IBS

Irritabel tyktarm og psykisk sygdom

Her på siden kan du læse om irritabel tyktarm generelt og hvordan det specifikt kan relatere sig til psykiske udfordringer. Her er en oversigt over de forskellige emner:

• ​Hvad er IBS?​
  
• ​Hvad er symptomerne for irritabel tyktarm?​
• ​​Hvordan hænger mental sundhed og IBS sammen?​
• ​​Kan irritabel tyktarm behandles?​
• ​​Hvordan helbreder man IBS?​
• ​​Hvad kan jeg selv gøre?​

Hvad er IBS?

​

Symptomerne på irritabel tyktarm (På engelsk kaldt Irritable Bowel syndrome, som kan forkortes IBS) er fysiske og meget virkelige, og det samme er deres psykologiske underliggende årsager. IBS manifesterer sig som gastrointestinale symptomer, herunder diarré, forstoppelse, opkastning og mavesmerter, der varer længere end forventet ved en virusinfektion eller madforgiftning, og som ikke kan tilskrives andre fysiologiske problemer. Hvis man oplever disse symptomer, er det meget vigtigt at konsultere en læge for at udelukke andre medicinske tilstande, der kan forårsage det.

​

​
Hvad er symptomerne for irritabel tyktarm?

Symptomerne på IBS spejler symptomerne på flere gastrointestinale sygdomme og infektioner, herunder:

• Oppustethed
  
• Mavesmerter og ubehag
  
• Diarré og/eller forstoppelse
• Kvalme og opkast

IBS kan blive diagnostiseret, når disse symptomer varer i meget lang tid, uger og endda måneder, og ser ud til at blive bedre og derefter værre igen uden årsag. Derfor er det ekstremt vigtigt at søge en læge, hvis symptomerne fortsætter, for at udelukke andre medicinske årsager til symptomerne. Når alle andre muligheder er udelukket, ofte gennem blodprøver og afføringsprøver, er det muligt at diagnosticere IBS og begynde at behandle det.

​
Hvordan hænger mental sundhed og IBS sammen?

Selvom det måske ikke er almindeligt kendt, har tarmen og hjernen været tæt forbundet med hinanden ifølge eksperter inden for det psykologiske, neurovidenskabelige og medicinske område i årevis. Både den menneskelige tarm og hjerne er to af de mest komplekse organer i vores kroppe, og på trods af mængden af forskning, der er blevet udført i det sidste århundrede, rummer de begge stadig mange videnskabelige mysterier. Specifikt er den menneskelige tarm kendt for at være levested for en kæmpe mængde tarmbakterier (estimeret op til 100.000 milliarder i en menneskelig tarm), som tilsammen kan veje mere end hjernen. Denne population af bakterier er så stor, så kompliceret og så unik i hvert menneske, at det meste af dens sammensætning og funktion er stort set ukendt.

Men hvad har alt dette så at gøre med mental sundhed? En af ​​funktionerne af vores tarmbakterier, som vi er sikre på, har at gøre med fordøjelse, dvs. absorption af næringsstoffer og nedbrydning af specifikke stoffer til absorption, såvel som at være involveret i stofskiftet af ​​byggestenene af essentielle hjerne-kemikalier kendt som neurotransmittere. Vores hjernes sundhed og funktion hænger derfor sammen med vores kost, og vores tarm står mellem det vi spiser, og hvordan vores hjerne næres. Dette er ret ligetil, men det ser ud til, at det måske ikke er hele historien.

Vores nervesystem forbinder vores hjerne og tarm gennem en nerve kaldet vagusnerven, der ser ud til at spille en meget vigtig rolle i kommunikationen mellem de to organer og grundlaget for, hvordan de påvirker hinanden. Eksperimenter med mus, hvor denne nerve blev overskåret, har bekræftet dens vigtige rolle. Desuden har man fundet at tarmbakterier i mus har vist sig at påvirke deres personlighed. Mere specifikt identificerede forskere museracer, som ser ud til at opføre sig meget forskelligt med hensyn til, hvordan de socialiserer med hinanden, og hvad de nyder at lave og lege med. Disse racer opfører sig så forskelligt, at de ser ud til at udvise depressiv og ængstelig adfærd. For at teste tarmbakteriernes rolle på adfærd, blev musenes tarmbakterier udtaget, og derefter anbragt i tarmen på mus, der var blevet avlet til slet ikke at have tarmbakterier. Interessant nok observerede forskerne, at musene, som bakterierne blev implanteret i, efter proceduren syntes at have arvet de ængstelige og depressive musse-personligheder. Selvfølgelig er musepersonligheder og menneskelige personligheder meget forskellige, hvor menneskets væsen formentligt er mere komplekst og varieret. Og sandsynligvis er vores tarmbakterier heller ikke de samme som deres. Så det er vigtigt ikke at drage konklusioner og tilskrive alle vores personlighedsegenskaber til vores tarmbakterier. Men det, vi kan gøre, er at tage dette som bevis på, at det, der sker i tarmen, er tæt forbundet med det, der sker i vores hjerne, selvom det måske ikke bestemmer det.

En anden indikation af forholdet mellem tarmen og hjernen findes i autisme. Autister er meget mere tilbøjelige end andre til at opleve gastrointestinale symptomer gennem deres liv. Årsagerne til dette er stadig ukendte, men denne samtidige forekomst er så fremherskende, at den slags symptomer nogle gange bruges til at bidrage til diagnosen autisme.

IBS er også et bevis på denne sammenhæng. Mennesker, der lider af irritabel tyktarm, og som ikke har andre lidelser, såsom cøliaki, Crohns sygdom, irritabel tarmsygdom eller andet, lider af psykiske lidelser, der viser sig i tarmen såvel som i hjernen. Langvarig stress, angst og depressive lidelser kan ligge til grund for disse symptomer og forårsage alvorlig funktionsnedsættelse. IBS-ramte individer oplever ofte opblussen i stressede tider og har ofte episoder, hvor symptomerne er meget værre om morgenen, før de skal på arbejde, skole, til en eksamen eller andre vigtige begivenheder. Det er ofte svært at bemærke denne sammenhæng mellem symptomer og stressfaktorer, fordi det kræver meget tid og bevidsthed om, hvad man oplever.

​
Kan irritabel tyktarm behandles?

​
JA! Det kan det, men fordi det ofte ikke bliver diagnosticeret, lever mange mennesker med tilstanden i årevis. Fordi dets symptomer kan behandles ved at målrette tarmen, bliver de psykologiske årsager, der ligger til grund for tilstanden, ofte uløst, hvilket får IBS til at vende tilbage igen og igen.

For dine symptomer kunne din læge anbefale:

• Ændringer i din kost – specifikt en low-FODMAP-diæt. Denne form for diæt begrænser forbruget af fødevarer, der kan irritere tarmen og skabe oppustethed. Prøv ikke diæten alene og konsulter din læge, før du foretager drastiske ændringer i din kost. Hvad du roligt kan gøre, er at prøve at læse om hvilke fødevarer, der er kategoriseret som høj-FODMAP’er og prøve at fjerne en af ​​dem fra din kost i et stykke tid for at se, om det hjælper. Stille og roligt kan du måske finde ud af, hvad der irriterer dig mest. Det kan dog ikke anbefales at gennemgå denne proces uden at konsultere din læge først.
  
• Probiotika – kosttilskud til dine tarmbakterier, som kan hjælpe dig med at regulere dit fordøjelsessystem.
  
• Vandopløselige fibre – også kosttilskud, der hjælper med at regulere fordøjelsen. Det er vigtigt, at fibrene er vandopløselige, fordi ikke-vandopløselige fibre risikerer at skabe oppustethed hos individer med IBS.
• At drikke masser af vand – dehydrering kan gøre irritabel tyktarm værre og det kan føre til dehydrering gennem diarré. Desuden er vand afgørende lige efter at have taget vandopløselige fibertilskud for fordøjelsen.
  

​
Hvordan helbreder man IBS?

Mens en læge er mere tilbøjelig til at anbefale behandlingen ovenfor, efter at have udelukket andre medicinske tilstande, er det mindre sandsynligt, at de vil anbefale psykologisk terapi til behandling af IBS.

​
Men flere eksperter har fremsat teorien om, at irritabel tyktarm, uden nogen underliggende medicinsk tilstand, højst sandsynligt kan være forårsaget delvist af psykiske lidelser. Ofte opstår IBS sammen med angst, depression og svær stress. Hvis disse lidelser i sig selv er udiagnosticerede, er det sjældent, at IBS-ramte vil modtage terapi for deres ubehag. Det er her, at det er vigtigt at tale for sig selv som patient. Hvis du har lidt af IBS i et stykke tid og har behandlet det med din læge, men oplever tilbagefald, kan det være umagen værd at undersøge dit mentale helbred. Tøv ikke med at tage denne samtale op med en læge eller psykolog.

Nogle læger i Danmark foreslår psykologisk behandling, hvis intet andet lykkes. Man kan altså sagtens stole på, at de kun vil det bedste for dit helbred. Du kan dog fremskynde processen, hvis du allerede har mistanke om, at du måske lider af en psykisk udfordring og kunne have gavn af at tale med en psykolog, ved at nævne muligheden for psykologisk behandling.

Kognitiv adfærdsterapi er en slags psykologisk terapi, der bruges til effektivt at behandle en meget bred vifte af psykiske lidelser, og som har vist sig at være effektiv til langtidsbehandling af IBS. CBT er anerkendt som effektiv i behandlingen af psykiske lidelser og forebyggelse af tilbagefald på lang sigt ved at lære patienter livslange evner og teknikker, som de kan tage med sig selv efter terapiforløbet er slut.

​

​
Hvad kan jeg selv gøre?

​
Behandling af IBS-symptomer kan bl.a. være håndkøbsmedicin, der er lav risiko. Du kan begynde med at prøve at drikke mere vand og tage probiotika og fiber tilskud. Det er dog utrolig vigtigt at se en læge, hvis dine symptomer fortsætter for at udelukke mere alvorlige lidelser.

​
Det er vigtigt, at du ved, at hvis du oplever ufrivilligt vægttab, blod i afføringen eller anæmi, så tyder det ikke på irritabel tyktarm, men noget mere alvorligt. Du bør kontakte din læge hurtigst muligt i dette tilfælde.

Når alt andet er udelukket, kan du finde den bedste fremgangsmåde med din læge og diskutere din mentale sundhed for at begynde at løse årsagerne til IBS.

Hvis du allerede er indstillet på at gå til psykolog, kan du finde en psykolog med speciale i CBT og andre terapimetoder på healper.dk.

Du kan læse mere om IBS fra et medicinsk perspektiv i de anførte kilder nedenfor.