Dysmorfofobi

Dysmorfofobi, også kendt som Body Dysmorphic Disorder (BDD) på engelsk, er en kompleks og alvorlig psykisk lidelse, der er kendetegnet ved en intens og vedholdende optagethed af ens fysiske udseende. Denne tilstand kan have vidtrækkende konsekvenser for individets mentale sundhed, sociale interaktioner og generelle livskvalitet. I denne omfattende artikel vil vi dykke ned i:

​​Hvad er dysmorfofobi?​

​​Hvad er symptomerne på dysmorfofobi?​

​Hvorfor får man dysmorfofobi?​

​Hvor mange har dysmorfofobi?​

​Hvilke typer findes der af dysmorfofobi?​

​Hvordan bliver dysmorfofobi diagnosticeret?​

​​Kognitiv adfærdsterapi og dysmorfofobi​

​Hvad kan man selv gøre?​

​

​
Hvad er dysmorfofobi?

Dysmorfofobi er en psykisk lidelse, hvor personen oplever en vedholdende og usund optagethed af et eller flere specifikke fysiske træk ved deres krop. Denne optagethed er ofte præget af en forvrænget opfattelse af disse træk, hvilket fører til en overdrevet bekymring og angst omkring deres udseende. Personer med dysmorfofobi ser ofte ikke deres fysiske træk som de fleste andre ville se dem, men oplever dem som defekte eller grimme.

​
Denne forvrængede kropsopfattelse kan resultere i omfattende psykiske problemer, herunder angst, depression og lavt selvværd. Dysmorfofobi kan føre til betydelige forstyrrelser i den daglige funktion, herunder arbejde, sociale relationer og generel livskvalitet. Det adskiller sig fra almindelige bekymringer om kropsbillede ved, at den obsessive optagethed og angst er vedholdende og alvorlig, ofte uden et realistisk grundlag.

​
Hvad er symptomerne på dysmorfofobi?

Symptomerne på dysmorfofobi er varierede, men omfatter ofte en række vedholdende og forstyrrende adfærdsmønstre:

• Vedholdende og påtrængende tanker: Personer med dysmorfofobi er konstant optaget af et eller flere specifikke fysiske træk, som de ser som defekte. Disse tanker kan være meget intense og kan fylde mange timer om dagen, hvilket ofte fører til alvorlig psykisk nød.
• Repetitive adfærdsmønstre: For at håndtere den vedholdende frygt eller bekymring omkring deres udseende, engagerer personer med dysmorfofobi sig ofte i repetitive adfærdsmønstre. Dette kan inkludere hyppig spejltjek, hvor de konstant ser på deres udseende for at kontrollere eller forsøge at forbedre det. De kan også bruge makeup, tøj eller andre metoder til at skjule eller ændre det opfattede defekt.
• Søgning efter forsikring: Personer med dysmorfofobi kan gentagne gange søge forsikring fra venner, familie eller kolleger om, at deres udseende ikke er så dårligt, som de frygter. Denne adfærd kan være en måde at mindske den angst og usikkerhed, de føler omkring deres fysiske træk.
• Undgåelse af sociale situationer: For at undgå ydmygelse eller yderligere fokus på deres udseende, kan personer med dysmorfofobi undgå sociale situationer, hvor de føler, at de vil blive bedømt. Dette kan føre til social isolation og nedsat livskvalitet.
• Hæmning af daglige funktioner: Den konstante optagethed af udseende kan hæmme individets evne til at fungere normalt i dagligdagen. Dette kan påvirke deres arbejde, uddannelse og andre vigtige aspekter af livet.
• Selvskadende adfærd: Nogle personer med dysmorfofobi engagerer sig i selvskadende adfærd som at plukke i huden eller trække i håret i et forsøg på at ændre eller forbedre det opfattede defekt. Dette kan yderligere forværre deres psykiske tilstand og fysiske helbred.

​

​

Hvorfor får man dysmorfofobi?

Årsagerne til dysmorfofobi er komplekse og kan involvere en kombination af genetiske, biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer:

• Genetiske faktorer: Der er undersøgelser, der tyder på, at dysmorfofobi kan have en genetisk komponent. Personer med en familiehistorie af psykiske lidelser, herunder andre angstlidelser og depressive tilstande, kan have en øget risiko for at udvikle dysmorfofobi. Selvom specifikke gener endnu ikke er identificeret, peger forskning på, at genetisk disposition kan spille en rolle i sårbarheden overfor tilstanden.
• Biologiske faktorer: Dysmorfofobi kan være forbundet med biologiske forstyrrelser i hjernens funktion og struktur. For eksempel viser nogle studier, at dysmorfofobi kan være relateret til abnormiteter i de hjerneregioner, der er involveret i opmærksomhed og følelsesmæssig regulering. Neurotransmittere som serotonin, der spiller en rolle i reguleringen af humør og angst, kan også være involveret.
• Psykologiske faktorer: Personer med dysmorfofobi kan have en tilbøjelighed til perfektionisme, lavt selvværd eller en tendens til at sammenligne sig negativt med andre. Disse psykologiske træk kan bidrage til udviklingen af en forvrænget kropsopfattelse og en vedholdende bekymring over fysiske defekter.
• Miljømæssige faktorer: Tidlige livserfaringer og miljømæssige faktorer kan også spille en væsentlig rolle. Traumer som mobning, fysisk eller følelsesmæssig misbrug, eller en overdrevent kritisk holdning fra forældre kan bidrage til udviklingen af dysmorfofobi. Kulturelle og sociale normer omkring skønhed og udseende, som ofte fremhæves i medierne og reklamer, kan også påvirke, hvordan individer opfatter deres egen krop.

Hvor mange har dysmorfofobi?

Estimater viser, at omkring 1-2% af befolkningen lider af dysmorfofobi, men det præcise antal kan være vanskeligt at fastslå, da mange personer med lidelsen ikke søger hjælp eller diagnosen kan være fejldiagnosticeret. Dysmorfofobi kan påvirke både mænd og kvinder, og lidelsen debuterer ofte i teenageårene eller tidlig voksenalder.

​
Det er vigtigt at bemærke, at dysmorfofobi ofte ikke er synlig for andre, hvilket kan gøre det endnu sværere for dem, der lider af det, at søge hjælp. Mange med dysmorfofobi lider i stilhed og kan føle skam eller frygt for at blive dømt af andre, hvilket kan forhindre dem i at søge den nødvendige behandling.

Hvilke typer findes der af dysmorfofobi?

Dysmorfofobi kan manifestere sig på forskellige måder, og der er flere underkategorier af tilstanden, hver med sine egne karakteristika:

• Kropsdysmorfi: Denne form af dysmorfofobi er præget af en generel optagethed af kroppens form og udseende. Personer med kropsdysmorfi kan føle sig utilfredse med deres generelle kropsform, størrelse eller proportioner, selvom de måske er i normal eller endda over gennemsnittet fysisk form.
  
• Muskel-dysmorfi: En specifik type dysmorfofobi, hvor personen har en vedholdende frygt for, at deres krop er for lille eller utilstrækkeligt muskuløs. Personer med muskel-dysmorfi har ofte en overdreven optagethed af at opbygge muskelmasse og kan engagere sig i ekstrem træning og kostregimer for at forbedre deres fysiske udseende.
  
• Ansigts-dysmorfi: Her er fokus rettet mod specifikke ansigtstræk som næsen, huden eller øjnene. Personer med ansigt-dysmorfi føler ofte, at deres ansigtstræk er deforme eller grimme, hvilket kan føre til omfattende kosmetiske procedurer eller ændringer i deres udseende i et forsøg på at rette op på disse opfattede defekter.
• Hud-dysmorfi: Personer med hud-dysmorfi har en vedholdende bekymring for deres huds udseende, såsom akne, ar, rynker eller andre hudproblemer. Denne optagethed kan føre til gentagen brug af kosmetik eller medicin i et forsøg på at forbedre hudens udseende og kan medføre betydelige psykologiske vanskeligheder.

Hvordan bliver dysmorfofobi diagnosticeret?

Diagnosen af dysmorfofobi kræver en grundig evaluering af en kvalificeret mental sundhedsfaglig person. For at få en diagnose af dysmorfofobi skal følgende kriterier være opfyldt:

• Vedholdende optagethed: Personen skal opleve en vedholdende og usund optagethed af et eller flere opfattede fysiske defekter, som andre ikke ser som betydningsfulde. Disse tanker skal være intense og vedvarende, ofte fylde mange timer om dagen.
  
• Repetitive adfærdsmønstre: Diagnosen kræver, at personen engagerer sig i gentagne adfærdsmønstre som hyppig spejltjek, ændringer i tøjvalg, eller søgning efter forsikring fra andre om, at deres udseende ikke er så dårligt, som de frygter. Disse adfærdsmønstre skal være rettet mod at håndtere den opfattede defekt.
• Klinisk signifikant lidelse: De opfattede defekter og de relaterede adfærdsmønstre skal forårsage signifikant lidelse og påvirke personens sociale liv, arbejdsliv eller andre væsentlige områder af livet. Dette kan inkludere nedsat evne til at fungere normalt i dagligdagen.

En mental sundhedsfaglig person vil også overveje andre lidelser, der kan have lignende symptomer, såsom obsessive-kompulsive lidelser, social angst eller spiseforstyrrelser. En grundig vurdering af individets symptomer, adfærd og livsbaggrund er nødvendig for at sikre en præcis diagnose og for at udelukke andre mulige årsager til symptomerne.

Dysmorfofobi er en alvorlig lidelse, der kan have dybtgående virkninger på en persons liv og velvære. En øget forståelse af denne tilstand kan bidrage til at reducere stigmatisering, fremme empati og sikre, at personer med dysmorfofobi får den støtte og behandling, de har brug for. Ved at øge kendskabet til dysmorfofobi kan vi arbejde hen imod mere effektive behandlingsmetoder og et mere støttende miljø for dem, der lider af denne komplekse tilstand.

​

Behandling af Dysmorfofobi
​

BDD kan føre til alvorlige psykiske belastninger, nedsat livskvalitet og sociale vanskeligheder. Behandling af dysmorfofobi kræver en nøje overvejelse af forskellige behandlingsmetoder, herunder kognitiv adfærdsterapi (CBT) og andre strategier. Denne guide dækker, hvordan disse behandlinger fungerer, samt hvordan de kan anvendes effektivt for at håndtere dysmorfofobi.

​
Kognitiv adfærdsterapi og dysmorfofobi

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den mest anbefalede behandlingsmetode for dysmorfofobi og anses for at være en af de mest effektive til at håndtere lidelsen. CBT fokuserer på at ændre de negative tankemønstre og adfærdsmønstre, der er forbundet med dysmorfofobi, ved at adressere både tanke- og adfærdsmæssige aspekter af lidelsen.

Hvordan virker det?

CBT arbejder ved at hjælpe individet med at identificere og ændre skadelige tanke- og adfærdsmønstre. Dette gøres ved at:

• Kognitiv Omstrukturering: Denne metode hjælper med at ændre de irrationelle og negative tanker om ens fysiske udseende. Terapeuten arbejder med klienten for at identificere og udfordre skadelige overbevisninger, såsom overbevisningen om, at et lille fysisk "problem" er en alvorlig defekt, som påvirker ens værd og selvbillede.
  
• Eksponering og Responsprævention: Eksponering og responsprævention (ERP) er en specifik type CBT, der er særligt effektiv for dysmorfofobi. ERP indebærer, at personen gradvist udsættes for de situationer, der udløser angst og obsessive tanker. Målet er at mindske personens behov for tvangshandlinger, såsom spejltjek eller kosmetiske procedurer, ved at reducere den angst, der er forbundet med disse situationer. For eksempel kan en terapeut arbejde med klienten om at udføre eksponeringsteknikker som at se på sig selv i spejlet uden at rette på noget, hvilket gradvist hjælper med at reducere den angst, der er forbundet med dette.
  
• Adfærdseksperimenter: CBT inkluderer ofte adfærdseksperimenter, hvor klienten opfordres til at udføre handlinger, der hjælper med at teste og udfordre deres negative tanker og antagelser. Dette kan omfatte at gå til sociale begivenheder uden at ændre på deres udseende, hvilket kan hjælpe med at reducere frygten for sociale vurderinger.
• Færdighedsudvikling: CBT hjælper også med at udvikle praktiske færdigheder til at håndtere symptomerne. Dette kan inkludere metoder til at håndtere stress og angst, forbedre selvværdet og ændre daglige adfærdsmønstre, der bidrager til dysmorfofobi.

​

Praktisk Implementering af CBT

​
CBT kan leveres på forskellige måder, afhængigt af den enkeltes behov:

• Terapi på en klinik: Mange personer foretrækker personlig terapi, hvor de møder terapeuten i en klinik eller praksis. Dette format muliggør direkte interaktion og ofte en mere personlig tilgang til behandlingen.
  
• Online terapi: For dem, der ikke kan komme til personlige sessioner, er online terapi via videokonference blevet en populær mulighed. Dette kan være en effektiv måde at få adgang til CBT, især hvis man bor i et område med begrænset adgang til specialister.
• Gruppeterapi: Gruppeterapi kan være nyttig for nogle personer, da det giver mulighed for at dele erfaringer og få støtte fra andre, der oplever lignende problemer. Det kan også være en måde at lære af andres mestringsstrategier og succeser.

​

Hvad kan man selv gøre?

Selvhjælp spiller en vigtig rolle i behandlingen af dysmorfofobi. Det kan hjælpe med at gøre symptomerne mere håndterbare og støtte den professionelle behandling. Nogle strategier kunne for eksempel være:

• ​Undgå social sammenligning: Social sammenligning kan forværre symptomerne på dysmorfofobi. Arbejd på at udvikle en sundere selvopfattelse ved at fokusere på dine styrker og præstationer i stedet for at sammenligne dig med andre.
  
• Sikre fysisk sikkerhed: Identificer og stop skadelig adfærd, såsom overdreven hudplukning eller ikke-nødvendige kosmetiske procedurer. Dette kan involvere at arbejde med en terapeut om at finde sundere måder at håndtere din angst og udvikle bedre coping-strategier.
  
• Fokus på selvaccept: Arbejd på at udvikle selvaccept og selvmedfølelse. Selvom det kan være svært at ændre de tanker og følelser, der er forbundet med dysmorfofobi, kan terapi hjælpe med at fremme en mere positiv selvopfattelse og reducere skadelig adfærd.
• Daglige coping-strategier: Implementer daglige coping-strategier som mindfulness, afslapningsøvelser og sunde livsstilsvaner. Disse kan hjælpe med at reducere stress og angst, hvilket kan være gavnligt for dem med dysmorfofobi.

Behandlingen af dysmorfofobi kræver en omfattende tilgang, der kombinerer psykoterapi og selvpleje. Kognitiv adfærdsterapi er den mest anbefalede metode og er effektiv til at ændre skadelige tanke- og adfærdsmønstre. Selvhjælps-strategier som at undgå social sammenligning og fokusere på selvaccept kan også spille en vigtig rolle i håndteringen af dysmorfofobi. Med den rette støtte og behandling er det muligt at få kontrol over symptomerne og forbedre livskvaliteten betydeligt.

​