Samlermani
Læs artikler om samlermani, hvad det er, hvorfor man får det, hvad man selv kan gøre ved det, og hvordan det kan påvirke en som pårørende.Om samlermani
For at give dig en introduktion til samlermani, dækker denne side:
Hvordan adskiller samlermani sig fra at man bare er glad for at eje ting?
Samlermani og andre helbredsproblemer
Hvordan ved jeg, om jeg lider af samlermani?
Hvilke ting kan man samle på?
Hvad hvis jeg ikke ved, at jeg lider af samlermani?
Kan jeg få en diagnose af samlermani?
Hvad er samlermani?
Samlermani, også kaldet "hoarding disorder" på engelsk, er en alvorlig psykisk lidelse, der er kendetegnet ved en ukontrolleret trang til at erhverve og beholde genstande, ofte i en sådan grad, at det resulterer i et overvældende rod i hjemmet. Personer med samlemani har store vanskeligheder med at skille sig af med genstande, hvilket skaber et kaotisk miljø, hvor normale daglige aktiviteter som madlavning, rengøring og endda søvn kan blive umulige. Denne lidelse er ofte ledsaget af en stærk følelsesmæssig tilknytning til genstandene, som for mange fremstår ubrugelige eller uden værdi, men som for samleren rummer stor personlig betydning, ofte i form af emotionel, æstetisk eller potentielt anvendelig værdi.
Personer med samlermani oplever ofte positive følelser, ja endda en form for eufori, når de tilegner sig nye ting, hvilket forstærker deres samleradfærd og gør det vanskeligt at reducere deres opsamling. Samtidig er de ofte drevet af en frygt for at miste vigtige oplysninger eller smide noget værdifuldt ud, som de senere kunne få brug for. Denne frygt er forbundet med en følelse af overansvar og en markant ubeslutsomhed, hvilket forværrer deres evne til at tage beslutninger om, hvad der skal beholdes, og hvad der kan kasseres.
Rodet, der opstår som følge af samlermani, kan være så omfattende, at det udgør en alvorlig sundheds- og sikkerhedstrussel, både for samleren selv og for dem, der bor i nærheden. I ekstreme tilfælde kan det føre til juridiske problemer og tvungne oprydninger, ofte organiseret af kommunen eller boligforeninger, og det kan også resultere i tidlig institutionalisering.
For at opfylde de diagnostiske kriterier for samlermani, skal den ramte person opleve betydelig lidelse og funktionsnedsættelse i hverdagen. Dette kan manifestere sig som sundhedsrisici, manglende evne til at invitere gæster hjem, og en gennemgående vanskelighed ved at finde vigtige ejendele. Derudover kan samlermani føre til betydelige interpersonelle konflikter, ofte fordi pårørende eller venner har svært ved at forstå den stærke tilknytning til de opsamlede ting.
Samlermani kan variere i sværhedsgrad, og personens indsigt i deres egen situation kan være begrænset. Mange ser ikke deres adfærd som problematisk, hvilket gør det udfordrende at søge eller modtage behandling. Trods dette kan tilstanden forbedres med professionel hjælp, selvom den ofte betragtes som en kronisk lidelse. Det er vigtigt at forstå, at samlemani ikke blot handler om rod, men er et komplekst mentalt sundhedsproblem, der kræver forståelse, støtte og intervention for at kunne håndteres effektivt.
Hvordan adskiller samlermani sig fra at man bare er glad for at eje ting?
Hvordan du organiserer genstandene
Hvor meget det påvirker dit liv
At samle indebærer normalt at gemme visse typer genstande, såsom vinylplader eller frimærker. Du ville omhyggeligt vælge dem og normalt ordne dem på en eller anden måde, såsom i udstillingskasser eller mapper.
Samlermani er normalt ikke så selektivt omkring hvilke ting der samles på. Det indebærer heller ikke organisation på en måde, der gør genstandene lette at få adgang til eller bruge. Nogen, der ikke indser, at de har samlermani, kan kalde sig selv en 'samler'. De kan ikke se at deres adfærd er anderledes end bare at samle på f.eks. frimærker.
Andre former for samlermani
Samlermani omfatter ikke kun opsamling af fysiske genstande. Der er andre typer, som måske ikke umiddelbart opfattes som samlermani, men som kan skabe lignende følelser og af de samme årsager.
For eksempel kan det være problematisk, hvis du har flere dyr, end du er i stand til at give ordentlig pleje. Du kan have svært ved at erkende, at denne manglende pleje skader dyrene. Dette kan indebære, at dyrene ikke får:
- Tilstrækkelig mad
- Et passende ly
- Nok plads til at bevæge sig og forblive sunde
- Regelmæssig dyrlægebehandling
- Rengjorte omgivelser
- Sikkerhed i forbindelse med avl
For at din adfærd kan betragtes som samlermani, behøver du ikke at have et bestemt antal dyr. Det handler mere om, hvordan du erhverver dyrene, og hvordan du tager dig af dem.
Du kan have for mange dyr som en enkeltstående adfærd eller sammen med andre former for samlermani. Nogle mennesker kan opleve vrangforestillinger, såsom at tro, at dyreinternater skader dyr eller ikke kan tage sig ordentligt af dem.
Årsagerne til samlermani rettet mod dyr er komplekse. Det kan ofte føre til:
- En stærk overbevisning om, at du redder dyrene, eller at du har en pligt til at passe på dem.
- En meget stærk følelsesmæssig tilknytning til hvert enkelt dyr.
- Vanskeligheder med at erkende, at du skader dem, hvilket kan være meget smertefuldt at indrømme, når andre påpeger det.
Samlermani og andre helbredsproblemer
Samlermani kan være et symptom på andre fysiske eller mentale helbredsproblemer. Det er vigtigt at identificere, om et underliggende helbredsproblem er årsagen, da dette kan påvirke den rette behandling.
Nogle helbredsproblemer, der potentielt kan føre til samlermani, omfatter:
- Hjerneskader
- Demens
- Depression
- Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
- Skizofreni
- Personlighedsforstyrrelser
- Alkohol- eller stofafhængighed
- Prader-Willi syndrom (en genetisk tilstand)
I sådanne tilfælde vil man normalt ikke diagnosticere samlermani som en selvstændig lidelse, hvis samlermanien skyldes et andet helbredsproblem. Derfor kan den information, vi har om samlermani, muligvis ikke være relevant eller nyttig for dig.
Hvis du er i tvivl om, om du kunne lide af angst, depression eller stress, har du mulighed for at tage en test for angst på vores dedikerede side til dette. Du har også mulighed for at blive testet ved vores test for depression eller test for stress.
Er samlermani det samme som OCD?
Det er muligt at opleve både obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og samlermani samtidig, men det betyder ikke nødvendigvis, at du har OCD. De to tilstande er adskilte.
Tidligere mente læger, at samlermani var en form for OCD, men i dag betragtes det typisk som en selvstændig mental sundhedstilstand.
På grund af denne tidligere opfattelse tilbyder nogle OCD-organisationer stadig information om samlermani.
Effekten af samlermani
Samlermani kan påvirke dig på mange forskellige måder. For eksempel kan du opleve:
- Vanskeligheder med at finde de ting, du har brug for, hvilket nogle gange kan føre til økonomiske problemer, som når du ikke kan holde styr på regninger og vigtige dokumenter.
- At du undgår at lade folk komme ind i dit hjem eller har svært ved at åbne døren, hvilket kan resultere i, at du ikke får besøg eller undlader at få udført nødvendige reparationer, hvilket kan føre til problemer med din bolig.
- At du har svært ved at holde dig ren, for eksempel hvis du ikke kan få adgang til dit badeværelse eller din vaskemaskine.
- At du har problemer med at lave mad og spise, enten fordi du ikke kan komme til dit køkken, eller fordi der ikke er plads i dit køleskab.
- At du ikke kan bruge dele af dit hjem, som for eksempel at sove i din seng eller gå gennem gangene, fordi de er overfyldte.
- At du har svært ved hurtigt og sikkert at forlade dit hjem i en nødsituation, for eksempel hvis dine ting blokerer døre eller flugtruter.
- At du distancerer dig fra andre eller har konflikter med personer tæt på dig, måske fordi du ikke ønsker, at de skal kende til din situation, eller fordi deres reaktioner ikke føles hjælpsomme for dig.
- At du føler skam eller ensomhed, hvilket kan føre til isolation og påvirke dit selvværd.
Hvis du bor sammen med en person, der lider af samlermani, kan du også opleve mange af disse konsekvenser.
Samlermani og stigma
Mange af os har hørt om samlermani, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi forstår, hvad det indebærer. Ordet "samlermani" bliver ofte brugt forkert, for eksempel:
- Medierne henviser til hamstring som samlermani, især under naturkatastrofer eller begivenheder som coronavirus-pandemien.
- Medierne skildrer ofte samlermani på en meget ekstrem måde, som adskiller sig fra mange menneskers faktiske oplevelser. Dette kan gøre det vanskeligt at erkende, at man lider af samlermani, eller at dele sine oplevelser med andre.
Folk kan også have sårende antagelser om samlermani, såsom at tro, at det betyder, man er sjusket eller doven. Samlermani handler ikke om at have brug for hjælp til at rydde op, og det er ikke hjælpsomt, når folk forsøger at gøre dette for dig. Det kan være frustrerende og udmattende, når andre ikke forstår dette, men det er vigtigt at huske, at du ikke er alene.
Hvordan ved jeg, om jeg lider af samlermani?
Nogle af os, der lider af samlermani, er ikke bevidste om det eller ser ikke, hvordan det påvirker vores liv.
Det kan være meget stressende, hvis andre fortæller dig, at du har samlermani. Dette kan komme fra venner, familie, din partner eller officielle myndigheder som kommunen.
Når du lider af samlermani, kan du opleve følgende:
- Du opdager først, at du har samlermani, når andre besøger dit hjem.
- Du kan have svært ved at se problemet selv – dette kaldes undertiden "rodblindhed".
- Du indser måske, at det påvirker dit liv, men har svært ved at stoppe eller finde ud af, hvordan du kan ændre det. For mere information, se vores sider om selvhjælp og behandlinger.
Samlermani begynder typisk i hjemmet, men du kan også udvide din opsamling til andre steder, som f.eks. en bil, garage eller opbevaringsrum. Nogle gange opbevarer folk ting hos andre, hvis de får lov.
Hvilke ting kan man samle på?
Samlermani kan variere meget fra person til person, og det er muligt at samle på næsten alt, både fysisk og digitalt. Her er nogle eksempler på ting, som folk ofte samler på:
- Tøj eller sko
- Tegninger eller fotografier
- Legetøj eller barndomsminder
- Bøger, aviser, magasiner eller brochurer
- Post (åbnet eller uåbnet), regninger eller andre papirer
- Kasser, tasker eller andre opbevaringsbeholdere
- Mad, herunder forældet eller fordærvet mad
- Digitale filer, som e-mails eller fotos
- Defekte genstande, som du har gemt med planer om at reparere dem
- Dyr, såsom katte eller hunde
Du kan gemme ting, som andre ser som værdiløse eller af begrænset værdi. Ofte er vigtige og uvæsentlige ting blandet sammen – for eksempel vigtige regninger blandet med gamle aviser. Dette kan være stressende, eller det kan være sådan, du foretrækker at organisere dine ejendele.
Hvad hvis jeg ikke ved, at jeg lider af samlermani?
Hvis du er usikker på, om du har et problem med samlermani, kan du overveje følgende:
- Bestil en tid til at tale med din læge.
- Kontakt de organisationer, der er nævnt i vores nyttige kontakter.
Hvis du har mistanke om, at nogen tæt på dig lider af samlermani, uden at de selv er klar over det, kan du finde mere information på vores side om, hvordan du hjælper en person med samlermani.
Kan jeg få en diagnose af samlermani?
Hvis du oplever visse symptomer, kan læger eller sundhedspersonale diagnosticere dig med samlermani. Det kan også kaldes tvangsmæssig samlermani.
Din læge kan stille diagnosen samlermani, hvis du:
- Har svært ved at skille dig af med ting, selvom de ikke har nogen værdi.
- Føler dig følelsesmæssigt belastet ved tanken om at smide ting væk – og føler, at du er nødt til at beholde dem.
- Ikke kan bruge dele af dit hjem, fordi de er for rodet.
- Fortsætter med at samle ting, selvom du ikke har plads eller behov for dem.
- Oplever stress på grund af samleriet, eller finder ud af, at det påvirker andre områder af dit liv, såsom dine relationer med venner og familie.
- Lider af samlermani uden at have et andet sundhedsproblem som årsag.
Det er vigtigt at huske, at samlermani kan manifestere sig forskelligt hos hver enkelt person. Du kan genkende nogle af disse tegn og symptomer, men også have andre oplevelser eller vanskeligheder.
Forskning viser, at mange, der lider af samlermani, viser tegn på det allerede i teenageårene. Men læger vil normalt ikke diagnosticere samlermani, medmindre du har betydelige mængder rod i dit hjem.
Dette bliver ofte først tydeligt, når du er lidt ældre, måske først når du har dit eget hjem, eller efter du har samlet genstande i mange år. Derfor kan det være svært at opdage tegnene på samlermani tidligt.
Hvorfor får man samlermani?
Ingen ved præcist, hvad der forårsager samlermani, men der er mange teorier. Forskellige mennesker vil have forskellige grunde til deres oplevelser, og det er sandsynligvis en kombination af flere faktorer.
Svære følelser
Samlermani kan være forbundet med vanskelige oplevelser og smertefulde følelser, som kan være svære at udtrykke, konfrontere eller løse.
Nogle mennesker fortæller, at samlermani hjælper dem med at håndtere andre mentale problemer eller distraherer dem fra at føle sig meget ængstelige, triste eller bange.
Der kan også være en sammenhæng mellem samlermani og impulskontrol, hvor det næsten er umuligt at modstå visse handlinger, såsom at købe flere genstande.
Perfektionisme og bekymring
Hvis du lider af samlermani, kan du opleve en intens bekymring for at begå fejl – også kendt som perfektionisme. Du kan også have svært ved at træffe beslutninger, planlægge fremad eller finde ud af, hvordan du skal udføre opgaver. Disse faktorer kan gøre nogle af os mere sårbare over for samlermani.
For eksempel kan det være svært for dig at sortere eller gruppere dine ting, eller beslutte, hvad du skal beholde eller kassere. Ideen om dette kan virke så udfordrende eller opslidende, at det føles lettere ikke at prøve.
Barndomsoplevelser
Nogle forskere mener, at samlermani kan være relateret til barndomsoplevelser, hvor du mistede ting, ikke ejede meget, eller oplevede, at folk ikke tog sig af dig. Dette kan omfatte:
- Bekymringer om penge eller at leve i fattigdom i barndommen.
- At få dine ejendele taget eller smidt væk af nogen.
- Udfordringer, følelsesmæssig misbrug eller forsømmelse, hvor dine grundlæggende behov ikke blev opfyldt, eller folk ikke behandlede dig med varme eller støtte.
Disse oplevelser kan skabe en stærkere følelsesmæssig tilknytning til dine ejendele eller gøre det svært for dig at organisere dem.
Traumer og tab
Du kan muligvis spore begyndelsen af din samlermani til en traumatisk periode i dit liv, som kan inkludere:
- At blive misbrugt, mobbet eller chikaneret, herunder oplevelser med racisme.
- At bryde med en partner.
- At opleve fysiske helbredsproblemer.
- At miste nogen tæt på dig.
- At føle dig ekstremt ensom eller isoleret.
- At gennemgå lange perioder med stress eller føle dig meget stresset.
For nogle af os kan disse oplevelser forværre samlermani, især hvis det begyndte før en traumatisk periode.
Familiehistorik og vaner
Det er almindeligt for personer med samlermani at have familiemedlemmer, der deler denne adfærd, såsom en forælder eller søskende. Nogle undersøgelser tyder på, at visse gener kan gøre dig mere sårbar over for at udvikle samlermani.
Men familieforhold er meget komplekse. Hvis du voksede op omkring samlermani, kan du have adopteret nogle af disse vaner og adfærdsmønstre. Du kan dog også udvikle samlermani uden at have familiemedlemmer, der har problemer med det.
Hvis du bor sammen med nogen, der lider af samlermani, kan det føre til, at der er mere rod i hjemmet generelt. Det kan være meget svært at foretage ændringer, især hvis I er uenige om, hvad der skal beholdes eller smides væk.
Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kan overveje at begå selvmord, skal du ringe Livslinjen – 70 201 201 hver dag hele året fra kl. 11.00 til kl. 05.00. Hvis du er i akut selvmordsfare, skal du kontakte 112.
Healper benytter udelukkende kilder af høj kvalitet til at skrive artikler på siden, såsom forskningsartikler, velgørende organisationer indenfor sundhedsområdet eller offentlige instanser. Vi bestræber os altid på at formidle artikler og komplicerede emner på så korrekt en måde som muligt. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til, hvordan vi kan forbedre indholdet på siden, er du meget velkommen til at kontakte os.
Denne artikel blev udgivet i august 2024.