Stress

Hvad er stress?

Stress er, hvordan vi reagerer, når vi føler os under pres eller truet. Det sker normalt, når vi er i en situation, som vi ikke føler, vi kan håndtere eller kontrollere. Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

​
Når vi oplever stress, kan det være som:

• Et individ, for eksempel når du har masser af ansvarsområder, som du har svært ved at håndtere.
  
• En del af en gruppe, for eksempel hvis din familie går igennem en svær tid, såsom sorg eller økonomiske problemer.
  
• En del af dit lokalsamfund, for eksempel hvis du tilhører en religiøs gruppe, der oplever diskrimination.
• Et del af et større samfund, for eksempel under naturkatastrofer eller begivenheder som coronavirus-pandemien.

Hvis du føler stress som en del af en større gruppe, kan I alle opleve det forskelligt. Dette kan ske, selvom årsagen til jeres stress er den samme. Man kan blive stresset på arbejdspladsen i perioder, hvor årsrapporten skal være færdig, hvor hele lageret er ved at blive bygget om, eller hvor man må løbe ekstraordinært stærkt på grund af mange sygemeldinger blandt personalet. Man kan også blive stresset, hvis der er omvæltninger i privatlivet, fx i forbindelse med flytning eller aktuelle konflikter i parforholdet eller med børnene.

Fælles for disse oplevelser er, at der er tale om kortvarig stress – med en klar og tidsbegrænset årsag. Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er til gavn eller gene. Biologisk set virker stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen cirka den første time, men herefter ophører den gavnlige virkning.

​

​
Hvad er forskellen på stress og at have travlt?

Et ofte stillet spørgsmål om stress er; "Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress?" Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de taler om travlhed. Men der er en væsentlig forskel mellem at have travlt og at være stresset.

Travlhed, uanset om det er mildt eller intensivt, er typisk karakteriseret ved en følelse af engagement og entusiasme for de opgaver, der skal udføres. Der findes energi i at håndtere sit arbejde. På en arbejdsplads med tidsfrister er der ofte en naturlig lyst til at nå målene i tide. Og når målet er nået, vil der typisk være en trang til at fejre denne bedrift. Denne følelse af glæde er fraværende, når man er stresset. Man opnår ingen glæde eller energi i forbindelse med sit arbejde, gøremål eller aktiviteter i privatlivet.

Forskellen kan blive mest tydelig, når målet er nået. En stresset medarbejder vil ofte undlade at dele kollegernes glæde, men i stedet skynde sig videre til de næste opgaver.

​
Hvornår bliver stress et problem?

Mens en vis mængde stress kan være gavnlig og hjælpe dig med at fuldføre opgaver og øge energiniveauet, kan det udvikle sig til et problem, når det varer over en længere periode eller bliver overdrevent intens. Vedvarende eller intens stress kan have skadelige virkninger på både fysisk og psykisk sundhed.

Eksperter kategoriserer ofte stress i to hovedtyper: akut og kronisk.

• Akut stress opstår typisk kort tid efter en begivenhed, og varer i en kort periode, normalt mindre end et par uger. Den er kendetegnet ved sin intensitet og kan opstår af pludselige og foruroligende begivenheder, såsom pludseligt tab af en man har nær, overfald eller naturkatastrofer.
  
• ​Kronisk stress, derimod, varer over en længere periode eller gentager sig hyppigt. Individer kan opleve kronisk stress, når de står over for vedvarende pres eller når deres dagligdag er præget af betydelige udfordringer, såsom livet i fattigdom.

Er stress en psykisk lidelse?

​
Normalt betragtes stress ikke som en psykisk lidelse. Men det er forbundet med vores mentale sundhed på flere måder:

• Stress kan forårsage mentale sundhedsproblemer. Og det kan forværre eksisterende problemer. For eksempel, hvis du oplever masser af stress, kan det føre til udvikling af en psykiske lidelser såsom angst eller depression. Eller en traumatisk periode med stress kan føre til posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
  
• Psykiske lidelser kan forårsage stress. Du kan finde det stressende at håndtere daglige symptomer, der forårsager af psykiske udfordringer. Du kan også føle dig stresset over at håndtere medicin, sundhedsaftaler eller andre behandlinger.
• Du kan bruge rekreative stoffer eller alkohol til at håndtere stress. Dette kan også påvirke din mentale sundhed og forårsage yderligere stress.

Hvad sker der, når man oplever stress?

Når kroppen udsættes for stress, reagerer den med karakteristiske tegn og ændringer i adfærd. Kortvarig stress er normalt ikke skadelig, så længe der efterfølgende er mulighed for at genoprette balancen mellem krav og ressourcer.

Under en akut stressreaktion går kroppen straks i alarmberedskab og forbereder sig på kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder på få sekunder. Adrenalinpåvirkningen øger blodtrykket og hjertefrekvensen, og musklerne gør sig klar til at yde maksimalt. Samtidig øges antallet af blodplader. Et andet hormon, kortisol, frigives også under stress. Kortisol hjælper med at regulere søvn-cyklussen og styrker kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Dette ses for eksempel, hvis man oplever ondt i halsen op til en eksamen, men finder ud af, at smerterne forsvinder lige inden. Kroppen mobiliserer sig for at præstere bedst muligt i en kort periode.

Når stressniveauet stiger, øges også mængden af kortisol. Men de gavnlige virkninger af både adrenalin og kortisol gælder kun ved kortvarig stressbelastning. Hvis kroppen udsættes for forhøjet adrenalin- og kortisolniveau over længere tid, svækkes immunforsvaret, og risikoen for åreforkalkning og blodpropper øges. Overflødig kortisol kan også mindske hukommelsesevnen, da visse områder i hjernen, især hippocampus nær hypothalamus, kan skrumpe.

​
Kroppen udskiller normalt adrenalin og kortisol i passende mængder, men når niveauerne er unormalt høje i en periode, er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen gennem hvile, motion og pauser.

Du kan læse mere om, hvorfor man oplever stress og hvordan tegnene på langvarig stress manifestere sig på vores sider om lige netop dette, henholdsvis her og her.

​