Menu
Cand. Psych. stud. ved Aarhus Universitet
Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.
Hvad er stress helt præcist?
Der findes ikke én bestemt definition på stress, fordi stress er en subjektiv størrelse, der opleves forskelligt – det betyder, at det, der opleves som stressende for en person ikke nødvendigvis opleves stressende af en anden. Stress er modsat depression og angst ikke en sygdom, men derimod en belastningstilstand. I korte perioder er stress ikke farligt, fordi gør os i stand til at yde vores bedste i anstrengende situationer fx til eksaminer eller ved fare. Ved længerevarende stress kan det få negative konsekvenser for det fysiske og psykiske helbred, fordi kroppens alarmberedskab ikke nedreguleres. Stress kan altså bedst forstås som de forandringer der sker i hoved og krop ved langvarig overbelastning pga. indre og ydre krav til os selv.
Fordi stress er en subjektiv størrelse, er det svært at blive helt klog på symptomerne, men de inkluderer blandt andre:
Ovenstående symptomer er hyppige, men det er meget individuelt hvordan stressen mærkes. Nogen mærker det fysisk fx i maven og benene, mens andre mærker det psykisk i form af fx depressive symptomer og angst. Læs mere om stress hos Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/stress.
Forventningsafstem med dig selv
Stress er et udtryk for en konstant undtagelsestilstand i kroppen og det påvirker både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Derfor er det forventeligt at din ven reagerer med større irritation, forvirring eller vrede end de plejer selvom det er uvant for både dig og din ven. Stress har også tendens til at påvirke hukommelsen, så tag det ikke personligt, hvis din ven glemmer aftaler eller ting, de skal huske. At være pårørende til en stressramt betyder derfor helt konkret at finde ro med at den stressramte måske opfører sig anderledes end de plejer. Det er et udtryk for den overbelastning, de er ramt af og derfor ikke noget man bør tage personligt, men derimod være forstående overfor.
Hjælp med aflastning
Stress kan gøre det svært for din ven at få klaret opgaverne forbundet med en velfungerende hverdag. Derfor er en nem måde for dig at hjælpe ved helt konkret at aflaste med lavpraktiske hverdagsopgaver. Det kan eksempelvist være at tage skraldet ud eller give en hånd med til rengøringen. Hvis du er tvivl om, hvordan du bedst hjælper, så kan du altid spørge: ” Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig bedst muligt?”. Hjælp fra pårørende kan være medvirkende til at forkorte stress-forløbet for din ven, så selvom det kan føles overflødigt at hjælpe med hverdagsopgaver, så tæller det altså stadig med i regnskabet – men husk din egenomsorg, så du ikke selv oversvømmes af for mange opgaver.
Ro og alenetid – sammen
Langvarig stress kan sammenlignes med et alarmberedskab som kroppen ikke kan stoppe. Derfor er det meget værdifuldt for den stressramte at indarbejde pauser i deres hverdag, men det kan være svært når de har været vant til at fungere i et højt gear. Derfor kan du som pårørende være med at skabe ro og pauser i hverdagen. Det kan du helt konkret gøre ved at spørge, ”Hvilke ting eller aktiviteter kan vi gøre, som du forestiller dig kan få dig til at slappe af og komme ned i gear?”. Det kan være svært for den stressramte at svare på og så kan du bl.a. foreslå at gå tur i naturen, lave mad sammen eller lytte til podcast. Alene-tid sammen, så at sige. Forsøg gerne at undgå aktiviteter, der involverer for meget koordination eller overblik, så du ikke belaster unødigt.
Hold øje med symptomerne
Rejsen mod en stressfri hverdag er ikke lineær og indeholder ofte dyk i træthed og overskud. Derfor er det hjælpsomt som pårørende helt konkret at være opmærksom på den stressramtes symptomer og hvorvidt der er tegn på større irritabilitet, manglende overblik og søvnbesvær, så du kan støtte og hjælpe, når behovet opstår. Hvis du er i tvivl, kan du også sige til din ven, ”Jeg fornemmer, at du måske mærker symptomerne på stress igen. Hvordan har du det? Kan jeg hjælpe på nogen måde?”. Det kan derfor også være meningsfuldt at orientere dig i stress som belastningstilstand for bedre at kunne forstå symptombilledet og forløbet.
En god huskeregel
En god tommelfingerregel, som du bør huske at navigere efter når du skal hjælpe din stressramte ven, er princippet om at, ”man slapper af ud af stress, man arbejder sig ikke ud af stress”. Det nemmeste som pårørende er derfor at hjælpe den stressramte med at finde åndehuller i hverdagen – på den måde er du helt automatisk med til at gøre resten mere overskueligt.
Nyttige links:
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.
Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.
Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.
