Børnepsykolog
Når bekymringer, vrede eller tristhed begynder at fylde så meget, at barnets hverdag påvirkes, kan en børnepsykolog hjælpe med at forstå og støtte barnet.Børnepsykolog: Når dit barn har brug for støtte
Det er svært at være forælder, når ens barn har det svært. Du ser måske humørsvingninger, skolevægring eller konflikter, der vokser sig større uge for uge. En børnepsykolog kan hjælpe med at afklare, hvad der ligger bag adfærden, og hvordan I konkret kan skabe ro og udvikling igen. Det handler ikke om at “fejlsøge” på barnet, men om at give redskaber, der passer til alder, personlighed og hverdag.
En børnepsykolog tilbyder professionel støtte til børn i mistrivsel, der kæmper med alt fra uro og koncentrationsbesvær til angst, tristhed eller sorg. Behandlingen kan både være relevant ved akutte problemer og langvarige vanskeligheder.
Mange forældre oplever usikkerhed, når deres barn mistrives. Er det en fase, der går over? Eller er det tegn på, at barnet har brug for mere støtte? Denne guide giver dig et grundigt overblik: Hvad laver en børnepsykolog? Hvornår skal du reagere? Hvilke forløb og metoder findes der? Og hvordan vælger du den rigtige fagperson lokalt eller online?

Hvad laver en børnepsykolog?
En børnepsykolog er en psykolog med særlig viden om børns følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. De arbejder ofte med børn og unge i alderen 3–18 år og har ekspertise i at identificere og behandle psykiske udfordringer, som kan bremse barnets trivsel og udvikling. Den vigtigste opgave for en børnepsykolog er at skabe et trygt rum, hvor barnet kan udtrykke sig, og at omsætte indsigt til praktiske skridt, barnet kan bruge i hverdagen.
Centrale opgaver for en børnepsykolog:
- • Udføre psykologisk vurdering og observation hvor de afdækker barnets styrker og udfordringer.
- • Gennemføre individuelle samtaler og terapi, der både kan være gennem samtaleterapi eller andre metoder såsom legeterapi.
- • Støtte til forældre og netværk, der giver redskaber til at hjælpe barnet i hverdagen.
- • Samarbejde med skole og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), for at skabe en indsats der rammer flere områder af barnets liv.
Børn lever i forskellige systemer: familie, skole, fritid. Derfor virker indsatser bedst, når de hænger sammen på tværs. En børnepsykolog kombinerer typisk observationer, samtaler og forældreinddragelse med skolesamarbejde og klare, enkle aftaler i hjemmet. Det gør forandringerne mere robuste, selv når hverdagen spidser til.
Hvordan foregår et forløb hos en børnepsykolog?
Et forløb hos en børnepsykolog er trygt, struktureret og tilpasset det enkelte barn og familien. Mange forældre er usikre på, hvad de kan forvente, og derfor får du her en gennemgang af de typiske trin i processen.
Hvornår bør man kontakte en børnepsykolog?
Mange venter på, at barnets udfordringer forsvinder i håbet om, at det “bare er en fase”. Nogle gange er det rigtigt, men andre gange vokser problemerne med barnet. Som tommelfingerregel er det en god idé at søge hjælp, når din bekymring varer ved, eller når udfordringer begynder at påvirke søvn, skole, relationer eller humør.
Tidlige tegn på mistrivsel hos dit barn:
- • Barnet virker ofte ked af det, bekymret eller vredt uden synlig årsag.
- • Sociale problemer. Det kan for eksempel være isolation eller mobning i skolen.
- • Skolevægring, gentagende mave- og hovedpiner efter skole eller tydelig undvigelse.
- • Markante ændringer i søvn, appetit eller energi.
- • Problemer med impulsstyring eller hyperaktivitet og generel uro.
Flere af disse tegn - særligt hvis de står på i flere uger eller måneder - kan være et tegn på, at dit barn har brug for støtte. Jo tidligere disse symptomer opdages og behandles, desto bedre er prognosen. Du kan læse om nogle af grundene til at opsøge en børnepsykolog her.
HUSK! Du behøver ikke have en henvisning eller en konkret diagnose for at søge støtte til dit barn. Det er nok, at du som forældre er bekymret.
Almindelige psykiske udfordringer hos børn
Børn kan have lige så komplekse følelser som voksne, men mangler ofte sproget til at udtrykke dem. En børnepsykolog hjælper barnet med at sætte ord på tanker og følelser og skabe en forståelse for, hvad der foregår indeni.
Hyppige problemstillinger børnepsykologer arbejder med:
- • Angstlidelser som for eksempel social angst, separationsangst, generaliseret angst). Her vil psykologen ofte arbejde med, at barnet gradvist eksponeres for frygten, kombineret med at opbygge trygge rutiner og forældrevejledning.
- • Depression, nedtrykthed og lavt selvværd kan for eksempel vise sig gennem vedvarende tristhed, håbløshed eller selvkritik. Fokus er på at styrke barnets mestring, positive aktiviteter og at arbejde med de selvkritiske tanker.
- • Adfærdsforstyrrelser, der ofte ses gennem vredesudbrud eller pludselig grænsesøgende adfærd.
OCD og tvangstanker. Når påtrængende tanker og ritualer styrer hverdagen, arbejder man målrettet og gradvist med at bryde den negative spiral med støttende forældreinddragelse. - • Traumer, sorg og skilsmisseproblematikker. Ved tab og brud hjælper psykologen barnet med at forstå og rumme følelserne, balancere kontakten mellem hjem/skole og skabe forudsigelighed i nye rutiner.
- • Neurodiversitet som for eksempel tegn på ADD, ADHD eller autisme. For mange familier giver en tydelig dagstruktur, rutiner, social færdighedstræning og psykoedukation et markant løft.
Når udfordringerne varer ved, kan det påvirke barnets skolegang, relationer og selvfølelse. En børnepsykolog kan hjælpe barnet med at finde en vej frem.
Behandlingsformer: Hvordan arbejder en børnepsykolog?
Der er ingen formular for, hvordan et forløb hos en børnepsykolog ser ud. Dog kan du læse mere om, hvordan et typisk forløb - skridt for skridt - her. En børnepsykolog vil altid tilpasse behandlingen til det enkelte barn og dets situation. Behandlingsforløb tilpasses altid barnets alder, modenhed og specifikke behov. Det kan være en kombination af samtaler, observationer og pædagogiske strategier.
Typiske behandlingsmetoder:
- • Legeterapi anvendes særligt til yngre børn. Her giver leg, kreative øvelser og symboler barnet mulighed for at udtrykke følelser på en tryg og indirekte måde. Dette giver også mulighed for at skabe en tryg relation mellem barnet og psykologen, og at inddrage forældre på en varm og aktiv måde.
- • Samtaleterapi (individuel terapi) bruges typisk til større børn og unge, men vil indgå i de fleste forløb. Her samarbejder psykologen og barnet om at sætte ord på tanker, lære følelsesregulering og ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.
- • Familie- og forældresamtaler inddrages ofte i forløbet hos en børnepsykolog. Mange forløb indeholder forældrevejledning og korte, målrettede familiesamtaler, hvor I øver små ændringer, der kan mærkes med det samme: færre konflikter, tydeligere aftaler, mere ro ved sengetid og om morgenen.
- • Tværfagligt samarbejde er ofte et mål for terapien. Mange børnepsykologer samarbejder med skole, SFO og PPR for at sikre, at der skabes en råd tråd i barnets støtte.
Eksempler fra praksis
- • En 8-årig dreng udvikler skolevægring og får hjælp gennem legeterapi kombineret med samarbejde med skolen. Efter nogle måneder tør han igen møde i klassen.
- • En 12-årig pige med lavt selvværd efter mobning får gennem samtaler styrket sin tro på egne evner og lærer at håndtere svære situationer.
- • En 15-årig dreng med ADHD lærer at bruge struktur og planlægningsredskaber, mens forældrene får støtte til at skabe forudsigelighed i hjemmet.
Sådanne forløb viser, hvordan tidlig indsats kan bryde negative mønstre og skabe udvikling.
Fordele ved at søge hjælp tidligt
At kontakte en børnepsykolog er ikke et tegn på fiasko eller svaghed - det er både ansvarligt og forebyggende. Undersøgelser viser, at børn, der får tidlig psykologhjælp, har langt bedre mulighed for at udvikle sig sundt og få et godt ungdoms- og voksenliv.
Eksempler på positive effekter:
• Forbedret selvværd og emotionel robusthed
• Mindsket skolefravær og bedre fagligt fokus
• Stærkere relationer til familie og jævnaldrende
• Større koncentration og læring i skolen
• Færre konflikter i hjemmet
• Bedre livskvalitet, livsglæde og overskud
Sådan vælger du den rette børnepsykolog
Valget af psykolog bør være baseret på både faglighed og kemi. Mange psykologer tilbyder en gratis forsamtale, hvor du som forælder kan vurdere, om det føles som det rette match. Flere psykologer tilbyder også online samtaler, hvilket kan give mere fleksibilitet i forløbet.
Overvejelser ved valg af børnepsykolog:
• Ønsker I, at psykologen skal være autoriseret?
• Har vedkommende erfaring med dit barns aldersgruppe og udfordringer?
• Hvor lang ventetid har psykologen?
• Passer psykologen til jeres andre behov? Undersøg for eksempel klinikkens beliggenhed i forhold til dit barns hjem eller skole.
• Har I snakket med psykologen og virker det som et match?
Gå igennem vores spørgeskema og modtag tre matches, der passer til jeres behov - eller ring ind til os, så hjælper vi jer gerne videre.
Konklusion: Børnepsykolog - En investering i dit barns fremtid
Børns mentale helbred er fundamentet for deres trivsel, læring og sociale udvikling. Er du bekymret for dit barns velbefindende, er det bedre at reagere nu end at vente. En erfaren børnepsykolog kan hjælpe med at vende mistrivsel til udvikling og styrke hele familiens hverdag.
FAQ: Hurtige svar om børnepsykologer?
Hvor finder jeg en børnepsykolog?
Vi hjælper dig meget gerne med at finde en børnepsykolog. Gå gennem vores spørgeskema her og bliv matchet med tre psykologer, der passer til jeres behov.
Hvad koster en børnepsykolog?
Prisen varierer fra psykolog til psykolog, men en session vil typisk koste mellem 1000-1400 kroner, og mange familier oplever bedring allerede inden for få sessioner.
Hvad er forskellen på en børne- og voksenpsykolog?
En børnepsykolog har specialviden om børns udvikling og anvender metoder tilpasset børns måde at kommunikere og bearbejde følelser på. Det kan for eksempel være leg, tegning eller tilpassede samtaler.
Kan jeg få tilskud til en børnepsykolog?
Mange sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist psykologhjælp, og kommunal støtte kan i særlige tilfælde være muligt via sagsbehandler.
Er det nødvendigt med en henvisning fra lægen?
Nej, du kan selv kontakte en privat børnepsykolog uden henvisning. Nogen tilbyder også online samtaler, og private psykologer har ofte kortere ventetid.
Kan en børnepsykolog diagnosticere mit barn?
Ja, autoriserede psykologer kan vurdere, om der er tegn på en psykisk lidelse, men det sker altid i dialog med forældre og evt. skole.Ja, autoriserede psykologer kan vurdere, om der er tegn på en psykisk lidelse, men det sker altid i dialog med forældre og evt. skole.
Hvordan foregår første samtale med børnepsykologen?
Typisk mødes man med forældrene først, derefter barnet. Her laves der en vurdering af barnets situation og en plan for det videre forløb. Læs mere om, hvordan et forløb foregår hos en børnepsykolog her.
Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke vil tale med psykologen?
Det er helt normalt at det kan være svært for dit barn at starte hos en psykolog. En dygtig børnepsykolog er vant til modstand og arbejder i barnets tempo for at skabe tryghed.
Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste overvejer at begå selvmord, skal du ringe Livslinjen – 70 201 201 hver dag hele året fra kl. 11.00 til kl. 05.00. Hvis du er i akut selvmordsfare, skal du kontakte 112.