Viser mental sundhed

Hvad er mental sundhed?

15. feb 2022
Author Isabel Anna De Castro

Written by:

Isabel Anna De Castro

BSc (Honours) Psychology, King’s College London

 

Danmarks Sundhedsstyrelse definerer mental sundhed som: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”

Hvis og når du I løbet af dit liv oplever psykiske problemer, kan dine tanker, humør og adfærd blive påvirket. Der er ingen enkelt årsag til psykisk sygdom. Der findes dog en række faktorer, der kan øge ens risiko for psykisk sygdom, som f.eks.

  • Tidlige negative livserfaringer, såsom traumer eller en historie med misbrug.
  • Erfaringer relateret til andre igangværende (kroniske) medicinske tilstande, såsom kræft eller diabetes.
  • Biologiske faktorer eller kemiske ubalancer i hjernen.
  • Brug af alkohol eller stoffer.
  • At have en følelse af ensomhed eller isolation.

 

 

Hvorfor er mental sundhed vigtigt?

 

God mental sundhed er vigtigt, fordi det øger folks mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, håndtere stress, arbejde produktivt og bidrage til deres nærmeste og samfundet. At opretholde et positivt mentalt helbred omfatter at få professionel hjælp, hvis du har brug for det, at være sammen med andre, at være fysisk aktiv, at hjælpe andre, at få nok søvn og at udvikle sunde coping-mekanismer.

 

Kan dit mentale helbred ændre sig over tid?

Ja. Det er vigtigt at huske, at en persons mentale helbred kan ændre sig over tid, afhængigt af mange forskellige og individuelle faktorer. Når kravene til en person overstiger deres ressourcer og mestringsevner, kan deres mentale helbred blive påvirket i en negativ retning. For eksempel, hvis nogen arbejder lange timer, plejer en pårørende eller oplever økonomiske vanskeligheder, kan de opleve forværret mentalt helbred.

 

Hvad er de tidlige advarselstegn på en forværring af ens mentale sundhed?

Er du i tvivl om du eller en du kender lever med psykiske problemer? At opleve en eller flere af følgende følelser eller adfærd kan være et tidligt advarselstegn:

  • At spise eller sove for meget eller for lidt
  • At trække sig væk fra mennesker og aktiviteter
  • At have lav eller ingen energi
  • At opleve følelsesløshed eller at have det som om intet betyder noget
  • At have uforklarlig ømhed og/eller smerter
  • At føle sig hjælpeløs eller håbløs
  • At ryge, drikke eller bruge stoffer mere end normalt
  • At føle sig usædvanligt forvirret, glemsom, på kanten, vred, ked af det, bekymret eller bange
  • At råbe eller slås med familie og venner
  • At opleve alvorlige humørsvingninger, der giver problemer i parforhold
  • At have vedvarende tanker og minder, du ikke kan få ud af dit hoved
  • At høre stemmer eller tro på ting, der ikke er sande
  • At tænke på at skade dig selv eller andre
  • At mangle evnen til at udføre daglige opgaver såsom at tage sig af dine børn eller tage på arbejde eller i skole

 

Hvad er psykiske problemer?

 

God mental sundhed betyder generelt, at man er i stand til at tænke, føle og reagere på de måder, som du har brug for og ønsker at leve dit liv. Men hvis du går igennem en periode med dårligt mentalt helbred, vil du måske opleve, at de måder, du ofte tænker, føler eller reagerer på, bliver svære eller endda umulige at leve med. Dette kan føles lige så slemt som en fysisk sygdom, eller endnu værre. Det anslås at psykiske problemer påvirker cirka hver fjerde person over et givent år. Disse spænder fra almindelige udfordringer, såsom depression og angst, til sjældnere sygdomme såsom skizofreni og bipolar lidelse.

 

Er jeg den eneste, der lider af en psykisk udfordring?

Det korte svar er et stort ”Nej!”.

At opleve et mentalt helbredsproblem er ofte oprørende, forvirrende og skræmmende – især i starten. Hvis du bliver utilpas, kan du føle, at det er et tegn på svaghed, eller at du ‘taber forstanden’. Denne frygt forstærkes ofte af den negative (og ofte urealistiske) måde, som mennesker, der oplever psykiske problemer, bliver vist på tv, i film og i medierne. Dette kan forhindre dig i at tale om dine problemer eller søge hjælp. Dette vil sandsynligvis også øge din følelse af isolation.

Men psykiske problemer er en almindelig menneskelig oplevelse.

De fleste kender nogen, der har haft psykiske problemer. De kan forekomme hos alle mennesker fra alle samfundslag. Ifølge Sundhedsstyrelsen giver 16 pct. af alle voksne kvinder i Danmark udtryk for at have et dårligt mentalt helbred. Blandt kvinder mellem 16 og 24 år er tallet 24 pct. For mænd i alle aldre er det 11 pct., der har dårligt mentalt helbred.

Der er også social ulighed i fordelingen af dårlig mental sundhed: Andelen med dårlig mental sundhed er højest i gruppen med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau (17 pct.) og lavest i gruppen med en lang videregående uddannelse (10 pct.) Andelen er også stor blandt arbejdsløse (29 pct.), førtidspensionister (33 pct.) og andre uden for arbejdsmarkedet (37 pct.).

Der er i perioden 2010 til 2017 sket en stigning på 3 procentpoint i andelen af voksne danskere med dårligt mentalt helbred, og flere nyere forskningsresultater har indikeret at denne stigning fortsætter.

 

Er mennesker med psykiske udfordringer farlige?

Nogle mennesker tror, at ​​der er en automatisk sammenhæng mellem psykiske udfordringer og at være til fare for andre. Dette er en idé, der forstærkes af sensationsprægede historier i medierne. De mest almindelige psykiske problemer har dog ingen signifikant forbindelse til voldelig adfærd.

Andelen af ​​mennesker, der lever med psykiske problemer, som begår voldsforbrydelser, er ekstremt lille. Der er mange grunde til, at nogen kan begå en voldelig forbrydelse, og faktorer som stof- og alkoholmisbrug er langt mere tilbøjelige til at være årsagen til voldelig adfærd. Men mange mennesker er stadig bekymrede for at tale om, hvordan de har det, eller at søge hjælp på grund af frygten og stigmatiseringen af ​​at blive opfattet som farlig. Det er vigtigt at huske, at det at opleve svære tanker, følelser og adfærd, når du er nede, er almindelige, og det er yderst usandsynligt, at det betyder, at du vil skade en anden person.

 

Hvordan kan jeg håndtere stigmatisering?

 

Desværre er det ikke alle, der forstår sig på psykiske udfordringer. Nogle mennesker kan have misforståelser om, hvad visse diagnoser betyder. De kan også bruge sprog, som du finder afvisende, stødende eller sårende. Dette er tit meget oprørende – især hvis en person, der har det sådan, er et familiemedlem, en ven eller en kollega.

Men det er vigtigt at huske, at du ikke er alene, og du behøver ikke at finde dig i, at folk behandler dig dårligt. Her er nogle muligheder for dig hvis du oplever stigmatisering og vil hjælpe med at mindske stigmaet omkring mental sundhed.

  • Vis folk pålidelig information for at hjælpe dem med at forstå mere om, hvad din diagnose virkelig betyder.
  • Bliv mere involveret i din behandling.
  • Kontakt en advokat. En fortaler er en person, der kan støtte dine valg og hjælpe dig med at gøre din stemme hørt.
  • Kend dine rettigheder.
  • Tal om din oplevelse. At dele din historie kan hjælpe med at forbedre folks forståelse og ændre deres holdninger.
  • Bliv involveret i en kampagne.

 

Er det muligt at få det bedre?

 

Det er muligt at komme sig over psykiske problemer, og det gør mange mennesker – især efter at have fået den støtte de har brug for. Dine symptomer kan vende tilbage fra tid til anden, men når du har opdaget, hvilke teknikker og behandlinger til selvpleje, der fungerer bedst for dig, er der større sandsynlighed for, at du vil føle dig sikker i at du kan håndtere dem.

Hvis du oplever et mere alvorligt psykisk problem, er det stadig muligt at finde måder at håndtere dine symptomer på. For mange mennesker betyder bedring ikke nødvendigvis at gå tilbage til, hvordan dit liv var før, men at lære nye måder at leve dit liv på, og at få kontrol over områder af dit liv, som måske før føltes ude af kontrol.

Det er dog vigtigt at huske, at bedring er en rejse, og det vil ikke altid være let. Du vil måske finde det mere nyttigt at fokusere på at lære mere om dig selv og udvikle måder at klare dig på i stedet for at forsøge at slippe af med alle symptomer på dit mentale sundhedsproblem. Hvad bedring betyder for dig vil være personligt, men for de fleste mennesker er det vigtigste at finde måder at leve den slags liv, de ønsker.

 

Hvad kan jeg selv gøre for mit mentale helbred?

 

Der er flere teknikker og generelle livsstilsændringer, som kan hjælpe dig med at håndtere symptomerne på psykiske udfordringer. De kan også hjælpe med at forhindre nogle udfordringer i at udvikle sig eller blive værre. Her er nogle tips til at passe på dig selv:

  • Vær opmærksom på dit mentale helbred
  • Plej dit sociale liv
  • Tal med andre, der kan relatere til din udfordring
  • Lav tid til terapeutiske aktiviteter
  • Pas på dit fysiske helbred

 

Det er dog vigtigt at huske, at der sjældent er en øjeblikkelig løsning på ens psykiske udfordring. At komme sig vil sandsynligvis tage tid, energi og arbejde. Du kan læse mere om hvad du selv kan gøre for dit mentale helbred når du er udfordret af angst, depression, stress eller noget helt fjedre i vores samling af artikler omkring mentalt helbred og psykologi.

 

Vær opmærksom på dit mentale helbred

  • Fortæl folk, hvad der hjælper dig. Hvis visse behandlinger tidligere har hjulpet, skal du fortælle det til din læge. Fortæl dine venner og familie, hvordan de kan støtte dig, uanset om det er at lytte til dig, når du har en dårlig dag, hjælpe dig med at holde styr på dine forpligtelser eller være opmærksom på dine triggere (ting, der sætter gang i dine vanskelige følelser eller adfærd eller forværre dem).
  • Find ud af hvad dine tidlige advarselstegn er. Hvis du kan, så prøv at være opmærksom på, hvordan du har det, og pas på eventuelle tegn på, at du er ved at blive utilpas. Disse vil være individuelle for dig, men det kan være nyttigt at reflektere over, hvad det kan være, så du kan få støtte hurtigst muligt.
  • Før en dagbog. At holde øje med dit humør kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der får dig til at føle dig bedre eller værre. Du kan derefter tage skridt til at undgå, ændre eller forberede dig på vanskelige situationer. Du kan føre din egen fysiske dagbog eller finde en online – der er mange frit tilgængelige på internettet og som apps til din telefon.
  • Opbyg dit selvværd. At tage skridt til at øge ens selvværd kan hjælpe dig til at være i stand til at klare svære situationer.

 

 

Plej dit sociale liv

Det er vigtigt at føle sig forbundet med og elsket af andre mennesker. Det kan hjælpe dig til at føle dig værdsat og sikker på dig selv og kan give dig et andet perspektiv på tingene. Hvis du kan, så prøv at bruge lidt tid på at snakke med venner eller familie – selv en sms eller et telefonopkald kan gøre en forskel.

Hvis du ikke har støttende venner og familie omkring dig og føler dig isoleret, er der andre måder, du kan skabe meningsfulde forbindelser på. For eksempel kan du prøve at tage til lokale begivenheder, hvor du måske har nogle interesser eller oplevelser til fælles med andre mennesker der, eller deltage i en gruppe som en lokal bogklub eller et sportshold.
Du kan læse mere om ensomhed her.

 

Tal med andre, der kan relatere til din udfordring

Når du oplever et psykisk problem, kan det føles, som om ingen forstår dig. At tale med andre mennesker, der har haft lignende oplevelser, kan dig flere muligheder, såsom:

  • At føle sig accepteret for den, du er.
  • Øget selvtillid.
  • At møde nye mennesker og bruge dine erfaringer til at hjælpe andre.
  • At finde ud af ny information og steder for støtte.
  • At udfordre stigmatisering og diskrimination.

 

Lav tid til terapeutiske aktiviteter

Der er forskellige teknikker og terapier, du trygt kan praktisere på egen hånd. For eksempel:

  • Afslapning – du ved måske allerede, hvad der hjælper dig med at slappe af. Det kan være at tage et bad, lytte til musik eller gå en tur med din hund. Hvis du ved, at en bestemt aktivitet hjælper dig med at føle dig afslappet, så sørg for at afsætte tid af til at gøre det.
  • Mindfulness – mindfulness er en teknik, der involverer at være mere opmærksom på nuet. Dette kan betyde både udenfor, i verden omkring dig og indeni, i dine følelser og tanker. At praktisere mindfulness kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine egne følelser og reaktioner, men ikke alle finder mindfulness nyttig.
  • Gå en tur i naturen – at komme ud i grønne omgivelser, såsom en park eller på landet, kan være godt for dig. Selvom du ikke har en have eller ikke er særlig mobil, kan pasning af planter eller dyr indendørs stadig hjælpe dig med at få nogle fordele fra naturen.

 

Pas på dit fysiske helbred

  • Få nok søvn – Hvil, når du kan. Dette kan hjælpe dig med at få energien til at klare svære følelser og oplevelser.
  • Hold dig fysisk aktiv – Regelmæssig træning behøver ikke at være særlig anstrengende eller sporty for at være effektiv – til at begynde med kan du prøve skånsom motion som at gå en kort gåtur, yoga eller svømning. Det vigtige er at vælge noget, du nyder at gøre, så du er mere tilbøjelig til at holde fast i det. Hvis du er fysisk handicappet, kan du finde øvelser og andre tilbud for dig inde på din kommunes hjemmeside. Spørg alternativt din læge til råds.
  • Undgå stoffer og alkohol – Selvom du måske vil bruge stoffer eller alkohol for at klare svære følelser, kan de i det lange løb få dig til at få det meget værre.
  • Lav tid til dig selv – Når du oplever et psykisk problem, er det nemt at føle, at personlig pleje ikke er en prioritet. Men små hverdagsting, som at gå i bad eller at læse en bog, kan gøre en stor forskel for, hvordan du har det.
  • Spis sundt – Hvad du spiser, og hvornår du spiser, kan gøre en stor forskel for, hvor godt du har det.

 

Hvordan kan jeg finde autoriseret terapi?

Hvis du mener, at du kunne have gavn af at tale med en autoriseret terapeut, skal du kontakte din praktiserende læge eller finde den rigtige psykolog til din mentale helbredsudfordring på healper.dk. Du kan finde psykologer i hele Danmark.

 

 

Kilder og videre læsning:
  1. gov. (28. Maj 2020). What is mental health? Hentet februar 2022 fra: https://www.mentalhealth.gov/basics/what-is-mental-health
  2. Centers for Disease Control and Prevention (28. Juni 2021). About mental health. Hentet februar 2022 fra: https://www.cdc.gov/mentalhealth/learn/index.htm
  3. Medline plus (2. April 2015). Mental Health. Hentet februar 2022 fra: https://medlineplus.gov/mentalhealth.html
  4. gov. (14. Marts 2019). Recovery is possible. Hentet februar 2022 fra: https://www.mentalhealth.gov/basics/recovery-possible
  5. Mind (October 2017). Mental Health Problems – An Introduction. Hentet februar 2022 fra: https://www.mind.org.uk/media-a/2942/mental-health-problems-introduction-2017.pdf
  6. Sundhedsstyrelsen (2. Januar 2020) Tal of Fakta. Hentet februar 2022 fra: https://www.sst.dk/da/Viden/Mental-sundhed/Fremme-af-mental-sundhed/Tal-og-fakta
Want to know more?

Danmarks Sundhedsstyrelse definerer mental sundhed som: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”

Hvis og når du I løbet af dit liv oplever psykiske problemer, kan dine tanker, humør og adfærd blive påvirket. Der er ingen enkelt årsag til psykisk sygdom. Der findes dog en række faktorer, der kan øge ens risiko for psykisk sygdom, som f.eks.

  • Tidlige negative livserfaringer, såsom traumer eller en historie med misbrug.
  • Erfaringer relateret til andre igangværende (kroniske) medicinske tilstande, såsom kræft eller diabetes.
  • Biologiske faktorer eller kemiske ubalancer i hjernen.
  • Brug af alkohol eller stoffer.
  • At have en følelse af ensomhed eller isolation.

 

 

Symptomerne på irritabel tyktarm (Irritable Bowel syndrome, IBS) er fysiske og meget virkelige, og det samme er deres psykologiske underliggende årsager. IBS manifesterer sig som gastrointestinale symptomer, herunder diarré, forstoppelse, opkastning og mavesmerter, der varer længere end forventet ved en virusinfektion eller madforgiftning, og som ikke kan tilskrives andre fysiologiske problemer. Hvis man oplever disse symptomer, er det meget vigtigt at konsultere en læge for at udelukke enhver medicinsk tilstand, der kan forårsage det

Flere danskere oplever et eller flere symptomer på kompulsiv seksuel adfærd (Compulsive Sexual Behaviour Disorder, CSBD), nogle gange kaldet hyperseksualitet, hyperseksualitetsforstyrrelse eller sexafhængighed. Denne psykiske lidelse kan omfatte adfærd såsom tvangsmæssig onani, cybersex-afhængighed, erotomani, overdreven seksualdrift, problematisk hyperseksualitet, sexafhængighed, seksuel tvang og seksuel adfærd ude af kontrol.

Ensomhed er noget, som mange mennesker vil opleve på et tidspunkt i deres liv. I denne forstand er det en meget normal menneskelig oplevelse. Ifølge nylig forskning bliver den imidlertid mere og mere udbredt blandt unge. En undersøgelse i 2019 med voksne mellem 18 og 27 år viste, at 25% af deltagerne rapporterede at have ingen nære venner, mens 22% af dem rapporterede at have slet ingen venner. Ensomhed er en kendt risikofaktor for mange psykiske og fysiske helbredsproblemer. Det er derfor vigtigt, at lære, hvad ensomhed er, og hvordan man håndterer det.