Hvad er bipolar lidelse?

14. sep 2021
Author Hanna Solman

Written by:

Hanna Solman

Psychology, Clinical Psychology & Mental Health BSc (Hons) Royal Holloway University, College of London.

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.

Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.

Hvad er symptomerne på bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er kendetegnet ved forskellige humørtilstande. Disse omfatter:

  • Maniske episoder
  • Hypomaniske episoder
  • Depressive episoder
  • Blandede episoder

 

Nogle personer med bipolar lidelse oplever også psykotiske symptomer.

Hvad er en manisk episode?

Når man har en manisk episode er stemningslejet hævet. Det varer en uge eller mere, hvis den ikke behandles. Denne slags episoder kan voldsomt påvirke en persons evne til at fungere dagligt. Når de er meget alvorlige, kan de nogle gange kræve hospitalsbehandling. Typisk kan en manisk episode vare fra 2 uger til 5 måneder. Alle oplever mani forskelligt, men her er nogle ting, du måske oplever i en manisk episode:

Du kan opleve:

  • Eufori/ekstrem lykke
  • Irritabilitet
  • Øget selvtillid
  • Ukontrollabel spænding
  • Følelse af at have en masse energi
  • Kaotisk tankestrøm kendt som ‘flight of ideas’
  • Koncentrationsbesvær
  • Følelsen af at du er uovervindelig
  • Følelsen af at du kan gøre tingene bedre eller udføre mere end normalt
  • Følelsen af, at du ved eller kan forstå ting, som andre mennesker ikke kan

 

Du kan også opleve at:

  • Være mere aktiv end normalt
  • Tale meget hurtigt
  • Vrøvle og ikke give meget mening
  • Være ekstremt venlig
  • Opføre dig upassende eller ude af karakter
  • Sove mindre eller slet ikke
  • Være aggressiv eller uhøflig
  • Misbruge stoffer eller alkohol
  • Bruge for mange penge
  • Tage risikable beslutninger

 

Hvad er en hypomanisk episode?

Hypomani ligner mani, men er ofte mere overskueligt. Hypomaniske episoder er kortere, inkluderer ikke psykotiske symptomer og påvirker som regel ikke socialt samvær eller arbejde. Under en hypomanisk episode:

Kan du opleve:

  • En følelse af velvære, lykke eller eufori
  • Spænding
  • En følelse af, at du ikke kan tale hurtigt nok
  • Irritabilitet og uro
  • Øget libido
  • Kaotisk tankestrøm (flight of ideas) eller koncentrationsbesvær
  • Øget tillid

 

Du kan også opleve at:

  • Være mere aktiv end normalt
  • Tale meget og/eller hurtigt
  • Være meget venlig
  • Sove meget lidt
  • Bruge for mange penge
  • Tage flere risici

 

Hvad er en depressiv episode?

Mens varigheden af episoder varierer fra person til person, har depressive episoder en tendens til at vare længere end maniske og kan vare flere måneder ad gangen, hvilketkan gøre dem vanskelige at håndtere. Under en depressiv episode:

Kan du føle dig:

  • Ked af det eller i tårer
  • Træt eller langsom
  • Ikke interesseret i ting, du plejer at være
  • Skyldig eller håbløs
  • Rørt og anspændt
  • Opleve lavt selvværd
  • Opleve selvmordsfølelser

 

Du kan også føle at du:

  • Kæmper for at sove eller sove for meget
  • Spiser for lidt eller for meget
  • Ikke gør ting, du normalt nyder
  • Misbruger stoffer eller alkohol
  • Undgår mennesker
  • Er mindre aktiv end normalt
  • Udøver selvskade eller forsøge på at begå selvmord

 

Hvad er en blandet episode?

Blandede episoder opstår, når du oplever både maniske og depressive symptomer på samme tid eller den ene hurtigt efter den anden. Disse episoder kan ofte være de sværeste at håndtere, fordi det er svært at forstå, hvad du føler, og hvordan du kan hjælpe dig selv. Det kan også være sværere for andre at forstå, hvordan de kan hjælpe dig. Når individer gennemgår maniske episoder, er de mere tilbøjelige til at handle på selvmordstanker, så hvis du oplever en af disse, er det vigtigt at række ud efter hjælp.

Hvor ofte sker de forskellige episoder?

Dette afhænger af flere faktorer, såsom din nøjagtige diagnose, hvordan du håndterer dine symptomer, og om dine personlige oplevelser i tilværelsen kan udløse en episode. Det kan også hænde, at mængden af episoder kan ændre sig over tid.

Hvad er behandlingsrefraktære tilstande (rapid cycling)?

Rapid cycling er et udtryk, der bruges til at beskrive, når nogen oplever fire eller flere episoder inden for et år. En person med behandlingsrefraktære tilstande, føler sig måske kun stabil i et par uger ad gangen, og kan føle sit humør hurtigt ændre sig i løbet af en dag eller endda en time. I øjeblikket er rapid cycling ikke identificeret som en særskilt type bipolar lidelse i enhver diagnosemanual, men dette kan ændre sig over tid, desto mere forskning der udføres på området.

Kan du have ‘normale’ episoder?

Ja! Det er meget almindeligt, at mennesker med bipolar lidelse vil føle sig stabile og “normale” mellem episoderne. De vil stadig føle forskellige følelser, ligesom alle andre mennesker, men uden nogen mani, hypomani eller depression. Disse perioder kan forlænges ved at lære at håndtere symptomer effektivt. Mens nogle mennesker kun oplever meget korte neutrale perioder, kan nogle mennesker gå år imellem episoder.

Hvad er psykotiske symptomer?

Udtrykket ‘psykotisk’ bærer meget stigma. Men psykose er noget, som mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv. Psykotiske symptomer kan omfatte hallucinationer og vrangforestillinger. Hallucinationer opstår, når du kan se, høre, lugte, smage eller mærke noget, der ikke er der. Vrangforestilling er, når du tror på noget, der ikke er sandt. Vrangforestillinger kan manifestere sig i ekstrem paranoia eller grandiose overbevisninger.

Hvad er de forskellige typer bipolar lidelse?

Der er forskellige former for bipolar lidelse. Hvordan mennesker oplever deres humørtilstande og deres symptomer, bestemmer, hvordan deres lidelse er karakteriseret af en læge.

  • Type I. For at få diagnosen Bipolar 1 skal du have haft en manisk eller blandet episode mindst én gang, der har varet mere end en uge. Selvom du måske har oplevet en depressiv episode, er det ikke påkrævet for diagnosen.
  • Type II. For at få diagnosen Bipolar 2 skal du have oplevet en eller flere hypomaniske episoder og mindst en depressiv episode. Du vil ikke blive diagnosticeret med dette, hvis du har haft en manisk eller blandet episode.
  • Cyklotymi. For at få en diagnose af cyklotymi skal du have oplevet både hypomaniske og depressive episoder over en periode på to år. Folk får denne diagnose, når deres symptomer ikke anses for at være ‘alvorlige nok’ til type I eller II.

 

Det kan være svært at blive diagnosticeret med cyklotymi, da du kan føle, at det tyder på, at dine symptomer ikke er ‘alvorlige nok’. Det er ikke sandt. Cyklotymi, ligesom alle psykiske udfordringer, påvirker alle og forskellige dele af deres liv forskelligt.

 

Hvorfor får man bipolar lidelse?

Ligesom de fleste psykiske tilstande, er hvordan mennesker udvikler bipolar lidelse ikke fuldt ud forstået. Vores nuværende forståelse af, hvordan det sker, kan imidlertid opdeles i tre kategorier: genetiske, kemiske ubalancer og udløsere.

1. Genetik

Forskning har ikke identificeret et entydigt gen for bipolar lidelse, og det er usandsynligt, at det nogensinde vil ske. På trods af dette, har en person, der er i familie med én med bipolar lidelse, større sandsynlighed for at udvikle symptomer. Derfor forstås udviklingen af ​​bipolar lidelse som et resultat af komplekse genetiske og miljømæssige faktorer.

2. Kemiske ubalancer

Det er almindeligt accepteret i forskningsverdenen, at bipolar lidelse opstår på grund af ubalancer i niveauerne af neurotransmittere. Neurotransmittere er kemikalier, der videregiver information på tværs af forskellige hjernebaner og derfor styrer mange af dets funktioner. Eksempler på disse er dopamin, serotonin og noradrenalin. Noradrenalin menes især at spille en rolle i udviklingen af ​​bipolar lidelse. Forskning tyder på, at når niveauerne af noradrenalin er for høje, kan mani forekomme, og når de er for lave, kan depression forekomme.

3. Udløser

Der er mange undersøgelser, der tyder på, at bipolar kan skyldes stressende livshændelser såsom misbrug, omsorgssvigt, tab og sammenbrud i forhold. På samme måde kan bipolare episoder skyldes, at man føler sig overvældet af et problem eller udfordring, ​​mangel på søvn og sygdom.

 

Hvordan får man hjælp eller en diagnose?

Hvis du har mistanke om, at du kunne have en bipolar lidelse, skal du kontakte din læge. De kan anbefale den bedste behandlingstype til dig, eller henvise dig til en anden professionel. Hvis du føler, at du har brug for akut støtte, kan det være værd at besøge en skadestue.

For at kunne diagnosticere dig korrekt vil din læge spørge om:

  • Hvilke symptomer du har oplevet under en episode
  • Hvor længe maniske eller depressive episoder har varet
  • Hvor mange episoder du har haft, og i hvilken tidsperiode
  • Hvordan episoder og symptomer påvirker dit liv
  • Din familiehistorie

 

Nogle gange, for at sikre at diagnosen er rigtig, vil lægen først undersøge eventuelle fysiske helbredsårsager. For eksempel kan skjoldbruskkirtel problemer  forårsage mani. Efter dette kan de bede dig om at føre en humørdagbog for bedre at vurdere eventuelle episoder, du kunne have.

Hvor lang tid tager det at blive diagnosticeret, og hvad hvis jeg er uenig i den?

Bipolar lidelse har overlappende symptomer med depression, borderline personlighedsforstyrrelse, skizoaffektiv lidelse og skizofreni. På grund af dette og arten af lidelsens humørsvingninger vil din læge måske observere dig over en længere periode. Dette er for, at de kan være mere sikre på, at de giver dig den korrekte diagnose.

Hvis du føler, at du får en diagnose, der ikke er korrekt, er det vigtigt, at du tager dette op med din læge.

 

Hvilke lægemidler bruges til bipolar lidelse?

Humørstabilisatorer tages ofte for at hjælpe med at håndtere de maniske, depressive og blandede tilstande ved lidelsen. Forskellige stemningsstabilisatorer fungerer forskelligt for at stabilisere forskellige neurotransmittere og hjernebaner. Derfor oplever nogle mennesker, at disse lægemidler virker bedst for dem til at forhindre og lindre deres mani eller depression. Der er tre hovedtyper af stemningsstabilisatorer: lithium, antiepileptika og antipsykotika.

Antidepressiva menes at forårsage mani og rapid cycling hos nogle mennesker med bipolar lidelse, og derfor bruges de ikke normalt i behandlingen af bipolar lidelse. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser imidlertid, at der i Danmark er flere mennesker, som tager antidepressiva for at hjælpe med at håndtere deres lidelse i kombination med andre lægemidler og terapier.

Hvilke terapier bruges ved bipolar lidelse?

Psykologiske terapier (samtaleterapier) – er tilgængelige for at hjælpe individer med at arbejde hen imod et terapeutisk mål. Dette mål er ofte bedre håndtering af symptomer og at undgå tilbagefald. Samtaleterapier kan både foregå individuelt og i grupper, og de mest populære typer for bipolar lidelse er kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi og adfærdsmæssig parterapi. Forskellige mennesker foretrækker ofte forskellige former for taleterapier, der passer bedre til deres problemstillinger og livsstil. Hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige terapeut til dig, kan du prøve vores spørgeskema, der kan matche dig med fagfolk, som matcher dine behov her.

Psykoedukation – er baseret på at lære mere om lidelsen. At have en bedre forståelse af bipolar lidelse kan hjælpe individer med at forhindre tilbagefald og genkende signalerne for hvornår en ny episode kan opstå.

Elektrokonvulsiv terapi (ECT) – bruges kun i ekstreme tilfælde af bipolar lidelse, hvor det ikke bliver bedre med terapi og medicin. Behandlingen gives under bedøvelse og er derfor ikke smertefuld. Det kan forårsage kortsigtede bivirkninger såsom hukommelsestab og svimmelhed, men disse varer ikke længe.

Hvad kan du selv gøre?

  • Overvåg dit humør
    • Prøv at følge dit humør så godt som muligt, så du kan forstå, hvor længe symptomerne varer, og hvordan de påvirker dig. At føre en humørdagbog er også nyttigt for din læge for at kunne hjælpe dig på den bedst mulige måde.
    • Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke udløsere du måtte have, der kan forårsage en episode, for eksempel kan mangel på søvn få nogle mennesker til at gå ind i mani. Bedre forståelse af disse udløsere kan hjælpe dig med at undgå dem.
    • Prøv at lære dine egne advarselssignaler. Det er ting, der sker, når en episode er ved at begynde. For eksempel kan du begynde at sove mere eller mindre eller opleve en ændring i din adfærd og appetit.
  • Vær praktisk
    • Håndter stress. Stress udløser både maniske, depressive og blandede episoder. Derfor kan regulering af dine stressniveauer være virkelig nyttigt.
    • Hav en rutine. Rutiner kan holde dig samlet, når du føler dig oven på, og holde dig i bevægelse, når du føler dig nede.
    • Planlæg forud. Det kan være vigtigt, at du har en plan for, hvad du skal gøre, eller hvem du skal kontakte, når du oplever at være i en krise eller føler dig særligt utilpas.
    • Pas på dit fysiske helbred. At få nok søvn, spise sundt og regelmæssig motion har alle vist sig at hjælpe individer med at forbedre deres mentale helbred.
  • Forbliv forbundet
    • Alle har lettere ved at styre tilværelsen, når de har mennesker omkring sig. Derfor er supportnetværk særligt vigtige, hvis du kæmper med eller håndterer en lidelse. Dit netværk kan bestå af venner, familie eller bare mennesker i dit liv, som du kan stole på. Nogle mennesker synes, at peer support er mere nyttigt for dem end nære slægtninge.

 

Læs mere om bipolar lidelse her.

Kilder

  1. Disease and Injury Incidence and Prevalence Collaborators. (2018). Global, regional, and national incidence, prevalence, and years lived with disability for 354 diseases and injuries for 195 countries and territories, 1990–2017: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2017. The Lancet. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(18)32279-7
  2. Bjørklund, L., Horsdal, H. T., Mors, O., Østergaard, S. D., & Gasse, C. (2016). Trends in the psychopharmacological treatment of bipolar disorder: a nationwide register-based study. Acta Neuropsychiatrica, 28(2), 75-84. https://doi.org/10.1017/neu.2015.52
  3. World Health Organization. (2016). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision (ICD-10). https://icd.who.int/browse10/2016/en#/F31
  4. Mind. (2018). Bipolar disorder. Retrieved from: https://www.mind.org.uk/media-a/2965/bipolar-2018.pdf
  5. Region Midtjylland. (2016, januar). Information about mood stabilisers for bipolar disorder. PsykInfo Midt. https://www.psykiatrien.rm.dk/siteassets/patient/information-om-psykiske-sygdomme/nar-du-er-voksen/bipolar-lidelse-18/75517-pjece-om-stemningsstabiliserende-medicin—uk—1_01_web.pdf
  6. Kvorning, J. (n.d.). Research in psychiatric treatment and care in the Capital Region of Denmark. Region Hovedstadens Psykiatri. Retrieved September 13, 2021, from https://www.psykiatri-regionh.dk/forskning/forskningsomraader/Research-in-psychiatric-treatment-and-care-in-the-Capital-Region-of-Denmark/Sider/default.aspx
  7. Region Hovedstadens Psykiatri. (2014). Information about bipolar disorder. https://www.psykiatri-regionh.dk/undersoegelse-og-behandling/Patientinformation/Foreign-language-adults/Engelsk/Documents/Sygdomsspecifik/Information%20om%20bipolar%20sygdom.pdf
Want to know more?

Ensomhed er noget, som mange mennesker vil opleve på et tidspunkt i deres liv. I denne forstand er det en meget normal menneskelig oplevelse. Ifølge nylig forskning bliver den imidlertid mere og mere udbredt blandt unge. En undersøgelse i 2019 med voksne mellem 18 og 27 år viste, at 25% af deltagerne rapporterede at have ingen nære venner, mens 22% af dem rapporterede at have slet ingen venner. Ensomhed er en kendt risikofaktor for mange psykiske og fysiske helbredsproblemer. Det er derfor vigtigt, at lære, hvad ensomhed er, og hvordan man håndterer det.

Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der alvorligt kan påvirke ens humør. Mennesker med bipolar lidelse oplever ofte perioder med intens “høj” eller “lav” stemning. Disse kan kaldes episoder eller humørtilstande. Selvfølgelig oplever alle ændringer i deres humør, men for mennesker med bipolar lidelse kan disse være særligt vanskelige at håndtere. De kan føle, at deres følelser er for intense og overvældende, hvilket kan være en meget isolerende oplevelse. Det er vigtigt at bemærke, at bipolar lidelse rammer cirka 45 millioner mennesker verden over. Du er altså ikke alene, hvis du har fået stillet denne diagnose. Der er mange måder, hvorpå symptomer på Bipolar lidelse kan håndteres effektivt.

Bipolar lidelse er historisk blevet kaldt manisk depression, og dette udtryk bruges stadig til tider. Nogle fagfolk omtaler det også som bipolar affektiv lidelse.

Depression er en psykisk sygdom kendetegnet af depressive episoder, hvor en person oplever nedtrykthed, nedsat livslyst og mangel på energi. Det er nogle gange svært at skelne en depression fra normale psykologiske oplevelser, såsom sorg, pessimisme eller tristhed. I tilfælde af klinisk depression kan alvorligheden af disse oplevelser samt fysiske symptomer på depression hjælpe med at identificere sygdommen.

At definere ‘personlighed’ er en meget vanskelig opgave, der kan føre til flere filosofiske debatter. Men i forbindelse med mental sundhed forstås personlighed som, hvordan vi opfører os, tænker og føler. Alle gør disse ting forskelligt, og på grund af dette er alles personlighed unik. Men for nogle af os udvikler dele af vores personlighed sig på måder, der gør det svært at leve med os selv og/eller andre.

I almindelighed er personlighedsforstyrrelser psykiske lidelser præget af usunde adfærdsmønstre, tanker og følelser. Disse usunde mønstre kan virke uforanderlige og påvirke dit personlige, sociale og professionelle liv på en sådan måde, at det fører til sorg for dig eller mennesker omkring dig.