Skizofreni og psykose - hjernen

Hvad er skizofreni og psykose?

05. aug 2021
Author Hanna Solman

Written by:

Hanna Solman

Psychology, Clinical Psychology & Mental Health BSc (Hons) Royal Holloway University, College of London.

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, der påvirker ca. 1% af den almene befolkning. Den påvirker den enkeltes opfattelse af virkeligheden, hvilket kan gøre det meget svært for en person med skizofreni at leve et normalt liv. Skizofreni er kendetegnet ved 5 symptomtyper: vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tænkning, uorganiseret adfærd og negative symptomer. Forskning tyder på, at denne psykiske sygdom generelt påvirker mænd og kvinder lige meget, men kan forekomme tidligere i livet hos mænd. Skizofreni diagnosticeres typisk mellem de sene teenageår og begyndelsen af ​​trediverne, ofte efter den første episode af psykose.

Hvad er psykose?

Det kan være let at forveksle psykose med skizofreni, men det er ikke det samme. Psykose kan også kaldes en ‘psykotisk episode’ eller som en ‘psykotisk oplevelse’. Det refererer generelt til et sæt symptomer, som får et individ til at miste sin realitetssans.

 

De overordnede typer af psykose er:

  • Vrangforestillinger
  • Hallucinationer
  • Uorganiseret tænkning og tale.

 

Mange personer med skizofreni vil opleve en form for psykose, men ikke alle, der oplever psykose, vil blive diagnosticeret med skizofreni. Dette skyldes, at skizofreni også inkluderer andre former for symptomer. Skizofreni er en kompleks lidelse, så det er ikke overraskende, at der er misforståelser omkring det og psykose. Her er et par andre, som du måske er stødt på:

 

Skizofreni myter

  1. Mennesker med skizofreni har ‘flere personligheder’Det er ikke sandt. En person, der oplever at have ‘flere personligheder’ eller en ‘delt personlighed’, kan diagnosticeres med dissociativ identitetsforstyrrelse, der er adskilt fra skizofreni.
  2. Skizofreni er en sjælden psykisk sygdomSkizofreni er ikke ualmindeligt, livstidsrisikoen for at udvikle skizofreni er generelt 1 ud af 100.
  3. Mennesker med skizofreni er farligeMens psykose i nogle tilfælde kan føre til voldelig opførsel, er de fleste mennesker med skizofreni ikke mere voldelige end befolkningen generelt.
  4. Mennesker med skizofreni vil ende hjemløse eller på hospitaletI et samfund er der til tider begrænsninger for hvor gode dets mentale sundhedsressourcer er, hvilket kan føre til hjemløshed eller hyppige indlæggelser. På trods af dette bor flertallet af personer med skizofreni sammen med deres familie, i et gruppe-hjem eller alene.
  5. Mennesker med skizofreni kan ikke hjælpesMens skizofreni ofte kræver langsigtede psykologisk behandling, er der mange måder, hvorpå en persons symptomer kan håndteres og forbedres. Mennesker med skizofreni har gode muligheder for og er i stand til at leve et givende og godt liv.

 

Symptomer på skizofreni

Symptomerne på skizofreni kan klassificeres ved vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tænkning, uorganiseret adfærd og negative symptomer.

 

Vrangforestillinger: vrangforestillinger er overbevisninger, som en person har, selv når der er klare beviser for, at de ikke er sande. De inkluderer ofte mærkelige ideer eller fantasier og kan have forskellige temaer end dem, for eksempel:

  • Forfølgelses vildfarelser forfølgelsesforestillinger: troen på, at en organisation eller person er ude for at få dig. Dette er den mest almindelige type vildfarelse / vrangforestillinger.
  • Grandiose vrangforestillinger: troen på at du er berømt, vigtig eller har særlige kræfter.
  • Henvisende vrangforestillinger: troen på, at et neutralt miljømæssigt signal, gestus eller kommentar er rettet mod dig specifikt. For eksempel troen på, at en person på nyheden sender en besked direkte til dig.
  • Erotomaniske vrangforestillinger: den falske tro på, at en anden er forelsket i dig
  • Nihilistiske vrangforestillinger: troen på, at noget virkelig dårligt vil ske
  • Somatiske vrangforestillinger: falske overbevisninger omkring ens fysiske helbred eller organer
  • Vrangforestillinger om kontrol: Troen på, at dine handlinger eller tanker på en eller anden måde styres af nogen eller noget andet. Dette kan omfatte overbevisninger omkring tankeindsættelse (dvs. nogen lægger tanker i min hjerne), tilbagetrækning af tanker / tankefjernelse (dvs. F.B. jeg stjæler mine tanker) og tankeudsendelse (dvs. andre mennesker kan høre mine tanker).

 

Hallucinationer: hallucinationer kan defineres som opfattelsesoplevelser eller fornemmelser, der ikke har en ekstern stimulus. Dette betyder, at en hallucination er, når du hører, ser, føler, smager eller lugter noget, der faktisk ikke er der. I skizofreni er den mest almindelige form for hallucination auditiv (hørestøj eller stemme).

 

Uorganiseret tænkning (tale): Du kan normalt se, om nogen har uorganiseret tænkning ud fra den måde, de taler på. Mennesker med skizofreni har ofte en sådan uorganiseret tænkning, at de kæmper for at kommunikere effektivt. Eksempler på uorganiseret tale er:

  • Afsporing eller løse forbindelser: Dette skifter tilfældigt fra et emne til et andet.
  • Tangentialitet: Dette er, når svarene på spørgsmål virker enten helt eller let uafhængige
  • Usammenhæng eller ‘ordsalat’: Dette er, når en persons tale og brug af ord er så uorganiseret, at det næsten er uforståeligt.

 

Uorganiseret eller abnormal adfærd: Uorganiseret adfærd opstår, fordi skizofreni påvirker målrettet adfærd, hvilket gør det vanskeligt at passe på dig selv og at interagere med andre. Dette kan præsentere som uforudsigelig, meningsløs eller impulsiv adfærd. Katatonisk adfærd har historisk været forbundet med skizofreni, men er nu anerkendt som et træk ved mange andre psykologiske lidelser. Det er når nogen kan virke ikke reagerer på ord eller være stive i mærkelige positioner og stadig i lange perioder.

 

Negative symptomer: er et andet træk ved skizofreni. ‘Negativ’ betyder ikke ‘dårlige’ symptomer. I stedet henviser det til adfærd eller oplevelser, der mangler unormalt hos personer med skizofreni. Disse kan være:

  • Mindskede følelsesmæssige udtryk. Dette præsenterer siv ved en reduceret brug af ansigtsudtryk, en flad stemme, undgåelse af øjenkontakt eller ‘blankhed’.
  • Motivationstab, dvs. når der er et fald i aktivitet og egenomsorg.
  • Alogia, dvs. når nogen taler meget mindre end normalt.
  • Anhedonia, dvs. når nogen ikke er i stand til at føle glæde så meget.
  • Asocialitet, dvs. når nogen udtrykker en manglende interesse for social interaktion.

 

 

Hvad forårsager skizofreni, og hvad sker der i hjernen?

Ifølge vores nuværende forståelse er der ingen specifik årsag til skizofreni. Det er en kompleks lidelse, der udvikler sig under et komplekst sæt betingelser. Der er dog flere risikofaktorer, som forskning har gjort opmærksom på, såsom:

 

Genetik

En ny dansk undersøgelse af tvillinger vurderede, at skizofreni kan have en arvelighed på op til 79%. Dette sammen med anden forskning antyder, at genetik spiller en stor rolle i udviklingen af ​​skizofreni. Det er dog stadig uklart, hvilke gener der er involveret. Det er også vigtigt at huske, at mens DNA måske kan gøre dig mere sårbar over for psykose og skizofreni, betyder en positiv familiehistorie ikke, at du også får det.

 

Stress

Stress er bliver anset for at spille en rolle i at udløse psykose. Det menes, at stress forårsager hypothalamus-hypofyse-binyre systemet i din hjerne til at frigive unormalt høje niveauer af kortisol, som derefter kan forårsage psykose. En stressende livsstil og begivenheder kan derfor være risikofaktorer for at udvikle skizofreni.

 

Strukturelle abnormiteter i hjernen

Lidelsen er også forbundet med ændringer i strukturer og forbindelser i flere forskellige områder af hjernen. For eksempel kan dele af de temporale lapper, der arbejder med hukommelsen, blive påvirket, men det er ikke sandsynligt, at skizofreni nogensinde vil kunne blive lokaliseret til bestemte dele af hjernen.

 

Oxidativ stress i hjernen

Oxidativ stress er en proces, der er forårsaget af en ubalance af frie radikaler og antioxidanter i kroppen. De frie radikaler er molekyler, der har uparrede elektroner og indeholder ilt. Dette gør dem meget reaktive med andre kemikalier, hvilket er vigtigt for mange kropsfunktioner. Men når der ikke er nok antioxidanter til at afbalancere disse reaktioner, kan de frie radikaler beskadige fedtvæv, protein og DNA i kroppen. Nyere forskning viser, at skaderne ved oxidativ stress kan være en faktor i udviklingen af ​​psykose.

 

Behandling og selvhjælp

Skizofreni kan være en skræmmende diagnose at få, men med den rigtige behandling kan man genvinde kontrollen over ens liv og endda blive symptomfri. Den mest effektive behandling af skizofreni er langvarig, og den kombinerer ofte medicin, social støtte og terapi. Medicin kan hjælpe med at reducere ens psykotiske symptomer, men det er ikke en mirakelkur mod dem. Terapi kan hjælpe en til at håndtere de ‘negative’ symptomer såsom social tilbagetrækning og manglende motivation ved at lære strategier til styring af stress, kommunikation og relationer.

 

Selvhjælp

Terapi og medicin er meget nyttigt ved håndtering af psykose og skizofreni på lang sigt, men på kort sigt er der flere ting, som man selv kan gøre for at mindske symptomer.

 

Undgå alkohol, stoffer og nikotin. Der er en meget højere mængde rygere blandt dem med skizofreni end i den almindelige befolkning. Rygning er ikke kun dårligt for dit helbred, men nikotin kan også forstyrre den medicin du tager. Brug af stoffer og alkohol er også almindeligt blandt mennesker med skizofreni og er signifikant forbundet med dårligere resultater gennem behandlingen. Derfor er det bedst at reducere ethvert indtag af disse stoffer, hvor det er muligt. Hvis du har et stofmisbrugsproblem, skal du søge behandling.

Træn regelmæssigt og spis sundt. Mennesker med skizofreni har en meget højere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Dette skyldes den antipsykotiske medicin, som påvirker insulinfølsomheden og forårsager vægtøgning. På grund af dette er det endnu vigtigere for personer med en skizofrenidiagnose at være i form og holde sig sunde og raske.

Håndter stress. Stress er blevet angivet som en mulig faktor i udviklingen af ​​skizofreni. Symptomer menes at blive udløste ved høje niveauer af cortisol, så det er vigtigt at prøve at regulere stress, du oplever i hverdagen. Prøv at øve afslapningsteknikker såsom mindfulness, meditation eller yoga.

Find support. At have et supportsystem omkring dig er virkelig vigtigt. At se venner og familie regelmæssigt kan reducere dine stressniveauer markant. De mennesker, du har tætte relationer med, vil også være i stand til at påpege eventuelle ændringer i din adfærd, som kan hjælpe dig med at genkende og undgå potentielle tilbagefald.

Hjernemad: Forskning tyder på, at øget Omega-3 i diæten hos personer med høj risiko for psykose kan reducere symptomerne og forbedre deres generelle funktion i dagligdagen.

 

Læs mere on skizofreni og psykose her.

 

Kilder

  1. American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders: Dsm-5
  2. Asher, C. J., & Gask, L. (2010). Reasons for illicit drug use in people with schizophrenia: Qualitative study. BMC Psychiatry, 10(1). https://doi.org/10.1186/1471-244x-10-94 
  3. Castle, D., Baker, A. L., & Bonevski, B. (2019). Editorial: Smoking and Schizophrenia. Frontiers in Psychiatry, 10. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2019.00738 
  4. Gispen-de Wied, C. C. (2000). Stress in schizophrenia: an integrative view. European Journal of Pharmacology, 405(1-3), 375–384. https://doi.org/10.1016/s0014-2999(00)00567-7 
  5. Grabnar, I., Vovk, T., Kores Plesnicar, B., & Boskovic, M. (2011). Oxidative Stress in Schizophrenia. Current Neuropharmacology, 9(2), 301–312. https://doi.org/10.2174/157015911795596595 
  6. Hilker, R., Helenius, D., Fagerlund, B., Skytthe, A., Christensen, K., Werge, T. M., Nordentoft, M., & Glenthøj, B. (2018). Heritability of Schizophrenia and Schizophrenia Spectrum Based on the Nationwide Danish Twin Register. Biological Psychiatry, 83(6), 492–498. https://doi.org/10.1016/j.biopsych.2017.08.017 
  7. Hsu, M.-C., Huang, Y.-S., & Ouyang, W.-C. (2020). Beneficial effects of omega-3 fatty acid supplementation in schizophrenia: possible mechanisms. Lipids in Health and Disease, 19(1). https://doi.org/10.1186/s12944-020-01337-0 
  8. Insel, Thomas. (2010). Rethinking Schizophrenia. Nature, 468, 187-93. https://doi.org/10.1038/nature09552
  9. Karlsgodt, K. H., Sun, D., & Cannon, T. D. (2010). Structural and Functional Brain Abnormalities in Schizophrenia. Current Directions in Psychological Science, 19(4), 226–231. https://doi.org/10.1177/0963721410377601 
  10. Saugstad, L. F. (2008). What is a psychosis and where is it located? European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience, 258(S2), 111–117. https://doi.org/10.1007/s00406-008-2014-1 
  11. Suvisaari, J., Keinanen, J., Eskelinen, S., & Mantere, O. (2016). Diabetes and Schizophrenia . Other Forms Of Diabetes, 16(16). https://doi.org/10.1007/s11892-015-0704-4
Want to know more?

Ensomhed er noget, som mange mennesker vil opleve på et tidspunkt i deres liv. I denne forstand er det en meget normal menneskelig oplevelse. Ifølge nylig forskning bliver den imidlertid mere og mere udbredt blandt unge. En undersøgelse i 2019 med voksne mellem 18 og 27 år viste, at 25% af deltagerne rapporterede at have ingen nære venner, mens 22% af dem rapporterede at have slet ingen venner. Ensomhed er en kendt risikofaktor for mange psykiske og fysiske helbredsproblemer. Det er derfor vigtigt, at lære, hvad ensomhed er, og hvordan man håndterer det.

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.

Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.

Depression er en psykisk sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig.