Omkring halvdelen af ​​os vil på et tidspunkt i vores liv opleve en mental sundhedsudfordring. Du er derfor langt fra den eneste, der prøver kræfter med terapi, men alligevel kan det være svært at vide, hvordan et terapiforløb fungerer, og hvordan man får mest muligt ud af det som klient.

Hos Healper har vi derfor lavet en kort video (04:13), der beskriver det terapeutiske forløb fra første til sidste session. Vi håber, at det kan gøre dig klogere på, hvad terapi helt præcist er for en størrelse, og hvordan du får mest muligt ud af det.
Under videoen finder du en artikel, der på mere detaljeret vis beskriver den terapeutiske rejse, så terapi bliver nemmere og mere overskueligt at starte til. Vi har markeret de vigtigste pointer i blå, så artiklen er nemmere at orientere sig i. Er der noget du stadig er lidt i tvivl om, så husk at du enten kan kontakte din terapeut eller teamet hos Healper – begge er her for at hjælpe dig bedst muligt.

Flere danskere oplever et eller flere symptomer på kompulsiv seksuel adfærd (Compulsive Sexual Behaviour Disorder, CSBD), nogle gange kaldet hyperseksualitet, hyperseksualitetsforstyrrelse eller sexafhængighed. Denne psykiske lidelse kan omfatte adfærd såsom tvangsmæssig onani, cybersex-afhængighed, erotomani, overdreven seksualdrift, problematisk hyperseksualitet, sexafhængighed, seksuel tvang og seksuel adfærd ude af kontrol.

Many Danes experience one or more symptoms of Compulsive Sexual Behavior Disorder (CSBD), sometimes called hypersexuality, hypersexuality disorder or sexual addiction. This disorder can include behaviours such as compulsive masturbation, cybersex addiction, erotomania, excessive sexual drive, problematic hyper-sexuality, sexual addiction, sexual compulsivity, and out of control sexual behaviour. Take this test called PATHOS, from the Greek word for “suffering”, and find out if you have symptoms of CSBD. 

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig. Adfærden hos en person med en personlighedsforstyrrelse er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig, hvilket ofte går ud over dem selv og skaber vanskeligheder i forhold til deres omgivelser.

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, der påvirker ca. 1% af den almene befolkning. Den påvirker den enkeltes opfattelse af virkeligheden, hvilket kan gøre det meget svært for en person med skizofreni at leve et normalt liv. Skizofreni er kendetegnet ved 5 symptomtyper: vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tænkning, uorganiseret adfærd og negative symptomer. Forskning tyder på, at denne psykiske sygdom generelt påvirker mænd og kvinder lige meget, men kan forekomme tidligere i livet hos mænd. Skizofreni diagnosticeres typisk mellem de sene teenageår og begyndelsen af ​​trediverne, ofte efter den første episode af psykose.

What is anxiety? Anxiety is a normal experience that is caused by your brain’s natural response to danger. It happens to everyone and can be triggered when we feel under pressure. For example, many people feel anxious before an important interview, first date, or speech.

In many ways anxiety is a useful experience that helps us to perform. But if you are feeling anxious all the time it can be very overwhelming and it might start to affect your relationships and day to day life. This is when anxiety stops being helpful and starts to become a disorder.

• Du kan blive matchet med en god psykolog på Healper. Det er gratis og anonymt.
• Du kan søge på Google for at finde specifikke psykologer eller lister over psykologer.
• Du kan spørge dine nærmeste, såsom din familie eller venner.
• Du kan spørge din læge eller andet sundhedsfagligt personale.