Viser person med depression

Hvordan finder jeg en god psykolog?

02. jun 2021
Tobias B. Pankoke

Written by:

Tobias B. Pankoke

Co-founder hos Healper.

  • Du kan blive matchet med en god psykolog på Healper. Det er gratis og anonymt.
  • Du kan søge på Google for at finde specifikke psykologer eller lister over psykologer.
  • Du kan spørge dine nærmeste, såsom din familie eller venner.
  • Du kan spørge din læge eller andet sundhedsfagligt personale.

Hvad er en god psykolog?

Gennem psykologiens historie har der været mange forskellige definitioner på den ”perfekte” psykolog, og i dag er der stadig vidt forskellige holdninger om hvordan en psykolog kan være ”bedst”. Men generelt er der konsensus omkring at den rette psykolog for dig er en du kan bygge en god terapeutisk alliance med. En terapeutisk alliance er noget man bygger op over tid med sin psykolog, men før den kan opbygges bliver du nødt til at stole på at psykologen er den rette for dig, både ift. Erfaring og personlighed. 

Hvordan ved jeg om den psykolog jeg finder er et godt match?

soevn
Det korte svar er at man ikke kan være 100% sikker før man kommer til en indledende samtale. Men du kan lave dit hjemmearbejde og øge dine chancer for at finde den rigtige psykolog til dig. Når du undersøger hvilken psykolog du gerne vil have, bør du starte med at tænke over hvad du gerne vil have din psykolog kan, både som person og som erfaren ekspert i mental sundhed.

  • Hvilke psykiske problemstillinger vil du gerne have at din psykolog har erfaring indenfor? 
  • Vil du gerne i gruppeterapi eller vil du have det bedre med at sidde one-on-one til en individuel samtale?
  • Vil du gerne have at jeres terapiforløb skal være meget struktureret eller mere åbent alt efter hvad i finder ud af sammen?
  • Har du brug for en der bare lytter til dine følelser, eller vil du også gerne have, at de hjælper dig med at finde løsninger i din hverdag?

Alle de her spørgsmål er relevante at få besvaret, men du bør heller ikke tænke for meget over dem hvis du ikke lige ved hvad du føler er bedst for dig. Nogle gange må man også bare prøve at tage til en indledende samtale og se hvordan det føles.

Du ved, at du har fundet en god psykolog for dig, når du føler dig tryg ved at se dem og dele dine følelser. Prøv at læse om deres beskrivelse, hvilke erfaringer de har, og om de har nogle billeder eller videoer af dem selv og deres klinik, som du kan føle dig velkommen ved. Du bør kunne føle dig tryg ved at dele nogle af dine dybeste følelser og tanker med din psykolog. Hvis du er i tvivl om en psykolog er rigtig for dig, kan du også ringe til dem for at høre mere om dem og deres terapiform. Terapien er noget som de fleste psykologer meget gerne vil fortælle om;) 

Overordnet set er det vigtigste bare at du lytter til din mavefornemmelse, så du kan føle dig tryg og slappe af i samtalen.

Hvis du synes det er uoverskueligt at finde den bedste psykolog for dig, kan du nemt finde dem ved at gå til Healper.dk, hvor du kan fortælle om alle dine præferencer til en psykolog. Det er gratis, anonymt og tager kun fem minutter.

Specielle præferencer

Det er vigtigt at være åben overfor at alle psykologer, uanset køn og alder, kan være den rigtige for dig. Men samtidigt er det også godt at anerkende, at man i visse situationer vil føle sig mere tryg ved at snakke med en kvindelig eller mandlig psykolog. Du vil måske have lettere ved at tale med en psykolog af samme køn, hvis din udfordring handler om køn eller seksualitet. Hvis du leder efter parterapi er det også vigtigt at begge parter føler sig helt trygge ved behandleres køn, og der skal være plads til at anerkende en præference, så ingen føler sig overset. Hvis der ikke er plads til dette vil det kun forhindre behandlingen af din og jeres udfordring.

Du kan måske også have en præference hvad angår din fremtidige psykologs alder. Det kan være at du gerne vil tale med en ældre, mere livserfaren psykolog, en yngre psykolog, eller en jævnaldrende psykolog, hvis du føler at de bedre vil kunne relatere til hvad du føler og tænker. Uanset hvad dine specielle præferencer er, bør de anerkendes, fordi at det er det, som du føler er bedst for dig. Lyt til dig selv og hvad du har brug for, så du kan få det bedste ud af terapien.

Bør jeg vælge psykolog eller psykoterapeut?

angst
Det er vigtigt at gøre klart, at en psykolog ikke er det samme som en psykoterapeut. “Psykolog” er en beskyttet titel, og man kan kun kalde sig en psykolog i Danmark hvis man har taget en fem års universitetsuddannelse og lever op til nogle etiske standarder, lidt ligesom lægers etiske principper. Når du vælger en psykolog kan du derfor altid være sikker på at de har fået den nødvendige uddannelse og erfaring der skal til for at kunne hjælpe dig. Hvis de ikke mener, at de kan hjælpe dig, kan de også hjælpe dig med at finde andre psykologer, der vil kunne tale med dig om din udfordring.

“Psykoterapeut” er ikke en beskyttet titel, og derfor kan det desværre være sværere at finde god terapi hos dem, da de til tider ikke har den nødvendige viden eller erfaring. Dette betyder dog ikke, at der ikke findes flere gode psykoterapeuter, og måske vil de også kunne hjælpe dig med din udfordring. Der er f.eks. Flere deltidsuddannelser inden for feltet, men her bør du være opmærksom på at de etiske og generelle standarder for psykologer ikke er de samme for alle psykoterapeuter, da der ikke stilles de samme krav til hvad uddannelsen skal dække over.

Når du vælger en terapeut og terapi er det derfor vigtigt at du bestemmer dig for om du vil se en psykolog eller psykoterapeut.

Du er ikke alene

Hvis du føler at du har en psykisk udfordring der fylder for meget i din dagligdag, bør du vide at du ikke er alene. Man mener at 700.000 – 800.000 danskere vil have symptomer på psykiske lidelser hvert år. Angst, stress og depression er desværre almindelige problemstillinger i Danmark, men det betyder ikke at man ikke kan gøre noget ved det. Det er muligt at få det bedre, enten ved selv at tage problemstillingen op, eller ved at række ud til professionelle terapeuter der målrettet kan hjælpe dig med at få det bedre.

Uanset hvordan du vælger at tage din psykiske problemstilling op, vil det være et tegn på styrke, ikke svaghed, at anerkende at du har brug for hjælp. Det er stort at kunne være ærlig omkring sine følelser og udfordringer overfor sig selv og andre.

Rådgivning og hjælp

Der er flere konkrete måder at få hjælp på uanset hvor du er i Danmark.

Hvis du leder efter en psykolog for stress, angst, depression eller andre psykiske udfordringer, kan du nemt, gratis og anonymt finde en kompetent psykolog ved at gå ind på Healper.dk, uanset hvor du er i Danmark. Du kan også finde hjælp og guides til bedre mental sundhed ved at kontakte din kommune:


Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste kunne finde på at begå selvmord, skal du ringe til
Livslinien – 70 201 201 alle dage på året fra kl. 11-05. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

Want to know more?

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.