Fobier
Find information om fobier, herunder symptomer, årsager og hvordan man får adgang til behandling og støtte. Få tips til at hjælpe dig selv samt vejledning til venner og familie.Hvad er odontofobi?
Odontofobi er en intens form for tandlægeskræk, hvor en person oplever overvældende angst eller frygt i forbindelse med tandlæger og tandbehandlinger. Denne fobi går langt ud over almindelig nervøsitet, som mange mennesker kan føle før et tandlægebesøg, og kan i stedet være så invaliderende, at den forhindrer folk i overhovedet at søge nødvendig tandpleje. For personer med odontofobi kan blot tanken om at skulle til tandlægen udløse panik, hvilket kan føre til, at de undgår besøg hos tandlægen – selv når de har akutte tandproblemer, som kræver behandling. Denne form for angst er ofte så stærk, at den påvirker personens generelle sundhed, da regelmæssig tandpleje kan blive overset.
Odontofobi kan være rettet mod forskellige aspekter af tandlægeoplevelsen. Det kan være frygten for selve tandlægestolen, lyden af bor eller instrumenter, forventningen om smerte eller endda dårlige oplevelser med tidligere behandlinger. For nogle kan en ubehagelig oplevelse hos tandlægen i barndommen være roden til fobien, mens andre udvikler odontofobi over tid gennem ophobning af små, negative oplevelser. Nogle personer føler også en stærk angst for kontroltab, hvilket kan opstå under tandbehandlinger, hvor de ikke føler sig i stand til at styre situationen. Denne følelse af hjælpeløshed kan intensivere frygten og skabe en dyb modvilje mod tandlægebesøg.
Hvor mange oplever odontofobi?
Odontofobi er en udbredt lidelse, og det skønnes, at omkring 30 % af den danske befolkning oplever en form for tandlægeskræk. Ud af denne gruppe har omkring 10 % så alvorlige symptomer, at det kan klassificeres som odontofobi. Selvom mange mennesker føler en vis nervøsitet, når de skal til tandlægen, er det vigtigt at skelne mellem almindelig tandlægeskræk og odontofobi.
Ved odontofobi er frygten så intens, at den kan forhindre folk i at opsøge tandpleje, hvilket kan føre til alvorlige tandproblemer og sundhedsmæssige komplikationer. Denne frygt kan ramme mennesker i alle aldre og findes globalt, hvilket gør den til en af de mest udbredte fobier inden for sundhedspleje.
Personer med odontofobi undgår ofte tandlægen i flere år, hvilket kan føre til en forværring af tandproblemer, der ellers kunne være blevet behandlet tidligere. Denne undgåelsesadfærd forstærker ofte fobien, da ubehandlede tandproblemer kan resultere i mere omfattende og smertefulde behandlinger, som igen forstærker frygten.
Hvordan ved man, om man har odontofobi?
Hvis du ofte føler en intens angst eller ubehag, når du tænker på at gå til tandlægen, eller hvis du helt undgår tandlægebesøg på grund af frygt, kan det være tegn på, at du har odontofobi. Det er normalt at føle en vis grad af nervøsitet ved tanken om tandlægen, men ved odontofobi er denne angst meget mere intens og overvældende, hvilket kan føre til panikanfald eller fysisk ubehag. Typiske tegn på odontofobi kan omfatte hjertebanken, svedeture, kvalme, svimmelhed eller åndenød, når du skal til tandlægen, eller blot når du overvejer at bestille en tid.
Et andet tegn på odontofobi er, hvis du udskyder tandlægebesøg eller undgår dem helt, selv når du har akutte tandproblemer. Du kan også føle en stærk frygt for bestemte dele af behandlingen, såsom injektioner, bor eller endda tandlægens stemme og adfærd. Mange med odontofobi oplever også frygt for at blive dømt af tandlægen på grund af dårlig mundhygiejne eller tidligere ubehandlede tandproblemer. Hvis du har oplevet en eller flere af disse symptomer, og det påvirker din evne til at gå til tandlægen, kan det være et tegn på odontofobi.
Hvis angsten for tandlægebesøg er så stor, at den påvirker din evne til at opretholde god mundsundhed, er det vigtigt at søge hjælp. En professionel behandler, som f.eks. en psykolog med speciale i kognitiv adfærdsterapi, kan hjælpe dig med at identificere og håndtere din frygt, så du kan få den tandpleje, du har brug for.
Hvorfor får man odontofobi?
Der er flere årsager til, at folk udvikler odontofobi, og det kan variere fra person til person. Ofte opstår fobien som følge af en tidligere traumatisk oplevelse hos tandlægen, f.eks. en smertefuld behandling i barndommen eller en ubehagelig oplevelse med en tandlæge, der ikke tog hensyn til patientens frygt eller smerte. Denne type oplevelser kan efterlade varige indtryk og føre til en generel mistillid til tandlæger og tandbehandlinger. For mange bliver denne mistillid forstærket over tid, når de undgår tandlægebesøg og får en øget angst for, hvad der kan ske under fremtidige behandlinger.
Andre årsager til odontofobi kan være relateret til en generel tendens til angstlidelser. Hvis du er tilbøjelig til at opleve angst i andre aspekter af dit liv, er der større sandsynlighed for, at du også vil udvikle frygt for tandlægen. Forældre, der selv har haft tandlægeskræk, kan ubevidst overføre denne frygt til deres børn, hvilket kan føre til, at fobien udvikler sig tidligt i livet. En anden almindelig årsag er frygten for kontroltab under behandlingen. For mange kan det være skræmmende at sidde i tandlægestolen og føle, at de ikke har kontrol over, hvad der sker, hvilket kan forværre fobien.
Behandling af odontofobi
Heldigvis findes der effektive behandlingsmetoder for odontofobi, hvor kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den mest anvendte. Denne terapi fokuserer på at ændre de tanker og adfærdsmønstre, der opretholder angsten. En af de centrale elementer i behandlingen er eksponeringsterapi, hvor man gradvist udsættes for de situationer, der udløser angst, i et kontrolleret miljø. Eksponeringen kan begynde med små trin, som at tale om tandlægebesøg eller se billeder af tandlægeinstrumenter. Over tid vil man arbejde sig frem mod at kunne håndtere mere komplekse situationer, såsom at sidde i tandlægestolen uden at føle angst.
Samtidig vil terapeuten hjælpe med at udvikle teknikker til at håndtere de fysiske symptomer på angst, såsom afslapningsøvelser, dyb vejrtrækning og mindfulness. Disse teknikker kan hjælpe med at berolige nervesystemet og reducere de kropslige reaktioner, som ofte ledsager angst. For mange med odontofobi har denne kombination af kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi vist sig yderst effektiv. Mange oplever betydelige forbedringer efter blot få sessioner, og de kan efterfølgende gennemgå tandbehandlinger uden den tidligere frygt og angst.
Hvis du lider af odontofobi, er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente. Professionel behandling kan hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dine tandlægebesøg og forbedre både din mundhygiejne og din generelle sundhed.
Hvad kan man selv gøre for at mindske fobien?
Hvis du lider af odontofobi, er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske din frygt for tandlægebesøg og tage kontrol over din angst. Her er nogle strategier, du kan afprøve:
Forberedelse og planlægning: At forberede sig mentalt på tandlægebesøget kan reducere noget af angsten. Prøv at planlægge din tid hos tandlægen, så det passer bedst muligt med din dag. Du kan for eksempel vælge en tid om morgenen, så du undgår at gå og bekymre dig hele dagen. Jo mere forberedt du er, desto mindre kaotisk og uoverskuelig kan oplevelsen føles.
Kommunikér med tandlægen: Fortæl tandlægen om din frygt. Mange tandlæger har erfaring med patienter, der lider af tandlægeskræk, og de vil ofte være villige til at tage hensyn til din situation. Du kan bede tandlægen om at forklare, hvad der sker under behandlingen, og bede om pauser, hvis du har brug for det. At have en åben dialog kan give dig en følelse af kontrol, hvilket er med til at reducere angsten.
Tag en person du stoler på med: At tage en ven eller et familiemedlem med til tandlægebesøget kan gøre oplevelsen mindre skræmmende. En støtteperson kan hjælpe med at berolige dig, både før og under behandlingen, og give dig tryghed ved at være til stede.
Overvej at bruge afslapningsteknikker: Afslapningsøvelser som dybe vejrtrækninger, meditation eller mindfulness kan være meget hjælpsomme til at reducere angst både før og under tandlægebesøget. Øv dig i at tage langsomme, dybe indåndinger og fokusere på din vejrtrækning. Dette kan hjælpe med at sænke din puls og reducere symptomer som hjertebanken og svedeture.
Eksponering i små trin: Hvis du synes, det er svært at tage til tandlægen, kan du starte med at eksponere dig selv for tandlægemiljøet i små trin. Dette kunne være at besøge klinikken uden at have en tid, blot for at vænne dig til omgivelserne. Herefter kan du langsomt arbejde dig frem til at kunne sidde i tandlægestolen, uden at behandlingen nødvendigvis skal påbegyndes med det samme. Gradvis eksponering hjælper med at mindske angst over tid.
Distraher dig selv: Hvis du har svært ved at koncentrere dig om andet end din frygt under tandlægebehandlingen, kan distraktion være et effektivt redskab. Mange tandlæger tilbyder musik, beroligende billeder eller videoer i klinikken. Du kan også tage høretelefoner med og lytte til musik, podcasts eller lydbøger, som kan hjælpe med at tage dit fokus væk fra selve behandlingen.
Overvej at søge professionel hjælp: Hvis dine egne forsøg ikke er nok, og angsten stadig er for overvældende, kan det som nævnt være nyttigt at søge hjælp fra en psykolog, der er specialiseret i angst og fobier. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og eksponeringsterapi er meget effektive behandlingsformer, der kan hjælpe dig med at overvinde odontofobi.
Ved at tage små skridt mod at håndtere din tandlægeskræk kan du begynde at reducere den angst, der forhindrer dig i at få nødvendig tandpleje. Jo mere du aktivt arbejder med din frygt, desto lettere bliver det at få et mere afslappet forhold til tandlægebesøg.
Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kan overveje at begå selvmord, skal du ringe Livslinjen – 70 201 201 hver dag hele året fra kl. 11.00 til kl. 05.00. Hvis du er i akut selvmordsfare, skal du kontakte 112.
Healper benytter udelukkende kilder af høj kvalitet til at skrive artikler på siden, såsom forskningsartikler, velgørende organisationer indenfor sundhedsområdet eller offentlige instanser. Vi bestræber os altid på at formidle artikler og komplicerede emner på så korrekt en måde som muligt. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til, hvordan vi kan forbedre indholdet på siden, er du meget velkommen til at kontakte os.
Denne artikel blev udgivet i september 2024.