Imposter syndrom

Imposter syndrom: Kender du følelsen af, at du ikke er god nok, uanset hvor meget du lykkes?

​

Er du aldrig helt tilfreds med dine resultater, selvom andre roser dig? Går du rundt med en

snigende fornemmelse af, at du ikke hører til, som om du bare har været heldig, og at alle en dag vil opdage, du ikke kan det, de tror? Den følelse har et navn: imposter syndrom.

​

Imposter syndrom, eller på engelsk "Imposter syndrome", rammer både studerende, ledere og erfarne medarbejdere. Ifølge forskningen vil op mod 7 ud af 10 opleve imposter-følelser på et tidspunkt i livet, især dem, der faktisk er dygtige, ambitiøse eller engagerede. For mange er imposter syndrom et tilbagevendende tema gennem hele karrieren eller uddannelsen, uanset hvor meget succes de oplever.

Hvad er imposter syndrom?

Imposter syndrom beskriver et udbredt psykologisk mønster, hvor du grundlæggende tvivler på dine egne evner, uanset hvor meget du objektivt har opnået. Kernen i imposter syndrom er

oplevelsen af at føle sig som en bedrager, altså at du kun udadtil fremstår kompetent og

succesfuld, men indadtil er overbevist om, at det hele snart bliver afsløret.
Det er vigtigt at understrege, at imposter syndrom ikke handler om manglende kompetencer, men om en vedvarende indre tvivl, der ofte står i kontrast til dine ydre resultater. For mange

opstår denne tvivl netop i de situationer, hvor du burde kunne slappe af og være stolt af dig selv, f.eks. når du får ros, forfremmelse, nyt ansvar eller oplever succes med et projekt. I stedet kan oplevelsen af andres anerkendelse næsten gøre det sværere at tro på sig selv. Jo større

anerkendelse, jo mere vokser tvivlen, fordi du frygter, at dine såkaldte "mangler" bliver afsløret.
Mange beskriver imposter syndrom som en slags indre uro, der aldrig helt forsvinder. Den kan være til stede, selv når du har klaret dig ekstraordinært godt, bestået en eksamen, landet et drømmejob, fået en pris eller leveret et vigtigt projekt. Det, der for andre ligner succes, føles for dig som held, tilfældigheder eller noget, du har snydt dig til. Du kan stå med diplomet eller høre klapsalverne, men indeni mærker du usikkerhed og frygter at blive afsløret som mindre dygtig, end andre tror.
Imposter syndrom manifesterer sig ofte i en række typiske tanker, der går igen hos mange:

• "Jeg ved ikke nok. Hvis folk vidste, hvor meget jeg tvivler, ville de ikke stole på mig."
• "Jeg har bare været heldig denne gang. Næste gang går det galt, og så bliver det tydeligt for alle, at jeg ikke kan det, jeg burde kunne."
• "De andre har styr på det hele. Jeg har bare været god til at skjule mine mangler."
• "Når nogen roser mig, føler jeg mig pinligt berørt, for jeg ved jo, at jeg slet ikke er så god."
  

Denne oplevelse er ofte ledsaget af frygten for at blive afsløret, som om du hele tiden skal være ekstra påpasselig for ikke at lave fejl eller vise svaghed, for så vil masken falde, og folk omkring dig vil endelig indse, at du "ikke er så dygtig som de troede".
Imposter syndrom kan derfor give en følelse af at leve med et konstant pres for at præstere,

levere og overbevise, ikke bare andre, men også dig selv, om at du fortjener din plads og dine

resultater. Mange bruger enorme mængder energi på at forberede sig, overpræstere eller undgå situationer, hvor de kan blive bedt om at bevise deres værd, selvom der ofte ikke er noget reelt grundlag for tvivlen.
På trods af objektiv succes kan personer med imposter syndrom have svært ved at tage

ejerskab over deres præstationer. Det kan føre til et mønster, hvor ros eller anerkendelse bliver bortforklaret som held, tilfældigheder, gode relationer eller endda en fejl fra andres side. I stedet fokuserer man på det, man kunne have gjort bedre, på små fejl eller på alt det, man endnu ikke har opnået.
Samtidig betyder imposter syndrom, at du kan stå med en følelse af at være alene med din tvivl "for alle andre virker jo, som om de har styr på det hele". Det er dog langt fra tilfældet. Talrige

undersøgelser viser, at imposter syndrom er udbredt blandt både unge og voksne, mænd og kvinder, ledere, studerende og eksperter, samt at følelsen ikke nødvendigvis forsvinder, bare fordi du bliver mere erfaren eller får større succes.
At forstå imposter syndrom handler derfor ikke bare om at få mere selvtillid, men om at blive

bevidst om de automatiske tankemønstre, der kan holde dig fanget i tvivl, og lære at anerkende dine præstationer uden at falde i fælden med konstant selvkritik eller frygt for afsløring.

​

For mig føles imposter syndrom, som om alle bare venter på, at jeg

afslører, hvor lidt jeg egentlig kan. Det gør mig nervøs og gør, at jeg hele

tiden er i tvivl om, jeg fortjener min succes.

Hvorfor får man imposter syndrom?

Der er sjældent én forklaring. Imposter syndrom opstår som regel gennem en kombination af personlige, sociale og kulturelle faktorer:

• Præstationskultur: Høje krav, konkurrence og fokus på resultater på studie eller arbejde kan gøre det svært at føle sig “god nok”.

• Perfektionisme: Hvis du har et indre krav om, at alt skal være fejlfrit, opleves selv små fejl som store nederlag.

• Opvækst og barndom: Overdrevet ros eller meget høje forventninger kan gøre det svært at tro på, at succes skyldes dine egne evner.

• Mangel på rollemodeller: Hvis ingen omkring dig taler åbent om fejl eller tvivl, tror du let, det kun er dig, der har det sådan.

• Kulturelle normer: Samfundets forventninger. Især rettet mod unge, minoriteter og

  kvinder kan forstærke imposterfølelser.

• Selvkritik og overtænkning: Mange har et indgroet mønster med selvkritik og

  overtænkning, som forstærker tvivlen.

Læs mere om, hvordan overtænkning og ængstelighed kan påvirke dig her:
Overtænkning – hvad er det, og hvordan håndterer man det?

​

Artiklen fortsætter efter billedet.

​

Hvordan viser imposter syndrom sig?

​Imposter syndrom kan komme til udtryk på mange måder, både i tanker, følelser og adfærd:

• Du har svært ved at tage imod ros: Når andre anerkender din indsats, slår du det hen som held eller tror, de bare vil være flinke.

• Du overpræsterer: Du gør alt for at kompensere for din "manglende kunnen", arbejder ekstra hårdt og føler aldrig, det er godt nok.

• Du undgår nye udfordringer: Frygten for at blive "afsløret" gør, at du trækker dig fra

  muligheder, du ellers har evnerne til.

• Du skjuler dine tvivl: Du bruger energi på at skjule usikkerhed og tror, du er den eneste, der har det sådan.

• Du sammenligner dig negativt: Selv når du klarer dig godt, ser du kun det, andre kan bedre.

Imposter syndrom kan også give stress, overtænkning eller angst.

På længere sigt kan det påvirke dit selvværd.

Hvornår bliver imposter syndrom et problem?

Det er normalt at opleve usikkerhed af og til, men imposter syndrom bliver et problem, hvis det begrænser dig eller din livskvalitet:

• Du undgår ansvar eller spændende opgaver af frygt for at fejle.

• Du bruger meget energi på at skjule "mangler" eller usikkerhed.

• Du får fysiske symptomer som uro, stress eller søvnproblemer.

• Du føler dig ensom eller isoleret, fordi du ikke tør dele dine tanker.

Hvis du genkender flere af disse tegn, kan det være en god idé at læse mere om imposter syndrom eller overveje at tale med en psykolog eller psykoterapeut.

Find støtte hos en psykolog her.

​

Hvem får imposter syndrom?

Imposter syndrom rammer bredt. Det ses hos både mænd og kvinder, unge og ældre, i alle

brancher. Det er især udbredt blandt:

• Studerende og akademikere

• Unge i deres første job

• Ledere og højtuddannede

• Personer med høje ambitioner eller perfektionistiske træk

Du kan læse mere om de fem typiske "typer" af imposter syndrom her:
​De fem typer af imposter syndrom​

Hvordan kan man håndtere imposter syndrom?

Imposter syndrom kan afhjælpes. Det kræver ofte, at du arbejder med dine tanke- og handlemønstre:

• Tal åbent om dine følelser. Mange oplever stor lettelse, når de deler deres tvivl, og

  opdager, at de ikke er alene.

• Øv dig i at tage imod ros. Prøv at sige "tak" uden at bagatellisere dine egne evner.

• Sammenlign dig mindre med andre. Fokuser på din egen udvikling, ikke alle andres præstationer.

• Sæt realistiske mål. "Godt nok" er ofte mere end nok!

• Søg feedback. Spørg om konkret feedback fra personer, du stoler på. Både på det, du gør godt, og det, du kan forbedre.

• Overvej professionel hjælp. Hvis tvivlen fylder meget, kan samtaler med en psykolog

  eller rådgiver hjælpe dig videre.

​

Se vores guide:
​10 gode råd til at håndtere imposter syndrom​

​

FAQ om imposter syndrom

​

Er imposter syndrom en diagnose?

Nej, imposter syndrom er ikke en psykiatrisk diagnose, men et psykologisk fænomen eller en samling af mønstre. Mange oplever imposter-følelser på forskellige tidspunkter i livet. Det er helt normalt og kan håndteres gennem refleksion, støtte og eventuelt samtaleterapi.

​

Hvordan føles imposter syndrom?
Imposter syndrom føles ofte som en indre uro og frygt for at blive afsløret. Det kan føles som at bære en maske, hvor du hele tiden er bange for, at nogen opdager din "manglende kunnen".

Tanker som "jeg er ikke god nok" eller "de andre har bare ikke opdaget det endnu" fylder meget.

Kan man komme af med imposter syndrom?
Det er muligt at reducere og håndtere imposter-følelser over tid. Det kræver, at du arbejder

bevidst med din selvopfattelse og bryder negative mønstre. For mange hjælper det at tale åbent med andre, lære at tage imod ros og eventuelt søge professionel støtte, hvis det fylder meget.

Hvem oplever imposter syndrom?
Imposter syndrom kan ramme alle uanset alder, køn, branche eller erfaring. Det er særligt

udbredt blandt personer, der stiller høje krav til sig selv, eller som arbejder i miljøer med meget konkurrence og præstationsfokus. Også studerende og ledere oplever det ofte.

Hvilken sammenhæng er der med overtænkning og stress?
Imposter syndrom og overtænkning hænger ofte sammen, fordi tvivlen på egne evner fører til

bekymringer, ængstelighed og stress.

​

Vil du vide mere?

• ​De fem typer af imposter syndrom​

• ​10 gode råd til at håndtere imposter syndrom​

• Læs mere om overtænkning

• ​Læs mere om stress​
  
• ​Læs mere om angst​