Terapi 101

Terapi 101 – Gode råd til dit første terapiforløb

10. nov 2022
Fie Ebbesen

Written by:

Fie Ubbesen

Cand. Psych. stud. ved Aarhus Universitet

 

Omkring halvdelen af ​​os vil på et tidspunkt i vores liv opleve en mental sundhedsudfordring. Du er derfor langt fra den eneste, der prøver kræfter med terapi, men alligevel kan det være svært at vide, hvordan et terapiforløb fungerer, og hvordan man får mest muligt ud af det som klient.

Hos Healper har vi derfor lavet en kort video (04:13), der beskriver det terapeutiske forløb fra første til sidste session. Vi håber, at det kan gøre dig klogere på, hvad terapi helt præcist er for en størrelse, og hvordan du får mest muligt ud af det.
Under videoen finder du en artikel, der på mere detaljeret vis beskriver den terapeutiske rejse, så terapi bliver nemmere og mere overskueligt at starte til. Vi har markeret de vigtigste pointer i blå, så artiklen er nemmere at orientere sig i. Er der noget du stadig er lidt i tvivl om, så husk at du enten kan kontakte din terapeut eller teamet hos Healper – begge er her for at hjælpe dig bedst muligt.

 

 

Se video her

Timestamps

00.23 – Gode råd til og formål med den allerførste terapisamtale
01.20 – Praktisk viden om den første terapisamtale
02.27 – Umiddelbart efter den første terapisamtale og resten af dagen
02.45 – Det resterende terapiforløb og de efterfølgende samtaler
03.28 – Afslutningen på terapiforløbet – hvornår og hvordan


Inden den første samtale

Inden man skal til sin første terapisamtale kan det hele virke lidt overvældende – at skulle fortælle en fremmed om sine udfordringer, føle sig sårbar og måske frygte at blive misforstået eller tabt i samtalen er nyt terræn, og det kan gøre hele processen uoverskuelig. Heldigvis er målet med den første samtale ikke at løse alle problemer.

Formålet med den første samtale er blot, at du og din terapeut skal lære hinanden lidt at kende uden forpligtelser om en efterfølgende session. Det kan sammenlignes med en slags indkøring, hvor din terapeut fortæller om deres baggrund, og hvor du fortæller om de udfordringer, der har bragt dig til terapi. Intet er hverken for småt eller for stort at bringe op – alle problemer er berettigede, og det kræver ikke en diagnose at få hjælp hos en terapeut.

1) Det er værdifuldt for dig at gøre dig tanker om, hvad du gerne vil have ud af terapien ift. mål og forventninger.

 

Det er vigtigt at føle en god forbindelse til sin terapeut. Selvom du ikke skal mødes med dem privat, er det stadig essentielt, at du synes din terapeut er empatisk og lyttende, og at de anvender en terapeutisk tilgang, som giver mening og værdi for dig. Har du ikke den mavefornemmelse efter den første samtale, er det okay at skifte terapeut.

2) Husk at mærke efter – din terapeut skal være empatisk og bruge en terapeutisk tilgang, du finder meningsfuld. Hvis ikke, så er det okay at skifte.

 

De fleste oplever god respons hos deres pårørende, når de fortæller, at de er begyndt til terapi. Hvis du er komfortabel med det, så lad venner og familie vide, at du har startet dit terapiforløb op. Det gør det nemmere for dem at støtte dig undervejs.

3) Dine venner og familie ønsker dig det bedste, så lad dem vide, at du er startet i terapi, så de kan støtte dig undervejs i forløbet. Det gør det også nemmere for dig.

 

Den første terapisamtale
Helt konkret forløber en terapisamtale sig henover ca. 45 minutter – 1,5 time og består af tre dele. De indledningsvise 10 minutter indeholder typisk opsamling siden sidst eller introduktion til et nyt terapeutisk emne. Hovedbestanddelen er selve terapien, hvor I reflekterer og snakker om de udfordringer, du har medbragt. Afslutningsvis er der afrunding, som typisk involverer evaluering af samtalen såvel som betaling og planlægning af næste samtale. Hvis du har booket din samtale gennem Healpers platform, skal du ikke bekymre dig om betalingen – det sker helt automatisk efter samtalen er slut. Du bør forvente, at samtalerne hverken afsluttes med kram eller håndtryk – det kan føles mærkeligt, når i netop har snakket om nogle følsomme og personlige emner, men det er helt normalt og er med til at bevare den professionelle relation. Din terapeut har desuden tavshedspligt, så bestræb dig på at være så ærlig som muligt og udtryk dig råt for usødet, selvom det måske kan virke skamfuldt eller voldsomt.

4) Vær ærlig til dine terapisamtaler – sådan hjælper din terapeut dig bedst.

 

Umiddelbart efter den første terapisamtale
Det er normalt at blive træt og udmattet efter en terapisession. Det er hårdt arbejde at snakke om de ting, der ikke fungerer i livet, så det er forventeligt at føle sig derefter. Forsøg derfor at tage vare om dig selv resten af dagen og gør ting, der fylder dig med overskud og god energi – det kan være frisk luft, samvær med en god ven eller alene-tid.
Hvis du har mulighed for det, så forsøg også gerne at holde fri et par timer efter eller hele dagen, så terapisamtalen har tid til at bundfælde sig hos dig inden arbejde, privatliv og hverdagsgøremål igen står på agendaen.

5) Anerkend din egen indsats i at få det bedre – terapi er hårdt arbejde, så husk din egenomsorg og vær god ved dig selv.

 

Resten af terapiforløbet

I gennemsnit varer et terapiforløb 2-3 måneder svarende til ca. 8 sessioner, men det er ikke unormalt at have behov for flere eller færre – det afhænger af omfanget af de udfordringer, der har bragt dig til terapi. Derfor er det vigtigt at huske, at effekten af terapi ikke sker natten over. Det kræver tid og tålmodighed at få det bedre, men du kan være sikker på, at forandringerne sker langsomt, men sikkert. Selvom det lyder ligegyldigt og spild af tid, kan dagbogsføring derfor være virksomt, fordi du får lov til at være vidne til din egen udvikling undervejs i forløbet. Dagbogsføring behøves ikke klares i sin klassiske form med papir og blyant – det kan være så nemt som stikor
d på telefonen eller en videodagbog, hvor det er dig selv, du taler til.

6) Terapi er ikke et øjeblikkeligt mirakelmiddel, men derimod hjælp til selvhjælp. Din terapeut giver dig værktøjerne til at få det bedre, men i sidste ende er det dig, der skal bruge dem. Dagbogsføring gør det nemmere for at holde overblik over din udvikling undervejs.


Terapiforløbets afslutning

Noget af det sværeste ved terapi er at afslutte det. Det kan lyde skørt, men de fleste vænner sig til det terapeutiske rum og ser frem til den næste samtale, fordi det giver ro, mentalt overskud og klarhed– et åndehul i en travl hverdag.

Der er ikke nogen tommelfingerregel for, hvornår man er færdig med terapi, men der er dog nogle pejlemærker, man kan orientere sig efter:

  • Dine fremskridt er gået lidt i stå
  • Samtalerne hos din terapeut føles længere, og I har ikke lige så meget at snakke om
  • Du oplever større livsglæde
  • Du bruger ubevidst værktøjerne fra terapien i din hverdag
  • Du sidder med en følelse af at have nået de mål, som du satte ved starten af dit forløb.

 

Afslutningen af dit terapiforløb behøves ikke være definitivt. Det er ikke usædvanligt at tænke om terapi på samme måde som et årligt tjek hos din egen læge. Rejsen mod bedre mental sundhed og livsglæde er nemlig ikke lineær, og derfor er det helt normalt at have et ønske om at se sin terapeut igen, når behovet opstår.

7) Det kan være hårdt at afslutte terapi – men det behøves det ikke at være. Som regel kan man godt mærke, når det er tid og afslutningen på din terapeutiske rejse er ikke ensbetydende med, at du aldrig skal se din terapeut igen. Se det nærmere som et årligt tjek, præcis som du gør hos din egen læge.

 

Want to know more?

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.

 

Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.