Current as of 1st of March 2022

Kvalitetssikring

Alle terapeuter, du kan matche med på Healper, opfylder en række krav for at skabe det bedste udgangspunkt for at finde god terapi, når du søger hjælp hos os. Kravene er blevet udformet i samarbejde med autoriserede psykologer.

Kvalitetssikring er det vigtigste arbejde, vi laver hos Healper. Vores mission er at skabe adgang til den bedste hjælp for dig, og derfor skal alle terapeuter på platformen opfylde en række krav indenfor uddannelse, erfaring, etiske retningslinjer, tilsyn af psykoterapeutisk virke og mulighed for at indsende klager til relevante instanser. Vi holder desuden personlige interviews med alle terapeuter, før de kan blive matchet. Dette hjælper os med at opretholde den høje kvalitet, så du som klient trygt kan finde hjælp vha. vores matching. Det er ikke alle ansøgere, der kommer på platformen. Du kan læse mere om minimumskravene herunder.

Hvordan kvalitetssikrer vi praktiserende terapeuter i Danmark?

Vi sikrer, at alle terapeuter på platformen er underlagt et sæt etiske retningslinjer, herunder de etiske principper for nordiske psykologer. Desuden føres der tilsyn af deres virke som terapeuter ved relevante instanser, såsom Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er vigtigt, at klienten er beskyttet af lovgivning, da muligheden for at klage over terapeutens virke er legitim. Hvis der ikke bliver ført tilsyn med ens virke som terapeut, vil man ikke kunne blive matchet gennem Healper. Derudover er de personlige interviews altafgørende for alle parter, idet synergi lægger grobund for det senere samarbejde. Du kan læse mere om hvilke terapeuter, der kan matches med på platformen. Størstedelen af terapeuter, du kan matche med på Healper har titlen, autoriseret psykolog. Under de specifikke terapeuttypers kvalitetssikring, henviser vi til de relevante klageinstanser og etiske retningslinjer.

Kvalitetssikring for Cand. Psych. Aut.

Udover de ovenstående retningslinjer for kvalitetssikring af praktiserende terapeuter, skal man som minimum opfylde følgende krav for at kunne kalde sig og blive matchet som autoriseret psykolog på Healper:

  • checkmark-icon

    Være uddannet kandidat i psykologi fra et dansk universitet eller en international uddannelse, der er anerkendt af Dansk Psykolognævn.

  • checkmark-icon

    Have mindst 2 års terapeutisk virke under supervision af en allerede autoriseret psykolog.

  • checkmark-icon

    Følge de etiske principper for nordiske psykologer

Retten til at kalde sig og agere som autoriseret psykolog er desuden beskyttet ved bekendtgørelsen af "lov om psykologer m.v." Af lovgivningen fremgår det, at Psykolognævnet i Danmark fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves at autoriserede psykologer, og med deres egnethed til udøvelse af terapi, samt behandling af klager fra deres klienter eller andre instanser. https://ast.dk/naevn/psykolognaevnet/tilsyn-1

Du kan læse mere om autorisation som psykolog på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

Kvalitetssikring for Cand. Psych.

Udover Healpers interne retningslinjer for kvalitetssikring af praktiserende terapeuter, skal man som minimum opfylde følgende krav for at kunne kalde sig og blive matchet som psykolog på Healper:

  • checkmark-icon

    Være uddannet kandidat i psykologi fra et dansk universitet eller tilsvarende.

  • checkmark-icon

    Følge de etiske principper for nordiske psykologer

  • checkmark-icon

    Psykolog er en beskyttet titel. Det følger af psykologloven. Det betyder, at du kun må kalde dig psykolog, hvis du er uddannet cand.psych. Komitéen for Etik er et nævn under Dansk Psykolog Forening, der behandler klager over psykologer, som er medlemmer i foreningen og som ikke er autoriserede, samt kollegiale klager over både autoriserede og ikke-autoriserede psykologkolleger, som er medlemmer i foreningen.
    https://www.dp.dk/raadgivning/lovgivning/klager-og-instanser/

Komitéen for Etik er et nævn under Dansk Psykolog Forening, der behandler klager over psykologer, som er medlemmer i foreningen og som ikke er autoriserede, samt kollegiale klager over både autoriserede og ikke- autoriserede psykologkolleger som er medlemmer i foreningen.

Kvalitetssikring af psykiatere

Psykiatri er et område inden for medicinen, der beskæftiger sig med psykisk sygdom, og "psykiater" er en beskyttet titel, som man kun må kalde sig, hvis man opfylder følgende krav:

  • checkmark-icon

    Man skal have en kandidatgrad i medicin, hvilket typisk tager 6 år

  • checkmark-icon

    Herefter skal man læse et videre speciale i psykiatri over ca. 5 år

  • checkmark-icon

    Fået tildelt speciallægeanerkendelse

  • checkmark-icon

    Du kan læse om de specifikke krav, der stilles til psykiatere og deres virke på https://www.dpsnet.dk

Der føres bl.a. tilsyn af psykiateres virke gennem Styrelsen for Patientsikkerhed, og du har som patient mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du er utilfreds med den sundhedsfaglige behandling (herunder også det samlede behandlingsforløb).
https://stpk.dk/

Kvalitetssikring af psykoterapeuter

Som psykoterapeut skal man have titlen Psykoterapeut MPF eller Reg. Psykoterapeut (med denne titel anerkendes disse til at være registrerede psykoterapeuter af Styrelsen for Patientsikkerhed og organisationen er reguleret af loven om “Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/859), samt opfylde kravene nævnt herunder for at kunne ansøge om, at ens klinik kan blive en del af Healper. Disse krav stilles særligt til psykoterapeuter, da titlen “psykoterapeut” i sig selv ikke er en beskyttet titel på samme måde som “psykolog” eller “psykiater”, og derfor stiller vi endnu højere krav til dem.

Terapeuter med titlen psykoterapeut MPF skal som minimum opfylde følgende krav for at kunne kalde sig dette og blive matchet med klienter på Healper:

  • checkmark-icon

    Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

  • checkmark-icon

    Kandidat eller bacheloruddannelse i psykologi, sundhedspleje, medicin, fysioterapi eller lignende

  • checkmark-icon

    3 års erfaring indenfor deres uddannelses felt

  • checkmark-icon

    Efterfulgt af en 4 års psykoterapeut uddannelse samt bestået eksamen, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening

De vil desuden være forpligtede til at følge Dansk Psykoterapeutforenings etikregler og vil skulle stå til ansvar overfor eventuelle klager af deres psykoterapeutiske virke gennem etikudvalget.

Terapeuter med den beskyttede titel Reg. Psykoterapeut skal som minimum opfylde følgende krav for at kunne kalde sig og blive matchet med klienter på Healper:

  • checkmark-icon

    Medlem af FaDP

  • checkmark-icon

    Anerkendt 4 års psykoterapeut uddannelse samt bestået eksamen

  • checkmark-icon

    Have gennemgået et obligatorisk kursus i klinikvejledning og klientbehandling

De vil desuden være forpligtede til at følge Foreningen af Danske Psykoterapeuters etiske regler og vil skulle stå til ansvar overfor eventuelle klager af deres psykoterapeutiske virke gennem FaDPs etikudvalg.
https://fadp.dk/fadps-etiske-regler/

Som klient bliver man ikke matchet med psykoterapeuter, hvis ens udtrykte udfordring klassificeres som værende af en svære karakter.

Samarbejde med organisationer

Som udgangspunkt arbejder Healper ikke sammen med interesseorganisationer. Healper vil gerne holde sig neutral på dette punkt, men er altid klar til at tage en dialog omkring terapeuters virke og evt. samarbejde ved forskningsprojekter. Vi benytter visse organisationers tilgængelige databaser af medlemmer, for at sikre os kvaliteten af vores autoriserede terapeuter.

Vi samarbejder ikke med Danske Psykologer, men hvis vi ikke mener at terapeuter på Healper matcher klientens behov for hjælp, refererer vi dem enten til deres database af medlemmer af autoriserede psykologer, eller direkte til relevante psykiatriske tilbud tæt på klienten.

Healper får intet honorar for at gøre dette, men vi tror på at finde det bedste match, hvilket også er grunden til, at det er gratis for klienter at blive matchet.

Andre organisationer, såsom humanitære og nødhjælps-organisationer, er altid velkomne til at skrive til os omkring relevante samarbejder. Kontakt os nederst på siden.

Kontakt os

Skulle du have spørgsmål eller kommentarer omkring kvalitetssikringen af terapeuter på Healper, eller have behov for at klage over en terapeuts virke på platformen, bør du kontakte os her.

Healper er blevet skabt gennem et samarbejde mellem autoriserede psykologer og tidligere klienter, der alle brænder for at skabe bedre adgang til terapi i Danmark, og vi er altid klar til at høre din feedback.

Hvis du leder efter en terapeut, kan du finde den rigtige for dig og din udfordring ved at klikke her.

Hvis du oplever, at du eller en af dine nærmeste kunne finde på at begå selvmord eller selvskade, skal du ringe til Livslinien – 70 201 201 alle dage på året fra kl. 11-05.