Bipolar lidelse
Forklarer hvad bipolar lidelse er, hvilke former for behandling der er tilgængelige, og hvordan du kan hjælpe dig selv med at håndtere det.Bipolar humørsvingninger og symptomer
Vi oplever alle ændringer i vores humør, men ved bipolar lidelse kan disse ændringer føles meget belastende og have en stor indflydelse på dit liv.
Du kan føle, at dine høje og lave humørtilstande er ekstreme, og at udsvingene i dit humør er overvældende. Dine følelser og adfærd kan variere betydeligt afhængigt af din humørtilstand. Dette kan være udfordrende og forvirrende.
Disse udsving i humør kaldes nogle gange humørepisoder. Ikke alle oplever humørepisoder på samme måde eller i samme tidsramme.
Denne side dækker:
Maniske og hypomaniske episoder
Depressive episoder
Blandingstilstand
Psykotiske symptomer
Stabile eller neutrale perioder
Hvor ofte forekommer bipolare episoder?
Disse emner giver en omfattende forståelse af de forskellige aspekter af bipolar lidelse og hvordan den kan manifestere sig. Hvis du oplever disse symptomer, er det vigtigt at søge professionel hjælp for at få den rette diagnose og behandling.
Maniske og hypomaniske episoder
Maniske og hypomane episoder – eller mani og hypomani – betyder begge, at man føler sig høj.
Maniske og hypomane episoder har ligheder i, hvordan de kan få dig til at føle eller handle. Men der er nogle vigtige forskelle:
- Alvorligheden af symptomer. Alvorlig mani er meget alvorlig og kræver ofte hospitalsbehandling. Hypomani kan mærkbart ændre dit humør eller adfærd, men det er mindre alvorligt end mani.
- Indvirkning på dit liv. Maniske episoder kan påvirke din evne til at udføre dine daglige aktiviteter – ofte forstyrre eller helt stoppe dem. Hypomane episoder kan forstyrre dit liv, men du kan stadig føle dig i stand til at arbejde eller socialisere.
- Varighed af episoden. For at en humørepisode skal klassificeres som mani, skal den vare i en uge eller mere. For hypomani skal den vare i 4 dage eller mere. Men både maniske og hypomane episoder kan vare meget længere end dette.
- Typer af symptomer. Du kan være mere tilbøjelig til at opleve alvorlige symptomer ved mani, såsom mere ekstreme risikotagende adfærd. Maniske episoder kan nogle gange inkludere psykotiske symptomer, som hallucinationer eller vrangforestillinger. Hypomane episoder inkluderer aldrig disse.
Både mani og hypomani kan være virkelig svære at opleve og håndtere. Uanset om du oplever mani eller hypomani, eller hvis du ikke er sikker på, hvad du oplever, er det altid i orden at søge støtte.
Følelser
Under en manisk eller hypoman episode kan du føle:
- Glad, lykkelig eller en følelse af velvære
- Meget spændt eller ukontrollabelt begejstret
- Som om du ikke kan få dine ord ud hurtigt nok
- Irritabel eller ophidset
- Øget seksuel energi
- Let afledt – som om dine tanker kører på højtryk, eller du ikke kan koncentrere dig
- Selvsikker eller eventyrlysten
- Som om du er urørlig eller ikke kan blive såret (mere sandsynligt ved mani)
- Som om du kan udføre fysiske og mentale opgaver bedre end normalt
- Som om du har brug for mindre søvn end normalt
- Meget fokuseret eller beslutsom på at fuldføre bestemte opgaver eller projekter
Jeg skifter ofte virkeligt hurtigt humør, når jeg oplever bipolar. Nogle gange har jeg det fantastisk, og andre gange vil jeg bare gerne væk fra alt og alle.
Adfærd
Under en manisk eller hypoman episode kan du:
- Være mere aktiv end normalt
- Snakke meget, tale meget hurtigt, eller ikke give mening for andre mennesker
- Være meget venlig over for andre
- Sige eller gøre ting, der er upassende og ude af karakter
- Sove meget lidt eller slet ikke
- Handle uhøfligt eller aggressivt
- Misbruge stoffer eller alkohol
- Bruge penge overdrevent eller på en måde, der er usædvanlig for dig
- Mister sociale hæmninger
- Tage risici med din sikkerhed
Hvordan vil jeg have det bagefter?
Efter en manisk eller hypoman episode kan du:
- Føle dig meget ulykkelig eller skamfuld over, hvordan du opførte dig
- Have indgået forpligtelser eller taget ansvar, som nu føles uoverskuelige
- Have kun få klare minder om, hvad der skete under din episode, eller slet ingen
- Føle dig meget træt og have brug for meget søvn og hvile
Depressive episoder
Depressive episoder er perioder med følelse af nedtrykthed. De varer mindst to uger, men kan vare meget længere, nogle gange i flere måneder. Ligesom maniske eller hypomane episoder kan de alvorligt forstyrre dit daglige liv. Svær depression kan kræve medicin eller et ophold på hospitalet.
Nogle mennesker finder, at depressive episoder kan være sværere at håndtere end maniske eller hypomane episoder. Kontrasten mellem dine høje og lave humørtilstande kan få din depression til at føles endnu dybere.
Følelser
Under en depressiv episode kan du føle:
- Nedtrykt, ked af det eller grådlabil
- Træt eller sløv
- Uinteresseret i ting, du normalt nyder
- Lavt selvværd og mangel på selvtillid
- Skyldig, værdiløs eller håbløs
- Urolig og spændt
- Som om du ikke kan koncentrere dig om noget
- Selvmordstanker
Adfærd
Under en depressiv episode kan du:
- Ikke gøre ting, du normalt nyder
- Have problemer med at sove, eller sove for meget
- Spise for lidt eller for meget
- Misbruge stoffer eller alkohol
- Trække dig tilbage eller undgå sociale situationer
- Bruge meget tid på at tænke på foruroligende eller svære ting (også kaldet rumination)
- Undgå at kontakte eller svare folk
- Være mindre fysisk aktiv end normalt
- Forsøge at selvskade eller begå selvmord
For mere information, se vores sider om depression.
Blandingstilstand
En blandingstilstand, nogle gange kaldet en blandet episode, er når du føler dig både høj og lav på samme tid.
Du kan opleve symptomer på depression sammen med mani eller hypomani på samme tid. For eksempel kan du føle dig meget energisk og impulsiv, mens du føler dig ked af det eller grådlabil. Eller du kan føle dig meget urolig eller irriteret.
Du kan også opleve høje og lave perioder meget hurtigt efter hinanden, inden for samme dag eller time.
En blandingstilstand kan være særligt svær at håndtere, da:
- Det kan være sværere at finde ud af, hvad du føler
- Det kan være sværere at identificere, hvilken hjælp du har brug for
- Du kan finde det sværere og mere udmattende at håndtere dine følelser
- Dine venner, familie eller læge kan have svært ved at vide, hvordan de bedst kan støtte dig
- Du kan være mere tilbøjelig til at handle på selvmordstanker og følelser
Psykotiske symptomer
Ikke alle med en diagnose på bipolar lidelse oplever psykose, men nogle gør det. Det er mere almindeligt under maniske episoder, men kan også forekomme under depressive episoder. Psykose kan være en meget skræmmende og forvirrende oplevelse, både for personen, der oplever det, og for de omkring dem. Det kan føre til misforståelser og fejldiagnoser, hvis symptomerne ikke genkendes korrekt som en del af bipolar lidelse. Ikke
Disse typer af oplevelser kan føles meget virkelige for dig på det tidspunkt, hvilket kan gøre det svært at forstå andre menneskers bekymringer omkring dig. Når du oplever psykose, kan det være svært at adskille hvad der er virkeligt fra hvad der ikke er. Dette kan føre til en dyb følelse af forvirring og angst. Det er vigtigt at have en stærk støtte omkring dig i disse tider for at hjælpe dig med at navigere gennem oplevelserne og få den nødvendige hjælp.
Psykotiske symptomer kan omfatte:
- Delusioner: Disse er falske overbevisninger, som du stærkt holder fast ved, trods beviser for det modsatte. Et eksempel kunne være paranoia, hvor du måske føler, at nogen er ude efter dig eller planlægger at skade dig, selvom der ikke er nogen beviser for dette. Delusioner kan også tage andre former, som f.eks. storhedsvanvid, hvor du måske tror, at du har særlige evner eller en vigtig mission.
- Hallucinationer: Disse involverer sanseoplevelser, der ikke har nogen ydre kilde. Den mest almindelige type hallucination ved bipolar lidelse er auditiv, som at høre stemmer, der ikke er der. Disse stemmer kan være kritiske eller beordrende og kan bidrage til følelser af angst eller frygt. Hallucinationer kan også være visuelle, hvor du ser ting, der ikke er der, eller taktile, hvor du føler ting på din krop, der ikke findes.
Det er vigtigt at forstå, at disse oplevelser er virkelige for personen, der har dem, og kan kræve professionel hjælp at håndtere. At få støtte fra en psykiater eller terapeut, der forstår bipolar lidelse og psykose, kan gøre en stor forskel i håndteringen af symptomerne.
For mere information, se vores sider om psykose. Her finder du detaljeret information om symptomer, behandlinger og strategier til at håndtere psykose. Dette inkluderer, hvordan man kan arbejde med sundhedspersonale for at udvikle en behandlingsplan, der adresserer både bipolarlidelse og eventuelle psykotiske symptomer. Det kan også være nyttigt at lære om andres oplevelser med psykose, da det kan give indsigt og støtte i at vide, at du ikke er alene i dine oplevelser.
Stabile eller neutrale perioder
Det er almindeligt at have stabile eller neutrale perioder mellem episoderne ved bipolar lidelse. Disse perioder indebærer, at du i øjeblikket ikke oplever mani, hypomani eller depression, eller at du håndterer dine symptomer effektivt. Det betyder ikke, at du ikke har nogen følelser i løbet af denne tid, men at dine følelser er mere afbalancerede og ikke så ekstreme.
Du kan opleve, at du føler dig stabil i årevis mellem episoderne, hvilket kan give dig mulighed for at leve et mere normalt og funktionelt liv. For nogle kan perioder med stabilitet være meget kortere og mere sporadiske. Disse stabile perioder kan føles som en lettelse og give dig en pause fra de intense følelser og symptomer, der følger med mani og depression.
Stabile perioder kan dog også være udfordrende på deres egen måde. Du kan føle en række forskellige følelser, herunder:
- Lykkelig, rolig eller lettet: Disse følelser kan opstå, fordi du ikke længere oplever de ekstreme humørsvingninger, der er forbundet med bipolar lidelse.
- Bekymret for at blive syg igen: Mange mennesker med bipolar lidelse lever med en konstant frygt for, at de vil opleve en ny episode af mani eller depression.
- Pinlig eller skyldig over ting, du gjorde eller sagde, da du var syg: Det kan være svært at komme overens med handlinger eller ord fra perioder med mani eller depression, og disse følelser kan forfølge dig i stabile perioder.
- Som om du har masser at ordne eller indhente: Efter en episode kan du føle, at der er mange aspekter af dit liv, der kræver opmærksomhed, hvilket kan føles overvældende.
- Som om du skal 'komme tilbage til det normale liv' med det samme: Der kan være et pres for hurtigt at genoptage alle dine normale aktiviteter og ansvar, hvilket kan være stressende.
- At du savner elementer af dit liv eller personlighed fra da du var syg: Selv om maniske eller depressive episoder kan være destruktive, kan de også bringe en følelse af intensitet eller kreativitet, som nogle mennesker savner.
- Usikker på, om du skal fortsætte med medicin eller anden behandling: I stabile perioder kan det være fristende at tro, at du ikke længere har brug for behandling, men det er vigtigt at konsultere din læge, før du foretager ændringer.
Det er vigtigt at huske, at stabile perioder er en tid til at genoprette og opbygge ressourcer, der kan hjælpe dig med at håndtere fremtidige episoder. At arbejde tæt sammen med din læge eller terapeut kan hjælpe dig med at udvikle strategier for at vedligeholde din stabilitet og tackle de udfordringer, der kan opstå i disse perioder.
Det kan også være nyttigt at deltage i støttegrupper eller tale med andre, der har oplevet lignende udfordringer, da dette kan give støtte og forståelse. Ved at være proaktiv omkring din mentale sundhed og opretholde en regelmæssig behandlingsplan kan du maksimere dine chancer for at forblive stabil og leve et tilfredsstillende liv.
Hvor ofte forekommer bipolare episoder?
Bipolare episoder sker på forskellige tidspunkter for forskellige mennesker. Hyppigheden og mønsteret af bipolare episoder varierer meget fra person til person. Der er mange faktorer, der kan påvirke, hvor ofte disse episoder opstår, herunder:
- Hvor godt du er i stand til at håndtere dine symptomer: Effektiv håndtering af symptomer gennem medicin, terapi og livsstilsændringer kan reducere hyppigheden og sværhedsgraden af episoder. At have en stærk støtte fra sundhedsprofessionelle og en god forståelse af din egen lidelse kan gøre en stor forskel.
- Hvordan du personligt definerer en episode: Hvad der tæller som en episode kan variere. Nogle mennesker kan opleve subtile ændringer i humør, der for dem føles som begyndelsen på en episode, mens andre kun anser de mest ekstreme ændringer for episoder.
- Om visse situationer eller oplevelser kan udløse episoder: Stressende livshændelser, søvnmangel, eller endda positive begivenheder kan udløse episoder. At være opmærksom på dine personlige udløsere og lære at undgå eller håndtere dem kan hjælpe med at kontrollere sygdommen.
- Din præcise diagnose af bipolar lidelse: Bipolar lidelse er en paraplybetegnelse, der omfatter flere forskellige typer, såsom bipolar I, bipolar II og cyklotymi. Hver type har sine egne karakteristika og mønstre af episoder. For eksempel har personer med bipolar I tendens til at opleve fuld maniske episoder, mens personer med bipolar II ofte oplever hypomani og længere perioder med depression.
For eksempel kan du finde ud af, at sove meget lidt eller gå igennem en stressende livshændelse kunne udløse en manisk episode. At være opmærksom på disse udløsere og tage skridt til at minimere deres påvirkning kan være en vigtig del af at håndtere bipolar lidelse.
I starten af mit terapiforløb følte jeg, at det var virkeligt svært for mig at forberede mig på episoder, når jeg ikke vidste hvornår de kommer.
Varigheden af bipolare episoder kan også variere betydeligt. Nogle episoder varer kun et par uger, mens andre kan strække sig over måneder. Hvad der er normalt for dig, kan også ændre sig over tid. En person kan opleve kortere, hyppigere episoder i en periode og længere, sjældnere episoder i en anden.
Disse oplevelser kan være ekstremt vanskelige at håndtere, mens du går igennem dem. Det kan være udfordrende at opretholde daglige rutiner, arbejde eller opretholde relationer, når du er midt i en episode. Derudover kan usikkerheden om, hvornår en episode vil starte eller slutte, være en kilde til angst og stress.
Mens du føler dig stabil, kan det være nyttigt at tænke på fremtiden og planlægge, hvordan du bedst kan håndtere eventuelle kommende episoder. At have en plan på plads kan give dig en følelse af kontrol og reducere angst omkring fremtidige episoder.
For at hjælpe dig med dette, se vores sider om at passe på dig selv, behandling af bipolar lidelse og planlægning af en krise. At udvikle en kriseplan kan omfatte at identificere advarselstegn på en kommende episode, opstille en nødplan med dine sundhedsprofessionelle og involvere dine pårørende i din behandlingsplan. Det kan også være nyttigt at overveje forebyggende foranstaltninger som regelmæssig søvn, stresshåndtering og opretholdelse af en stabil daglig rutine.
Ved at være proaktiv og tage ansvar for din egen behandling kan du forbedre din livskvalitet og reducere påvirkningen af bipolare episoder. Det er også vigtigt at opretholde en åben kommunikation med dine sundhedsprofessionelle og justere din behandlingsplan efter behov for at sikre, at du får den bedst mulige støtte.
Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kan overveje at begå selvmord, skal du ringe Livslinjen – 70 201 201 hver dag hele året fra kl. 11.00 til kl. 05.00. Hvis du er i akut selvmordsfare, skal du kontakte 112.
Healper benytter udelukkende kilder af høj kvalitet til at skrive artikler på siden, såsom forskningsartikler, velgørende organisationer indenfor sundhedsområdet eller offentlige instanser. Vi bestræber os altid på at formidle artikler og komplicerede emner på så korrekt en måde som muligt. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til, hvordan vi kan forbedre indholdet på siden, er du meget velkommen til at kontakte os.
Denne artikel blev udgivet i juni 2024.
Hvis du er i tvivl om, om du kunne lide af angst, depression eller stress, har du mulighed for at tage en test for angstpå vores dedikerede side til dette. Du har også mulighed for at blive testet ved vores test for depressioneller test for stress.