Samlermani

Samlermani behandling

​At leve med samlermani kan være udfordrende, men der er måder, du kan hjælpe dig selv med at håndtere det. Her er nogle forslag, du kan overveje.

Ikke alle disse forslag vil nødvendigvis virke for dig – det er helt i orden at prøve forskellige tilgange, indtil du finder det, der fungerer bedst.

Denne side dækker både behandling og hvad du selv kan gøre:

​

​Hvilken behandling findes der for samlermani?​

​Hvad kan jeg selv gøre?​

​Hvordan holder man motivation højt?​

​Hvordan håndterer man svære følelser?​

​Hvad hvis andre ikke forstår mig?​

​

Hvilken behandling findes der for samlermani?

​

Behandling af samlermani, også kendt som hoarding disorder, kræver en omfattende og nøje tilrettelagt indsats for at opnå varige forbedringer. Samlermani er en kompleks psykisk lidelse, hvor individer oplever en intens trang til at samle genstande og har svært ved at skille sig af med dem, selvom de kan være uden værdi eller funktion. Denne adfærd resulterer ofte i rodede omgivelser, der kan påvirke personens livskvalitet, sundhed og sociale relationer negativt.
​
En af de mest effektive behandlingsmetoder for samlermani er kognitiv adfærdsterapi (KAT), som tilpasses specifikt til denne lidelse. Denne tilpassede udgave af KAT fokuserer på at ændre de tankemønstre og adfærd, der fører til samling og rod. Forskning viser, at denne terapi kan være yderst gavnlig, men det kræver en omfattende og vedvarende indsats over en længere periode for at opnå de bedste resultater.
​
Typisk strækker behandlingsforløbet sig over et år og omfatter omkring 25 sessioner med en specialiseret psykolog. Behandlingen indledes ofte med et interview, som har til formål at engagere og motivere patienten til at deltage aktivt i terapien. Da mange med samlermani kan være ambivalente over for ændringer, er det afgørende at skabe en stærk terapeutisk alliance og arbejde med patientens motivation fra starten.

En central komponent i behandlingen er gradueret eksponering med responshindring. Dette indebærer, at patienten gradvist udsættes for situationer, hvor de normalt ville føle en stærk trang til at samle eller beholde genstande, mens de samtidig lærer at undlade den vanlige reaktion – at samle eller undlade at smide ud. Dette hjælper med at nedbryde den følelsesmæssige tilknytning til genstande og reducere angsten forbundet med at skille sig af med dem.
​
Sorteringstræning er en anden vigtig del af terapien, hvor patienten lærer systematisk at gennemgå deres ejendele og tage beslutninger om, hvad der skal beholdes, doneres eller smides ud. Dette kræver ofte udvikling af kompensatoriske strategier, især hvis patienten også har kognitive vanskeligheder, der gør det svært at træffe beslutninger eller organisere ting.

Behandling af komorbide lidelser, som ofte forekommer sammen med samlermani, såsom depression eller angst, er også en nødvendig del af behandlingsplanen. Hvis disse tilstande ikke adresseres, kan de forværre samlemanien eller gøre det vanskeligere at gennemføre den nødvendige adfærdsændring.

Derudover er praktisk støtte i hjemmet afgørende. Mange patienter har brug for hjælp til at implementere de færdigheder, de lærer i terapi, når de står over for de faktiske udfordringer i deres hjemmemiljø. Dette kan inkludere støtte til fysisk at sortere og fjerne overskydende genstande, hvilket kan være en overvældende opgave for patienten alene.

I visse tilfælde kan medicinering også være en nødvendig del af behandlingen. Selvom forskning har vist, at serotonin reuptake inhibitors (SRI) kan være effektive i behandlingen af OCD, er det ikke altid givet, at de har samme effekt på samlemani-symptomer. Derfor anvendes medicinering ofte som et supplement til den kognitive adfærdsterapi, snarere end som en stand-alone behandling.
​

Hvad kan jeg selv gøre?

​Det er helt normalt at føle sig overvældet, når man står over for udfordringen med at tackle samlermani. Du kan opleve, at det virker for vanskeligt eller tidskrævende at hjælpe dig selv. Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, kan det være en god idé at tage små skridt for at gøre fremskridt. Her er nogle forslag:

• Sæt dig små mål, for eksempel at smide én ting ud om dagen.
  
• Brug en timer og forsøg at rydde op i et bestemt område i en afgrænset periode. Du kan også begrænse tiden ved at lytte til et bestemt antal sange.
  
• Lav en plan, hvor du afsætter en time om ugen til oprydning. Beslut på forhånd, hvor dine ting skal hen, f.eks. i skraldespanden eller som en donation, og sørg for, at de hurtigt bliver fjernet efter planen.
  
• Annuller abonnementer, f.eks. på magasiner, eller sæt et 'ingen reklamer'-skilt op. Dette kan hjælpe med at reducere mængden af nye ting, der kommer ind i dit hjem.
  
• Lav nogle regler for dig selv. Nogle mennesker anvender reglen om, at hvis de ikke har brugt en genstand inden for det sidste år, skal de skille sig af med den. Forskellige regler virker for forskellige mennesker, men de kan hjælpe med at lette beslutningsprocessen.
  
• Udforsk nye aktiviteter, der ikke involverer køb eller opbevaring af ting, som at gå en tur, se en film eller besøge et museum. Du kan også tale med dine nærmeste om gavegivning og finde alternative måder at give gaver på, der ikke involverer fysiske genstande, som f.eks. at spise ude sammen.
  ​

Disse strategier kan hjælpe dig med at tage kontrol over din situation og gøre oprydningsprocessen mere håndterbar.

Hvordan holder man motivation højt?

Hvis du har prøvet at håndtere din samlermani i et stykke tid, kan du nogle gange føle, at du ikke kommer nogen vegne. Dette kan gøre det svært at holde motivationen oppe.

Her er nogle tips til at hjælpe dig med at forblive motiveret og se dine fremskridt:

• Find måder at spore din fremgang på. Du kan prøve at tage før- og efterbilleder af det område, du har besluttet at rydde op, så du kan se, hvor meget fremskridt du har gjort.
• Gør tingene lettere for dig selv, f.eks. ved at bruge et affaldsopsamlingsværktøj til at samle ting op uden at røre ved dem, eller begynde med et område, du finder lettere at rydde op i.
• Find støtte til relaterede problemer. Hvis du oplever andre udfordringer sammen med samlermani, kan det hjælpe at søge hjælp til disse, hvilket kan lette noget af presset på dig. 
• Fejr dine sejre. Når du når et mål, uanset hvor småt det måtte synes, kan du belønne dig selv ved at gøre noget, du nyder, som at gå ud med venner eller se en tv-serie, du kan lide.
• Bed om hjælp. Hvis du har nogen tæt på dig, der kan hjælpe, kan det være nyttigt at tale med dem, før eller efter du rydder op.

​

Hvordan håndterer man svære følelser?

At arbejde på at håndtere din samlermani kan være følelsesmæssigt udmattende. Det kan bringe mange svære følelser med sig, hvilket kan gøre det vanskeligere at klare de praktiske opgaver. Der er dog måder, du kan støtte dig selv på og få hjælp til at håndtere disse følelser. For eksempel:

• Tal med nogen. Selvom det kan være svært at åbne op om din samlermani, kan det hjælpe at dele dine følelser med nogen. Hvis du ikke føler, at du kan tale med folk omkring dig, kan du kontakte nogle af organisationerne i vores nyttige kontakter.
• Prøv peer support. At forbinde med mennesker, der har lignende erfaringer, kan være meget hjælpsomt. For information om, hvor du kan finde denne type støtte, se vores sider om nyttige kontakter og peer support.
• Før dagbog. Prøv at notere dine humørsvingninger og følelser, samt hvordan det går med at håndtere din samlermani. Dette kan hjælpe dig med at opdage mønstre i, hvad der udløser din adfærd, og årsagerne bag vanskelige følelser.
• Tag tid til at slappe af. At arbejde med din samlermani kan være meget hårdt – både følelsesmæssigt og fysisk. Det kan hjælpe at finde måder at slappe af på, der ikke involverer at anskaffe eller gemme ting. For flere ideer, se vores sider om stress, afslapning og natur.
• Pas på dig selv. Sørg for, at du får nok søvn og fysisk aktivitet til at tage vare på dit generelle velbefindende.

​

At erkende, at du måske har et problem med samlermani og har brug for hjælp, er et stort skridt. Selvom det kan være svært, er det noget at være stolt af, at du arbejder hen imod forandring.

Hvad hvis andre ikke forstår mig?

Det kan være, at du har uenigheder med andre om din samlermani. Dette kan være med venner, familie, din partner eller officielle myndigheder som kommunen. Det kan ske, hvis de:

• Siger, at du har et problem med samlermani, men du selv ikke synes, du har det.
• Insisterer på at hjælpe dig med at rydde op, selvom du ikke ønsker det.
• Ikke anerkender de fremskridt, du har gjort.
• Tror ikke, du kan opretholde fremskridtene på lang sigt.

​

Det kan være meget opslidende at høre disse ting fra folk tæt på dig. For at hjælpe dem med at forstå din situation bedre, kan du vise dem vores sider for venner og familie og tale om samlermani som et mentalt sundhedsproblem.

​