Traume
Forklarer, hvad traumer er, og hvordan de påvirker din mentale sundhed. Indeholder tips til, hvordan du kan hjælpe dig selv, behandlinger mv.Hvad er et traume?
Traumer opstår, når vi står over for ekstremt stressende, skræmmende eller foruroligende begivenheder, som vi har svært ved at tackle eller ikke har kontrol over. Disse begivenheder kan være en enkeltstående hændelse eller en langvarig situation, der strækker sig over en periode.
Næsten alle vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve begivenheder, der kan betragtes som traumatiske. Det er dog vigtigt at huske, at ikke alle vil blive påvirket på samme måde af disse begivenheder. Traumer kan ramme os i alle aldre og kan have langvarige virkninger, selv længe efter selve begivenheden.
Et traume opstår som følge af en traumatisk hændelse og kan sammenlignes metaforisk med en psykologisk skade forårsaget af en særligt belastende begivenhed. Ligesom fysiske sår kan et psykisk traume være følsomt og forårsage smerte i tiden efter hændelsen.
På denne side ser vi nærmere på:
Hvilke oplevelser kan være traumatiske?
Typer af traumer
Hvis du har været påvirket af traumer, er det vigtigt at huske, at du handlede på den måde, du kunne i situationen. De reaktioner, du har haft på det, du har oplevet, er almindelige og normale. Du kan finde yderligere information på vores side om hvordan man kan blive påvirket af traumer.
Det er helt i orden at bede om hjælp på ethvert tidspunkt, selv hvis du ikke er sikker på, om du har været udsat for traumer, eller hvis du ikke ønsker at beskrive din oplevelse som et decideret traume.
Hvilke oplevelser kan være traumatiske?
Der er ingen fast definition på, hvilke oplevelser, der kan være traumatiske. Det handler mere om, hvordan du reagerer på dem, og hvordan de påvirker dig.
Hvad der er traumatisk, er en individuel sag. Andre mennesker kan ikke vide, hvordan du har det med dine egne oplevelser, eller om de er traumatiske for dig. Du kan have lignende oplevelser som nogle andre, men blive påvirket anderledes eller i længere tid.
Et traume kan omfatte begivenheder, hvor du føler dig:
- Bange, for eksempel hvis du har højdeskræk og oplever at stå på en høj skråning.
- Truet
- Ydmyget
- Afvist
- Forladt
- Følelsesmæssigt ugyldiggjort, for eksempel hvis dine følelser eller synspunkter er blevet afvist eller benægtet
- Usikker
- Ustøttet
- Fanget
- Skamfuld
- Magtesløs
Måder, et traume kan ske på, kan inkludere:
- Enkeltstående eller vedvarende begivenheder
- At blive direkte skadet eller forsømt
- At være vidne til skade på en anden person
- At leve i en traumatisk atmosfære
- At være påvirket af et traume i en familie eller samfund, herunder traumer fra tidligere generationer
Nogle grupper er mere tilbøjelige til at opleve traume end andre, og oplever det hyppigere.
Disse inkluderer:
- Mennesker med farvet hud
- Mennesker der har tjent eller som tjener i militæret
- Mennesker der er i fængsel eller har været i fængsel tidligere
- Flygtninge og asylansøgere
- LGBTQIA+ personer
- Mennesker der oplever fattigdom
For dem af os, der tilhører disse grupper, kan det være sværere at overvinde traume. Dette kan skyldes manglende tilgængelig støtte eller på grund af stigma og diskrimination.
Typer af traumer
Mange oplevelser kan være traumatiske. Og vi oplever alle et traume på vores egne måder. Men nogle oplevelser eller begivenheder, der fører til traume, bliver nogle gange grupperet sammen og får et navn.
Disse ord beskriver normalt, hvordan et traume påvirker mennesker fra visse grupper eller i specifikke situationer. Denne sektion forklarer nogle af disse termer:
Barndomstraume
Du kan have oplevet traume i løbet af din barndom. Disse oplevelser kunne gøre dig mere tilbøjelig til at have mentale sundhedsproblemer som voksen. Dette er især tilfældet, hvis du ikke havde støtte til at håndtere traumet. Eller hvis du oplevede traume kontinuerligt over en længere periode.
Kollektivt traume
Kollektivt traume opstår, når en traumatisk begivenhed sker for et stort antal mennesker på samme tid.
Dette betyder ikke, at alle, der oplevede begivenheden, føler på samme måde om den. Eller at de alle føler, at det var traumatisk for dem. Alle håndterer det stadig på deres egen måde.
At opleve kollektivt traume kan betyde, at du oplever personlige symptomer og 'sociale symptomer'. Sociale symptomer kan omfatte, hvordan samfundet har håndteret eller reageret på traumet. For eksempel:
- Hvis det ikke er socialt acceptabelt at tale om begivenheden, eller kun at kunne tale om den på bestemte måder
- Hvis folk undgår eller diskriminerer mod visse grupper, der måske uretfærdigt får skylden for traumet
- Årsdage for et kollektivt traume kan føre til begivenheder som mindesmærker og mediedækning.
Du kan finde disse begivenheder trøstende måder at håndtere kollektivt traume på. Eller du kan finde dem meget vanskelige. Hvordan du har det med disse årsdage, kan også ændre sig over tid.
Generationstraume
Generationstraumer, også kaldet intergenerationelle traumer, er en type traume, der opleves på tværs af generationer af en familie, kultur eller gruppe. For eksempel er der nogle beviser, der viser, at børn og børnebørn af mennesker, der overlevede Holocaust, oplever højere forekomster af mentale sundhedsproblemer.
Traumer, der fandt sted i fortiden, påvirker den mentale sundhed i nuværende generationer. Men det er ikke altid klart hvordan. Nogle forskere mener, at traumer kan påvirke vores gener. Men det er mere sandsynligt, at traumer påvirker det miljø, vi vokser op i. Dette kan være gennem ting som:
- Historier eller advarsler, ældre generationer har givet videre om det traume, de har oplevet. Dette kan gøre dig mistroisk over for verden omkring dig.
- Traumaets arv, der fortsat påvirker dit velbefindende og sikkerhed, såsom de vedvarende virkninger af kolonialismen på sundheden og trivslen hos mennesker med farvet hud.
- Traumer, der påvirker, hvordan ældre generationer har opdraget og passet os. For eksempel, hvis din forælder undgik visse steder på grund af deres traumeoplevelse, kan du også føle dig angstfyldt på disse steder. Dette er mere tilbøjeligt til at ske, hvis ældre generationer ikke har fået støtte til deres traumatiske oplevelser, når de havde brug for det.
Moral skade
Moral skade betyder, hvordan du har det, når du sættes i en situation, der går imod dine moralske, værdimæssige eller trosmæssige overbevisninger. Det ses ofte hos personer, der har været i situationer, hvor de skal træffe store beslutninger om andre menneskers liv.
Moral skade kan opstå på grund af:
- Mangel på ressourcer fra en arbejdsplads, regering eller styrende organ til at behandle alle lige
- Dårlige sikkerhedspraksisser
- Regler eller ordrer fra ansvarlige personer, der ikke synes at være i menneskers bedste interesse
- Uforsvarlig eller umoralsk adfærd fra andre, især dem der er ansvarlige
- At arbejde i et system, du ser som svigtende, men ikke har magt til at rette op på. Denne type traume kan påvirke dit syn på verden, din regering eller den organisation, du arbejder for. Udover andre virkninger af traumer, kan du:
- Føle mangel på formål i dit personlige eller professionelle liv
- Føle dig frakoblet fra mennesker omkring dig
- Føle dig forrådt, fremmedgjort eller skamfuld
- Sætte spørgsmålstegn ved dine moralske koder og etik
Hvis den moralske skade skete på arbejdspladsen, kan du også have svære følelser om at fortsætte med at arbejde der. Det kan være svært at søge hjælp på arbejdspladsen i disse situationer. Dette skyldes, at de personer, der driver arbejdspladsen, kan være en del af årsagen til den moralske skade.
Hvis du har brug for at tale med nogen om uretfærdigheder på din arbejdsplads, giver velgørenhedsorganisationen Protect fortrolig støtte.
Racismetraume
Effekten racisme kan have på dit sind og krop beskrives nogle gange som racismetraume.
Der er ingen universel definition af racismetraume. Nogle bruger det til at betyde alle virkningerne, som mødet med racisme kan have på, hvordan vi tænker, føler og opfører os. Andre bruger det til at beskrive en bestemt række symptomer. Find mere information om racismetraume.
Sekundært traume
Sekundært traume er, når du vidner til traume eller er tæt forbundet med det. Men du oplever ikke traumet direkte. Det kaldes nogle gange også vicarious traume.
For eksempel, hvis du er journalist og ofte rapporterer om traumatiske begivenheder. Eller hvis du er sundhedsfagligt personale, der arbejder på en skadestue.
Effekterne af sekundært traume ligner andre former for traume. Men du kan opleve, at du også begynder at føle dig frakoblet fra traumet. Eller at du behandler det som en separat del af dit liv.
At opleve sekundært traume er lige så gyldigt som enhver anden form for traume. Det kan påvirke dig lige så meget.
Hvis du leder efter terapi for angst eller andre psykiske udfordringer står vores psykologer altid klar til at hjælpe dig. Vi er landsdækkende og du kan derfor finde en psykolog for lige præcis din udfordring uanset hvor du er. Du kan blive matchet med den rette terapeut for dig ved, ved at trykke her. Hvis du gerne vil læse mere om at finde en god psykolog for dig i en specifik by kan du bl.a. finde information på vores sider omkring København, Odense, Silkeborg, Århus og Aalborg.
Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kan overveje at begå selvmord, skal du ringe Livslinjen – 70 201 201 hver dag hele året fra kl. 11.00 til kl. 05.00. Hvis du er i akut selvmordsfare, skal du kontakte 112.
Healper benytter udelukkende kilder af høj kvalitet til at skrive artikler på siden, såsom forskningsartikler, velgørende organisationer indenfor sundhedsområdet eller offentlige instanser. Vi bestræber os altid på at formidle artikler og komplicerede emner på så korrekt en måde som muligt. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til, hvordan vi kan forbedre indholdet på siden, er du meget velkommen til at kontakte os.
Denne artikel blev udgivet i juni 2024.