Skizofreni og psykose - hjernen

Hvad er en personligheds-forstyrrelse?

07. sep 2021
Author Hanna Solman

Written by:

Hanna Solman

Psychology, Clinical Psychology & Mental Health BSc (Hons) Royal Holloway University, College of London.

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig.

Hvor hyppige er personlighedsforstyrrelser?

Forskningsresultater omhandlende hvor mange mennesker, der har personlighedsforstyrrelser, varierer. En undersøgelse fra Cambridge fra 2017 viste, at der i vestlige lande var en gennemsnitlig prævalens på 12,16%. Hvorimod en nyere Cambridge undersøgelse fra 2020 fandt en global prævalens på 7,8%. Interessant nok fandt de også ud af, at forekomsten af personlighedsforstyrrelser er større i lande med høj indkomstlande (9,6%) end i lavindkomstlande (4,3%).

Hvorfor får man personlighedsforstyrrelser?

Videnskaben har endnu ikke fundet en specifik årsag til personlighedsforstyrrelser. Vi ved dog, at der er et stærkt arvelige (genetiske) grundlag for deres udvikling sammen med flere miljømæssige risikofaktorer. Der er mange forskellige former for personlighedsforstyrrelser, og hver af disse har også individuelle risikofaktorer. Det er også vigtigt at huske på, at personer stadig kan udvikle en lidelse uden en genetisk disposition eller udsættelse for risikofaktorer.

Risikofaktorer for personlighedsforstyrrelser

Miljø- og sociale faktorer:

  • Lav socioøkonomisk status
  • Et kaotisk / ustabilt familieliv
  • Manglende støtte fra forældre figurer
  • Manglende social støtte eller diskrimination i skolen samt i det større samfund.

Oplevelser i de første leveår:

  • Traumatiske hændelser
  • Følelsesmæssigt, fysisk eller seksuelt misbrug
  • Forsømmelse
  • Tab af en forælder eller nogen man holder af

Individuelle forskelle:

  • Abnormiteter i hjernens struktur eller kemi
  • En familiehistorie med psykisk sygdom eller stofmisbrug
  • Øget impulsivitet og hyperaktivitet som barn
  • En adfærdsforstyrrelse i barndommen
  • En historie med voldelig adfærd
  • En angstlidelse diagnose i ungdomsårene for kvinder

Hvordan diagnosticeres personlighedsforstyrrelser?

En personlighedsforstyrrelse diagnosticeres, når mønsteret for en persons adfærd, tanker og følelser adskiller sig væsentligt fra den kulturelle forventning. Mønsteret skal specifikt forårsage dig sorg eller forringet livskvalitet i to eller flere af følgende:

  • Den måde, du opfatter dig selv, andre mennesker og verden omkring dig.
  • Dine følelsesmæssige reaktioner.
  • Hvordan du interagerer med andre mennesker.
  • Hvor godt du kan styre dine impulser.

Personlighedsforstyrrelser vil kun blive diagnosticeret, hvis dette mønster beskadiger dit personlige, sociale eller professionelle liv. Det skal også forekomme i en længere periode og ikke være forårsaget af en anden psykisk lidelse, stoffer (dvs. stofmisbrug eller medicin) eller sygdom (fx et hovedtraume).

Hvad er de forskellige forstyrrelser af personlighedsstruktur?

Der er 10 forstyrrelser af personlighedsstruktur, der genkendes af den diagnostiske og statistiske manual for psykiske lidelser (DSM-5). De er grupperet i tre klynger: A, B og C. Mens hver lidelse har sit eget sæt af unikke kendetegn, har de, der er i den samme klynge, lignende træk.

Klynge A (excentriske)

Denne gruppe fremstår typisk som underlige eller excentriske og har en estimeret global prævalens på 3,8%.

Paranoid personlighedsstruktur er karakteriseret ved at være meget mistroisk over for andre og deres motiver. Personer kan have svært ved at stole på andre, let føle sig afvist og bære meget nag.

Skizoid personlighedsforstyrrelse viser sig ofte ved en mangel på interesse for sociale relationer og meget forringet udtrykkelse af følelser. Nogen med denne lidelse foretrækker måske at være alene og oplever, at de ikke nyder de fleste, hvis nogen, aktiviteter.

Schizotypal personlighedsstruktur kan genkendes ved mærkelig adfærd og tale, ekstrem social angst og underlige overbevisninger. Nogle gange kaldes den underlige tro for ‘magisk tankegang’, da det inkluderer tro på fantasier og ting som ‘telepati’ eller at være meget overtroisk.

Klynge B (dramatisk)

Denne gruppe er karakteriseret som dramatisk, emotionel eller impulsiv og har en estimeret global prævalens på 2,8%.

Dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur er kendetegnet ved tilsidesættelse af sociale normer eller andre menneskers rettigheder. Nogen med denne lidelse begår ofte forbrydelser, kan let blive frustreret eller aggressiv og er ligeglad med andres følelser.

Borderline eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur kan genkendes ved impulsive handlinger samt ustabile relationer og selvbilleder. Mennesker med dette kan have svært ved at kontrollere deres følelser, kan opleve at begå selvskade og hurtigt danne og miste relationer.

Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur kan vise sig med ekstrem opmærksomhedssøgende adfærd og tilsyneladende teatralske og intense følelser, der ikke varer særligt længe. Man bekymrer sig måske meget om sit udseende, er seksuelt upassende eller forførende og er ofte let påvirket af andre.

Narcissistisk personlighedsstruktur er kendetegnet ved forhøjede følelser af sin egen betydning eller overlegenhed og mangel på bekymring for andre mennesker. Personer med denne lidelse kan kræve meget opmærksomhed, udnytte andre og overdrive deres egne præstationer.

Klynge C (ængstelig)

Denne gruppe ser ofte ud til at være ængstelige og har en estimeret global prævalens på 5%.

Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur kan genkendes af intens angst og frygt for at blive afvist. Mennesker med denne lidelse kan være overfølsomme over for kritik og føle sig utrygge i sociale situationer.

Dependent personlighedsstruktur kan vise underdanig og klæbende adfærd, der skyldes et overdrevent behov for at blive taget hånd om. Nogen med dette kan føle, at de har brug for andre til at træffe beslutninger for dem og føle sig hjælpeløse eller bange, når de er alene eller skal passe på sig selv.

Tvangspræget personlighedsstruktur er præget af en optagethed af perfektionisme, orden og rutine til et punkt, hvor det ikke længere er relevant. En person med dette kan have strenge rutiner og meget høje moralske standarder. De kan også have svært ved at smide ting væk eller bruge penge.

Hvad hvis jeg ikke passer ind i en af ​​disse kategorier?

Nogle individer kan blive diagnosticeret med en uspecificeret personlighedsforstyrrelse, hvis de opfylder kriterierne for en generel personlighedsforstyrrelse, men ikke kriterierne for en specifik lidelse eller har træk af mere end én. Der er også nogle andre specifikke personlighedsforstyrrelser, der ikke er inkluderet i DSM-5, men inkluderes i ICD-10 diagnosesystemet (m.a.o. the Tenth revision of the International Classification of Disorders), som benyttes i det danske sundhedssystem. Disse omfatter: excentriske, haltlose, passiv-aggressiv, umoden og psykoneurotiske personlighedsstrukturer.

Hvordan behandler man personlighedsforstyrrelser?

Medicin som antidepressiva, antipsykotika og humør stabilisatorer bruges til behandling af personlighedsforstyrrelser. Denne beslutning om at bruge medicin træffes kun efter grundig overvejelse fra sag til sag. Der findes også evidensbaserede psykoterapier til behandling af personlighedsforstyrrelser. Disse omfatter, men er ikke begrænset til:

Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT) – Denne terapi har til formål at hjælpe enkeltpersoner med at genkende og ændre deres opfattelser og adfærd.

Dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) – Denne terapi er en form for CAT, der er tilpasset borderline personlighedsforstyrrelse. Den har til formål at hjælpe et individ med at ændre deres opfattelse og adfærd, samtidig med at accepterer ens nuværende selv og adfærdsmønstre.

Schema terapi – Her fokuseres der på at genkende og tilpasse usunde tankemønstre. Terapien er designet til personlighedsforstyrrelser og bygger på CAT, men også andre former for psykoterapi.

Nogle personer oplever også, at behandling på et hospital eller døgninstitution er nyttige i deres sygdomshåndtering og genopretning.

Hvad kan jeg selv gøre?

At passe på dit fysiske helbred kan påvirke dit følelsesmæssige velvære positivt. Flere har indikeret at få det bedre af at:

  • Få nok søvn – at sove nok kan hjælpe dig med at håndtere eventuelle følelser eller vanskeligheder, du måtte have i løbet af dagen.
  • Undgå alkohol og stoffer – nogle gange er det fristende at bruge stoffer som en håndterings mekanisme. Ikke alene kan stofmisbrug forværre symptomerne, men de kan også forhindre dig i at håndtere underliggende problemer.
  • Spis godt og regelmæssigt – hjælper med at opretholde energiniveauet og kan hjælpe med at stabilisere dit humør.
  • Motion – har mange psykologiske fordele især ved følelsesmæssig regulering og lindring af stress. Motion kan også hjælpe dig med at opretholde regelmæssige sove- og spisemønstre.

Pas på dit mentale helbred:

  • Skriv i en dagbog – dette kan hjælpe dig med at identificere eventuelle mønstre i dine følelser sammen med eventuelle udløsere.
  • Peer support – der er mange støttegrupper derude, som kan hjælpe dig med at minde dig om, at du ikke er alene.
  • Prøv mindfulness og afslapningsteknikker – dette kan hjælpe dig med at forblive rolig og håndtere uønskede tanker og følelser.
  • “Self-care box” (selvplejeboks) og planlægning fremad – En selvplejeboks kan fyldes med alt, der kan hjælpe dig med at føle dig bedre, når tiderne er hårde. Prøv at lægge dine yndlingsfilm, billeder af dine kære, et tæppe, dine yndlings snacks og eventuelle nyttige, opmuntrende ord. Nogle gange kan det også være nyttigt at have en plan for, hvem man skal kontakte, og hvad man skal gøre i tilfælde af en krise. Du kan måske overveje, hvilke terapier du ville eller ikke ville være åben for i fremtiden, og på hvilket tidspunkt vil du gerne have, at dine nærmeste overvejer hospitalsbehandling.
  • Række ud efter hjælp – når du føler at livet går den gale vej eller er særlig besværligt. At diskutere eventuelle problemer kan få dem til at føles mere håndterbare, og du behøver ikke at klare det hele alene. Ring eller mød en pårørende eller ven. Hvis dette ikke er muligt, kan du kontakte Psykiatrifondens telefonrådgivning 39 25 25 25 eller Den Landsdækkende Telefonrådgivning 70 23 27 50.

Læs mere om personlighedsforstyrrelser:

Kilder

  1. American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.)
  2. Kantojärvi, L., Hakko, H., Riipinen, P., & Riala, K. (2016). Who is becoming personality disordered? A register-based follow-up study of 508 inpatient adolescents. European Psychiatry, 31, 52-59. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2015.10.002
  3. Kendler KS, Aggen SH, Czajkowski N, et al. The Structure of Genetic and Environmental Risk Factors for DSM-IV Personality Disorders: A Multivariate Twin Study. Arch Gen Psychiatry. 2008;65(12):1438–1446. https://doi.org/10.1001/archpsyc.65.12.1438
  4. Kongerslev, Mickey Toftkjær & Storebø, Ole & Simonsen, Erik. (2016). The Danish guidelines on borderline personality disorder: Main findings, clinical controversies, impact and implementation, and evidence-based knowledge and human interest. https://doi.org/10.13140/RG.2.2.20484.12168
  5. Livesley, W. J., Jang, K. L., Jackson, D. N., & Vernon, P. A. (1993). Genetic and environmental contributions to dimensions of personality disorder. The American Journal of Psychiatry, 150(12), 1826–1831. https://doi.org/10.1176/ajp.150.12.1826
  6. McGuffin, P., & Thapar, A. (1992). The Genetics of Personality Disorder. British Journal of Psychiatry, 160(1), 12-23. https://doi.org/10.1192/bjp.160.1.12
  7. Reising, K., Farrington, D. P., Ttofi, M. M., Piquero, A. R., & Coid, J. W. (2019). Childhood risk factors for personality disorder symptoms related to violence. Aggression and Violent Behavior, 49, 101315. https://doi.org/10.1016/j.avb.2019.07.010
  8. Volkert, J., Gablonski, T., & Rabung, S. (2018). Prevalence of personality disorders in the general adult population in Western countries: Systematic review and meta-analysis. The British Journal of Psychiatry, 213(6), 709-715. https://doi.org/10.1192/bjp.2018.202
  9. Winsper, C., Bilgin, A., Thompson, A., Marwaha, S., Chanen, A., Singh, S., . . . Furtado, V. (2020). The prevalence of personality disorders in the community: A global systematic review and meta-analysis. The British Journal of Psychiatry, 216(2), 69-78. https://doi.org/10.1192/bjp.2019.166
  10. World Health Organization. (2016). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision (ICD-10). https://icd.who.int/browse10/2016/en#/F60
Want to know more?

Ensomhed er noget, som mange mennesker vil opleve på et tidspunkt i deres liv. I denne forstand er det en meget normal menneskelig oplevelse. Ifølge nylig forskning bliver den imidlertid mere og mere udbredt blandt unge. En undersøgelse i 2019 med voksne mellem 18 og 27 år viste, at 25% af deltagerne rapporterede at have ingen nære venner, mens 22% af dem rapporterede at have slet ingen venner. Ensomhed er en kendt risikofaktor for mange psykiske og fysiske helbredsproblemer. Det er derfor vigtigt, at lære, hvad ensomhed er, og hvordan man håndterer det.

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.

Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.

Depression er en psykisk sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig.