Menu
Psychology, Clinical Psychology & Mental Health BSc (Hons) Royal Holloway University, College of London.
Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, der påvirker ca. 1% af den almene befolkning. Den påvirker den enkeltes opfattelse af virkeligheden, hvilket kan gøre det meget svært for en person med skizofreni at leve et normalt liv. Skizofreni er kendetegnet ved 5 symptomtyper: vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tænkning, uorganiseret adfærd og negative symptomer. Forskning tyder på, at denne psykiske sygdom generelt påvirker mænd og kvinder lige meget, men kan forekomme tidligere i livet hos mænd. Skizofreni diagnosticeres typisk mellem de sene teenageår og begyndelsen af trediverne, ofte efter den første episode af psykose.
Det kan være let at forveksle psykose med skizofreni, men det er ikke det samme. Psykose kan også kaldes en ‘psykotisk episode’ eller som en ‘psykotisk oplevelse’. Det refererer generelt til et sæt symptomer, som får et individ til at miste sin realitetssans.
De overordnede typer af psykose er:
Mange personer med skizofreni vil opleve en form for psykose, men ikke alle, der oplever psykose, vil blive diagnosticeret med skizofreni. Dette skyldes, at skizofreni også inkluderer andre former for symptomer. Skizofreni er en kompleks lidelse, så det er ikke overraskende, at der er misforståelser omkring det og psykose. Her er et par andre, som du måske er stødt på:
Symptomerne på skizofreni kan klassificeres ved vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tænkning, uorganiseret adfærd og negative symptomer.
Vrangforestillinger: vrangforestillinger er overbevisninger, som en person har, selv når der er klare beviser for, at de ikke er sande. De inkluderer ofte mærkelige ideer eller fantasier og kan have forskellige temaer end dem, for eksempel:
Hallucinationer: hallucinationer kan defineres som opfattelsesoplevelser eller fornemmelser, der ikke har en ekstern stimulus. Dette betyder, at en hallucination er, når du hører, ser, føler, smager eller lugter noget, der faktisk ikke er der. I skizofreni er den mest almindelige form for hallucination auditiv (hørestøj eller stemme).
Uorganiseret tænkning (tale): Du kan normalt se, om nogen har uorganiseret tænkning ud fra den måde, de taler på. Mennesker med skizofreni har ofte en sådan uorganiseret tænkning, at de kæmper for at kommunikere effektivt. Eksempler på uorganiseret tale er:
Uorganiseret eller abnormal adfærd: Uorganiseret adfærd opstår, fordi skizofreni påvirker målrettet adfærd, hvilket gør det vanskeligt at passe på dig selv og at interagere med andre. Dette kan præsentere som uforudsigelig, meningsløs eller impulsiv adfærd. Katatonisk adfærd har historisk været forbundet med skizofreni, men er nu anerkendt som et træk ved mange andre psykologiske lidelser. Det er når nogen kan virke ikke reagerer på ord eller være stive i mærkelige positioner og stadig i lange perioder.
Negative symptomer: er et andet træk ved skizofreni. ‘Negativ’ betyder ikke ‘dårlige’ symptomer. I stedet henviser det til adfærd eller oplevelser, der mangler unormalt hos personer med skizofreni. Disse kan være:
Ifølge vores nuværende forståelse er der ingen specifik årsag til skizofreni. Det er en kompleks lidelse, der udvikler sig under et komplekst sæt betingelser. Der er dog flere risikofaktorer, som forskning har gjort opmærksom på, såsom:
En ny dansk undersøgelse af tvillinger vurderede, at skizofreni kan have en arvelighed på op til 79%. Dette sammen med anden forskning antyder, at genetik spiller en stor rolle i udviklingen af skizofreni. Det er dog stadig uklart, hvilke gener der er involveret. Det er også vigtigt at huske, at mens DNA måske kan gøre dig mere sårbar over for psykose og skizofreni, betyder en positiv familiehistorie ikke, at du også får det.
Stress er bliver anset for at spille en rolle i at udløse psykose. Det menes, at stress forårsager hypothalamus-hypofyse-binyre systemet i din hjerne til at frigive unormalt høje niveauer af kortisol, som derefter kan forårsage psykose. En stressende livsstil og begivenheder kan derfor være risikofaktorer for at udvikle skizofreni.
Lidelsen er også forbundet med ændringer i strukturer og forbindelser i flere forskellige områder af hjernen. For eksempel kan dele af de temporale lapper, der arbejder med hukommelsen, blive påvirket, men det er ikke sandsynligt, at skizofreni nogensinde vil kunne blive lokaliseret til bestemte dele af hjernen.
Oxidativ stress er en proces, der er forårsaget af en ubalance af frie radikaler og antioxidanter i kroppen. De frie radikaler er molekyler, der har uparrede elektroner og indeholder ilt. Dette gør dem meget reaktive med andre kemikalier, hvilket er vigtigt for mange kropsfunktioner. Men når der ikke er nok antioxidanter til at afbalancere disse reaktioner, kan de frie radikaler beskadige fedtvæv, protein og DNA i kroppen. Nyere forskning viser, at skaderne ved oxidativ stress kan være en faktor i udviklingen af psykose.
Skizofreni kan være en skræmmende diagnose at få, men med den rigtige behandling kan man genvinde kontrollen over ens liv og endda blive symptomfri. Den mest effektive behandling af skizofreni er langvarig, og den kombinerer ofte medicin, social støtte og terapi. Medicin kan hjælpe med at reducere ens psykotiske symptomer, men det er ikke en mirakelkur mod dem. Terapi kan hjælpe en til at håndtere de ‘negative’ symptomer såsom social tilbagetrækning og manglende motivation ved at lære strategier til styring af stress, kommunikation og relationer.
Terapi og medicin er meget nyttigt ved håndtering af psykose og skizofreni på lang sigt, men på kort sigt er der flere ting, som man selv kan gøre for at mindske symptomer.
Undgå alkohol, stoffer og nikotin. Der er en meget højere mængde rygere blandt dem med skizofreni end i den almindelige befolkning. Rygning er ikke kun dårligt for dit helbred, men nikotin kan også forstyrre den medicin du tager. Brug af stoffer og alkohol er også almindeligt blandt mennesker med skizofreni og er signifikant forbundet med dårligere resultater gennem behandlingen. Derfor er det bedst at reducere ethvert indtag af disse stoffer, hvor det er muligt. Hvis du har et stofmisbrugsproblem, skal du søge behandling.
Træn regelmæssigt og spis sundt. Mennesker med skizofreni har en meget højere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Dette skyldes den antipsykotiske medicin, som påvirker insulinfølsomheden og forårsager vægtøgning. På grund af dette er det endnu vigtigere for personer med en skizofrenidiagnose at være i form og holde sig sunde og raske.
Håndter stress. Stress er blevet angivet som en mulig faktor i udviklingen af skizofreni. Symptomer menes at blive udløste ved høje niveauer af cortisol, så det er vigtigt at prøve at regulere stress, du oplever i hverdagen. Prøv at øve afslapningsteknikker såsom mindfulness, meditation eller yoga.
Find support. At have et supportsystem omkring dig er virkelig vigtigt. At se venner og familie regelmæssigt kan reducere dine stressniveauer markant. De mennesker, du har tætte relationer med, vil også være i stand til at påpege eventuelle ændringer i din adfærd, som kan hjælpe dig med at genkende og undgå potentielle tilbagefald.
Hjernemad: Forskning tyder på, at øget Omega-3 i diæten hos personer med høj risiko for psykose kan reducere symptomerne og forbedre deres generelle funktion i dagligdagen.
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med mentale sundhedsudfordringer, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode generelle råd til, hvordan du bedst hjælper og støtter.
Har du en ven eller et familiemedlem, der er ramt af stress, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter din stressramte ven eller familiemedlem.
Har du en ven eller et familiemedlem, der lider af angst, kan det være svært at vide hvordan man bedst hjælper og støtter af frygt for at gøre det forkerte eller gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til hvordan du bedst støtter den angstramte.
Har du en ven eller et familiemedlem, der kæmper med en depression, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter vedkommende af frygt for at gøre det forkerte eller for at gøre ondt værre. Her i artiklen finder du gode råd til, hvordan du bedst støtter din ven og samtidig undgår at blive opslugt af følelser af afmagt, bekymring og tungsind.
