Introduktion til Klienter
Al information om dine klienter kan findes og redigeres under Klienter på Healper. Du tilgår siden ved at trykke Klienter i baren øverst på din profil. Dette inkluderer information omkring klientens tidligere og fremtidige bookinger, journaler og meget mere. I de følgende afsnit vil du blive præsenteret for de muligheder, som siden inkluderer.
Klient overblik
På siden har du dit samlede overblik over dine klienter. Her kan du nemt se hvor mange sessioner, du har afholdt, og hvor mange klienter, du har hjulpet. Du kan desuden let søge efter specifikke klienter under Dine klienter.
I samme sektion kan du også tilføje nye klienter, hvis du f.eks. anvender Healpers administrationssystem til hele din klinik. Ud fra den respektive klient, har du også nogle valgmuligheder i form af ikoner.
- Øjet fører dig til et detaljeret overblik over klienten. Dette overblik kan du også tilgå ved at trykke på Se klient detaljer. Læs mere om dette i næste artikel.
- Blyanten lader dig ændre i klientens oplysninger.
- Skraldespanden sletter klienten fra dit aktive overblik. Dette betyder også, at klienten ikke slettet i overenstemmelse med GDPR-lovgivning, men på denne måde arkiverer du blot klienten.
Tilføj nye klienter
Ud over de klienter, du får igennem Healper, har du mulighed for at anvende administrationssystemet til dine egne klienter uden ekstra omkostninger. Du kan tilføje dine egne klienter ved at klikke på Tilføj ny klient. Her kan du udfylde information om din klient og oprette deres profil i systemet. Du kan bl.a. tilføje navn, alder, kontaktinformation, CPR-nr, udfordringer, mm. Du kan også vælge, om vi skal opkræve betaling. NB! Her er det vigtigt at tilføje gyldigt telefonnummer og email på klienten.
Alle klient sessioner
Efter du har oprettet en klient i systemet, giver det mening at indsætte deres første session. Nederst på siden for klienter, har du en samlet oversigt over alle dine sessioner, både planlagte, afholdte og annullerede, og her kan du også tilføje nye sessioner.
Hvis du ikke kunne finde det, du ledte efter, er du velkommen til at kontakte os enten via e-mail eller telefon. Vi er altid klar til at hjælpe!