskeligheder med at koncentrere sig og fokusere, men har ikke nogle udfordringer med hyperaktivitet eller impulsivitet.

En diagnose er baseret på tilstedeværelsen af vedvarende symptomer, der har været til stede over en periode og er mærkbare i de sidste seks måneder. Mens ADHD kan diagnosticeres i alle aldre, begynder lidelsen typisk i barndommen. Ved vurdering af diagnosticering skal symptomerne være til stede før 7-årsalderen og have forårsaget vanskeligheder i mere end én sammenhæng. For eksempel kan symptomerne ikke kun optræde derhjemme.

Symptomerne varierer i sværhedsgrad fra let til moderat og svær. De kan være meget forskellige fra person til person og kan ændre sig gennem opvæksten og i forskellige situationer. Symptomerne er ofte mest fremtrædende i nye og ustrukturerede situationer og mindre i kendte og strukturerede miljøer. Det er vigtigt at understrege at ved diagnosticering, er det ikke nødvendigt at have symptomer i alle tre områder.

Hos nogle opdages symptomerne først i voksenalderen. For at kunne stille diagnosen ADHD skal symptomerne dog have været til stede allerede i barndommen.

ADHD diagnosticeres oftere hos drenge end piger. Dette kan skyldes at piger har større sandsynlighed for kun at have symptomer på uopmærksomhed og er mindre tilbøjelige til at vise forstyrrende adfærd, der gør ADHD-symptomer mere åbenlyse. Dette betyder, at piger, der har ADHD, måske ikke altid bliver diagnosticeret.

​

Hvad er ADD?

ADD (attention deficit disorder) er det udtryk, der almindeligvis bruges til at beskrive en neurologisk tilstand med symptomer på uopmærksomhed, let distraherbarhed og dårlig arbejdshukommelse. ADD-symptomer inkluderer udfordringer ved at fokusere på skolearbejde, regelmæssigt at glemme aftaler og at have nemt ved at miste tidsfornemmelsen. Individer med disse symptomer kan blive diagnosticeret med det, som klinikere nu kalder ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden (ADD). ADD er et forældet udtryk og bliver ikke længere betragtet som en diagnose. Dog bliver det stadig ofte brugt til at referere til en bestemt undergruppe af symptomer, der falder ind under paraplybegrebet ADHD.

​

​

Hvad er forskellen på ADHD og ADD?

Som beskrevet ovenover, bruges udtrykket ADD ofte til at beskrive symptomer på eksekutiv dysfunktion såsom uopmærksomhed, let distraherbarhed og dårlig arbejdshukommelse.

Udtrykket ADHD bruges til gengæld ofte til at beskrive symptomer på hyperaktivitet og impulsivitet. Begge er inkluderet i den medicinske diagnose af ADHD.

Mange bruger fagtermerne ADD og ADHD i flæng, men de er ikke det samme. ADD (attention deficit disorder) er en uformel betegnelse for en bestemt type ADHD - overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden, som tidligere blev kaldt “attention deficit disorder.” For at opsummere:

• Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) er en udviklingsforstyrrelse.
• Teknisk set er attention deficit disorder (ADD) ikke længere en medicinsk diagnose, men "ADD" bruges ofte til at referere til den type af ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden og de tilhørende symptomer.
• Siden 1994 har læger brugt fagudtrykket ADHD til at beskrive både de hyperaktive og uopmærksomme undertyper af “Attention Defecit Hyperactivity Disorder”.
• Mange forældre, lærere og voksne fortsætter dog med at bruge begrebet "ADD".
  

Folk med ADD mangler ofte den hyperaktive komponent, som er et fremtrædende symptom på både den kombinerede og overvejende hyperaktivitet og impulsivitet type. Individer med ADD kan fremstå som dagdrømmere eller virke uinteresserede og uorganiserede i klasselokalet eller på arbejdspladsen. De er også ofte tilbøjelige til at glemme og miste ting samt have svært ved at følge instruktioner.

Til sammenligning passer personer med ADHD undertypen - overvejende hyperaktivitet og impulsivitet mere til den stereotypiske opfattelse af ADHD - som værende det urolige, impulsive barn, som er fyldt med energi og har svært ved at vente på sin tur. Individer med denne type ADHD har en tendens til at handle impulsivt og vise adfærdsproblemer i højere grad.

ADD kan nogle gange gå ubemærket hen, fordi symptomerne kan være mindre tydelige.

​

Hvor mange har ADHD i Danmark?

ADHD påvirker en del mennesker på verdensplan. Et studie viser at ADHD rammer omkring 5% af alle børn og omkring 2,5% af alle voksne globalt.

​I Danmark vurderes det, at 1-3% af voksne har ADHD. Samtidig vurderes det, at 2-3% af skolebørn i Danmark har ADHD. Desuden anslås det, at 3-5% af børn i Danmark opfylder kriterierne for en ADHD-diagnose.

​

Hvad forårsager ADHD?

Den præcise årsag til ADHD er ukendt, men det er blevet vist, at ADHD kan være arvelig.

Forskning har også identificeret en række mulige forskelle i hjernen hos personer med ADHD sammenlignet med dem uden forstyrrelsen. Andre faktorer, der muligvis spiller en rolle i ADHD, inkluderer:

• at være født for tidligt (før 37. uge af graviditeten)
• at have en lav fødselsvægt
• rygning eller alkohol- eller stofmisbrug under graviditeten
• ADHD kan forekomme hos personer med enhver intellektuel evne, men det er mere almindeligt hos personer med indlæringsvanskeligheder.